Underviser til specialområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Arden

Vi søger hermed en ny kollega pr. 1. august 2022 med erfaring inden for specialundervisning for unge med særlige behov - meget gerne inden for autismeområdet.

Vi søger en lærer med en anerkendende tilgang til elever og kollegaer, som har kompetencer indenfor almindelige skolefag, men kan tænke nye veje til læring ved skolens svageste elever. Det er vigtigt, at du besidder gode relationelle kompetencer, som er grundvilkåret for at arbejde med vores unge. Såfremt du har nogle kompetencer eller særinteresser, som vores elever kunne gavne af, er det vigtigt, at du får det beskrevet for os, da det har betydning for sammensætningen af personalegruppen. Af særlig interesse for os vil være kompetencer inden for teknologifaget, træværksted, kreativ eller friluftsliv. Du skal kunne skriftliggøre mål, metode og evaluering af din undervisning.

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har neuropsykologisk og -pædagogisk uddannelse og/eller er uddannet FVU lærer. Kurser/uddannelse inden for arbejde med autisme eller low arousal vil vægte højt. Du skal forvente at efteruddanne dig i det, såfremt du ikke har de kompetencer. Du skal have lyst og gå-på-mod til at indgå i et tæt samarbejde med lærere og andre fagpersoner, men også kunne arbejde selvstændigt. Derudover skal du kunne håndtere undervisning af flere elever på forskellige niveauer i forskellige fag samtidigt. Desuden vil stillingen indebære funktion som kontaktlærer for op til 6 elever, hvor du vil være den primære kontakt mellem skole, hjem og kommunale samarbejdspartnere.

Afdelingen

Vi søger en underviser (lærer eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund) til undervisning på Center for Kommunikation og Undervisning, Himmerland, fortrinsvis i skolens ungeafdeling i Arden. Eleverne er unge i alderen 16-25 år, som af forskellige grunde ikke kan benytte de ordinære ungdomsuddannelser og derfor henvises til STU – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse eller bliver aktiveret efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Målet er at udvikle eleverne til et voksenliv så selvstændigt som muligt og gennem undervisning, rådgivning og vejledning hjælpe dem videre til relevant uddannelse eller beskæftigelse. Elevmålgruppen spænder bredt og eleverne spænder kognitivt fra førskolealderen til alderssvarende, og har karakter af generelle eller specifikke vanskeligheder. Eleverne er opdelt i grupper, så de befinder sig i et undervisningstilbud med andre ligesindede elever. Undervisningen foregår på små hold med udgangspunkt i en individuel undervisningsplan.

Bliver du en del af holdet…

Måske bliver du inden længe en del af det hold, der i fællesskab arbejder med at skabe den bedst mulige hverdag for vores unge mennesker. Vi har rigtig gode faciliteter, hvilket giver et væld af muligheder for din undervisning. Du vil komme tæt på både elever og kollegaer i mange sammenhænge. Og du skal, udover det faglige, også være forberedt på at engagere dig i elevernes drømme, glæder og bekymringer.

Tonen på CKU er uformel. Vi favner mangfoldigheden, og vi opfordrer dig derfor til at smide os en ansøgning, uanset hvilken faglig og personlig baggrund du har, det vigtigste er at du vil og forstår vores elevgruppe. Vores kolleger kommer med vidt forskellige kompetencer, hvilket skaber livsbekræftende og jantelovsfornægtende vibes.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der foreligger en lokalaftale indgået mellem DLF og Vesthimmerlands Kommune.

Da CKU Himmerland består af 4 afdelinger på 4 forskellige adresser er det et krav, at man har bil til rådighed, så man kan fragte sig selv.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til viceskoleleder Stinne Yde-Lakmann tlf. 25524955. Du kan også finde mere information om CKU Himmerland på www.ckuhimmerland.dk eller Facebook.

Vi afholder et informationsmøde torsdag, den 19. maj 2022, kl. 17.00 på Blåkildevej 46E, 9510 Arden.

Vil du være med til at tage udfordringen op sammen med en engageret personalegruppe, skal vi have din ansøgning digitalt via www.vesthimmerland.dk - ledige stillinger senest søndag den 29. maj 2022. Kun digitale ansøgninger via kommunens ansøgningssystem kommer i betragtning. Samtaler forventes afholdt tirsdag, den 7. juni 2022.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Arden.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Arden
  • Søndag den 29. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Arden

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Arden over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Arden over tid

Dato Alle jobs som lærere
28. juli 2024 0
27. juli 2024 0
26. juli 2024 0
25. juli 2024 0
24. juli 2024 0
23. juli 2024 0
22. juli 2024 0
21. juli 2024 0
20. juli 2024 0
19. juli 2024 0
18. juli 2024 0
17. juli 2024 0
16. juli 2024 0
15. juli 2024 0
14. juli 2024 0
13. juli 2024 0
12. juli 2024 0
11. juli 2024 0
10. juli 2024 0
9. juli 2024 0
8. juli 2024 0
7. juli 2024 0
6. juli 2024 0
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0