Læreruddannelsen i Aarhus søger adjunkter/lektorer til at varetage undervisningen i faget dansk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Vil du være med til at uddanne morgendagens skolelærere?

Fra 1. august begynder en helt ny læreruddannelse i Danmark, som har været flere år undervejs. Kundskaberne genindtager deres plads gennem styrkede fag, praktikken udvides og integreres bedre i uddannelsen, og der bliver både mere undervisning og mere feedback til de studerende.

Vi er allerede i fuld gang med at realisere hensigterne i den nye uddannelse, men vi får brug for flere kolleger, hvis vi skal nå alt det, vi gerne vil. Derfor vil vi gerne i kontakt med dig, hvis du vil være en del af vores stærke underviserteam i dansk.

Læreruddannelsen i Aarhus har ca. 130 fastansatte undervisere og 1700 studerende og er præget af et aktivt studiemiljø og et stærkt engagement hos fagligt kompetente undervisere, der brænder for læreruddannelsens formål, identitet og udvikling.

Vi vil gerne have en sjov hverdag, men vi mener ikke, vi er her for sjov – tværtimod bruger både studerende og undervisere hver dag på at skabe det lærerfaglige grundlag for en skole, som eleverne kan gå ind i fyldt med nysgerrighed og ud af med rank ryg.

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau
  • er fagligt engageret
  • har erfaring med undervisning, herunder kendskab til og gerne erfaring med læreruddannelsen og/eller grundskolen
  • er indstillet på at have primær tilknytning til Læreruddannelsen i Aarhus, men også varetage opgaver på VIAs øvrige lokaliteter
  • vil samarbejde med kolleger inden for danskfaget samt læreruddannelsens øvrige fag og fagområder
  • vil bidrage til udvikling af danskfaget i læreruddannelsen
  • kan samarbejde med skolen om bl.a. de studerendes praktiker
  • er indstillet på at deltage i forskning og udvikling samt i efter- og videreuddannelsen.

Vi har blandt andet brug for kolleger med kompetencer inden for

  1. Undervisning i Dansk 1.-6. klasse
  2. Undervisning inden for skriftsprogstilegnelse, skriftsprogsvanskeligheder og skriftsprogsundervisning for børn, unge og voksne

Vi tilbyder
Et engageret og fagligt stimulerende kollegialt fællesskab, et afvekslende og udfordrende arbejdsliv med mulighed for faglig sparring og mentorforløb.

Løn- og ansættelsesforhold for adjunkt-/lektoransættelsen
Ansættelse pr. 1. august 2023, løn og arbejdsvilkår efter gældende aftaler og overenskomst, inkl. pensionsbidrag.
Der er tale om to årsvikariater. Begge stillinger er på fuld tid.
Årsvikariaterne er med udløb d. 30. juni 2024

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte: Pædagogisk leder Kim Egeskov, [email protected], Læreruddannelsen i Aarhus.

Send din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund til vores elektroniske rekrutteringssystem, så vi har den senest 15. juni 2023.

Yderligere information

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Hovedarbejdssted er VIAs Campus Aarhus C
Ansættelsessamtaler afholdes/forventes afholdt i uge 25.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Århus C

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. november 2024 17
25. november 2024 17
24. november 2024 17
23. november 2024 17
22. november 2024 16
21. november 2024 17
20. november 2024 16
19. november 2024 17
18. november 2024 16
17. november 2024 17
16. november 2024 17
15. november 2024 17
14. november 2024 17
13. november 2024 16
12. november 2024 15
11. november 2024 15
10. november 2024 18
9. november 2024 18
8. november 2024 18
7. november 2024 15
6. november 2024 15
5. november 2024 14
4. november 2024 13
3. november 2024 13
2. november 2024 13
1. november 2024 11
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 8
29. oktober 2024 8
28. oktober 2024 8
27. oktober 2024 9