Ravnsholtklyngen søger pædagogisk leder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

Vil du være med til at sikre høj trivsel, læring og udvikling for alle børn i dagtilbud i Allerød Kommune?

Vi søger en pædagogisk leder fra 1. juni 2020 til Ravnsholtklyngen, som brænder for børnene – for pædagogisk faglig ledelse og personaleledelse. Vi søger dig til at være med til at skabe mest muligt læring, udvikling, trivsel og dannelse for alle børn i Ravnsholtklyngen.

Ravnsholtklyngen har fået ny ledelse i forbindelse med den nye ledelsesstruktur i Allerød kommune i 2019. Vi er optaget af at oparbejde et fagligt stærkt team, som understøtter en endnu højere grad af refleksionskultur og faglighed.

Vi søger en stærk faglig velfundret leder, der sætter pris på at arbejde udviklingsorienteret i vort team.

Ledelsen består hos os af en Klyngeleder samt 3 pædagogiske ledere, hvoraf du er den ene. Du skal være pædagogisk leder for en eller to afdelinger. Du har mulighed for at få indflydelse på hvilke. Vi skal sammen sikre at dine kompetencer matcher den eller de afdelinger du skal lede.

Vi har både Søageren, Skovsneppen samt Fuglehuset. Skovsneppen er en skovbørnehave, med masser af spændende tiltag, normeret til 44 børn. Søageren er en afdeling med to vuggestuegrupper, normeret til 22 børn og en børnehavegruppe pt. med 35 børn, ligeledes meget optaget af udeliv. Fuglehuset er en vuggestue afdeling med 33 børn, som ligger fysisk i eget hus.

Vi har besluttet at vores ledelsesmodel i Ravnsholtklyngen er dynamisk, således hjælper vi hinanden ud fra vores kompetencer, men du vil være dels faglig leder, dels personale leder for egen eller egne afdelinger. Vi arbejder tæt sammen, sparrer med hinanden og ser en styrke i at ledelsesteam til daglig sidder fysisk i samme hus.

Ledelsen arbejder ud fra en ide om det små i det store, samtidig med, at vi gerne vil udnytte de mange kompetencer, der er blandt personalet på tværs af de forskellige afdelinger.
Vi ser uendelig mange spændende muligheder i at kunne være antropologer i hinandens pædagogiske hverdag, reflektere og berige hinanden til at hæve den faglige kvalitet.

Du vil som nyansat pædagogisk leder hos os være med i processen med at reflektere over og løse opgaven med implementeringen af de pædagogisk læreplaner. Vi har særligt fokus på opbygningen af en evaluerings- og refleksionskultur som et vigtigt element i den daglige pædagogiske praksis.

Vi har syv pædagoger i Ravnsholtklyngen, som er uddannet faglige fyrtårne, deres opgave er at understøtte processen. Vi sætter i Allerød Kommune gang i 2. bølge af uddannelsen her i februar. Således får vi uddannet ni nye faglige fyrtårne.

Ledelsens mission i 2020 er at implementere de nye pædagogiske læreplaner med fokus på Barneperspektivet. Vi er gået i gang med at bruge ICDP samt Læreplanstræet som faste metoder i det pædagogiske refleksionsarbejde.

I Ravnsholt Klyngen kommer der dagligt 220 børn. Ravnsholtklyngen er en sammenlægning af 4 institutioner og blev etableret i 2016. Heriblandt en skovbørnehave. I starten af 2020 fik vi desuden vores vuggestueafdeling Fuglehuset med i Klyngen, som ligger i eget hus ved siden af klyngen.

Vi ligger geografisk skønt lige op ad skoven. Derfor vil vi gerne i endnu højere grad styrke udelivskulturen i Ravnsholtklyngen.

Om stillingen
Med udgangspunkt i Allerød Kommunes politikker, værdier og strategier varetager den pædagogiske leder den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse med reference til klyngelederen.

Dette indebærer bl.a. at sikre faglig ledelse af de pædagogiske hverdagsprocesser og aktiviteter samt arbejde med implementering af dagtilbudsreformens styrkede læreplan. Centrale redskaber i den sammenhæng er Allerød Kommunes Børne- og Ungepolitik og vores børne- og læringssyn. Du kan læse mere om Allerød Kommunes Børne- og læringssyn her

Den pædagogiske leder har ligeledes det faglige ledelsesansvar for implementeringen af den nye styrkede lærerplan, de øvrige elementer i den nye dagtilbudslov samt at vores børne- og ungepolitik og børne- og læringssyn lever i alt hvad vi gør og skal således bygge videre på den høje pædagogiske kvalitet, som dagtilbudsområdet står for i Allerød Kommune.

Om dig
Du brænder først og fremmest for børnene – for deres trivsel, udvikling og læring. Du trives i rummet mellem pædagogisk ledelse og personaleledelse. Mellem krav om kvalitet i børnehuset, effektiv drift og øget service og med en forandringsproces som fordrer, at vi skal udvikle kvaliteten samtidig med, at der skal findes nye, fælles måder at løse opgaverne på inden for den økonomiske ramme.

Du brænder for pædagogisk ledelse og har mod på og lyst til at engagere dig i den pædagogiske kvalitetsudvikling, dvs. at du bidrager med konkret pædagogisk sparring til det pædagogiske personale. Du kan vejlede, skabe begejstring og i det hele taget sikre en organisatorisk ramme, hvor det pædagogiske personale får optimale muligheder for og er dygtige til at reflektere over egen praksis og derigennem arbejde kvalitetsudviklende.

Vi forventer derudover følgende kompetencer:
  • du er god til at skabe positive relationer – både for dig selv, men også for og mellem dine omgivelser
  • du har overblik, og kan skabe retning og mening i oversættelsen af de beslutninger og opgaver, der skal løses
  • du har erfaring med inkluderende fællesskaber og brænder for udviklingen af læringsmiljøer
  • du lægger vægt på godt arbejdsmiljø og at der er høj social kapital. Du er derfor god til at involvere personalet i afdelingens udvikling, og du sætter tydelig retning for arbejdet med at opnå høj faglig kvalitet
  • du er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • du har relevant og dokumenteret ledelseserfaring samt solid pædagogisk viden om dagtilbud – i teori og i praksis
  • vi ser gerne, at du har en diplomuddannelse i ledelse af offentlige institutioner eller tilsvarende, men som minimum, at du ønsker at påbegynde en diplomuddannelse.


Du er modig, du er ikke bange for at stå fast når det kræves og du er tydelig i det, du står for. Du er også lyttende, målsættende og kan sætte ord på de fælles projekter og magter at være konfliktløsende på en måde, så du får følgeskab af din dagtilbudsafdeling.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en spændende lederstilling i en kommune med et stort fokus på kvalitetsudvikling af hele 0-18 årsområdet.
Du bliver en del af et fælles skole og dagtilbudsområde, som er i gang med en spændende udviklingsproces med fokus på at skabe en fælles tilgang til børn, unge og deres familier baseret på vores fælles børne- og læringssyn og vores børne- og ungepolitik.

Vores børne- og læringssyn er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige.
Vi tror på, at alle tre kompetenceformer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i.

Vil du vide mere
Så kom gerne og besøg os ude i Ravnsholtklyngen. Lad os være nysgerrige på hinanden og udveksle tanker om ledelse. Ring og aftal besøg til Klyngeleder Mette Ohland-Andersen 21341915.

Ansættelsesproces og ansættelsesvilkår
Du sender din ansøgning og relevante uddannelsesbeviser digitalt via linket i annoncen senest 21. april 2020.

Ravnsholt klyngen har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af både medarbejderrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og forældrerepræsentanter samt en repræsentant fra forvaltningen.
Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet i denne job- og personprofil.

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 17.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal inden 2. samtale have lavet en personprofiltest, der foretages af vores personaleafdeling. 2. samtale afholder vi i uge 18.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e705fe8e)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Allerød
  • Tirsdag den 21. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Allerød over tid

Dato Alle jobs som lærere
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1