To stjernelærere til Co-teaching

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farum

Vi søger med en stjernekikkert efter dig, der vil være Co-teacher i enten vores børnemiljø (2.-5. årgang) eller i vores ungemiljø (6.-9. årgang), hvor din opgave vil være at udvikle fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle elever - både fagligt og socialt - i tæt samarbejde med især årgangenes lærere og pædagoger.

Sammen om at skabe en skole, som eleverne (og de voksne!) ikke vil hjem fra

På Lyngholmskolen har vi veletablerede teams bestående af engagerede og passionerede medarbejdere på hver årgang, og sammen med dem skal du medskabe en god skole for alle vores elever, hvor god stemning, variation og understøttende rammer i læringsmiljøet skal få udfordringer til at smelte væk og læringsglæde til at blomstre.

Du vil som Co-teacher blive medtilrettelægger af nogle sjove og spændende skoledage, og du vil opleve, at vi som skole har et stort fokus på legende, eksperimenterende tilgange til læring og kreative og motiverende læringsprocesser. Kort sagt har vi en ambition om at skabe en varieret skoledag, hvor alle elever skal opleve at trives og lykkes i små og store fællesskaber, hvor deres kompetencer og styrker sættes i spil, så de udvikler selvtillid og selvværd.

Dine kompetencer

Det er ikke et krav, at du har en ph.d. i raketvidenskab, men du skal være uddannet lærer og have special- og inklusionspædagogiske kompetencer. Gerne med relevant efter-/videreuddannelse.

Du skal stå på et stærkt pædagogisk og didaktisk faglighedsfundament, praktisk såvel som teoretisk, og så skal du have viden om og gerne erfaring med Co-teaching og/eller aktionslæring.

I det daglige (sam)arbejde er det vigtigt, at du formår at sætte din faglighed i spil i et tværfagligt felt med særligt lærere, pædagoger og desuden med skoleledelse, PPR m.fl., og at du har mod til at gribe taktstokken og gå til opgaverne med engagement og en positiv indstilling.

Vi leder altså efter dig, der er en knivskarp pædagogisk-didaktisk detektiv, der kan være med til at sætte vores praksis, læringsmiljøer og fællesskaber under lup og være nysgerrig og undersøgende på, hvordan vi i vores professionelle samarbejde kan udvikle vores skole, så endnu flere børn trives og lærer bedre i stærke fællesskaber med sunde dynamikker. Det kræver, at du er god til at kortlægge elevernes behov og forudsætninger, og at du kan være med til at udtænke og søsætte kravtilpassede tiltag i læringsmiljøerne og fællesskaberne med udgangspunkt deri.

Det er også afgørende, at du kan skabe stærke relationer til eleverne, og at du formår at være nysgerrig på deres oplevelser i skolen og kan inddrage deres perspektiver i dit arbejde.

I det professionelle samarbejde skal du have mod til at udfordre antagelser og fastlåste fortællinger, samtidig med at dine kollegaer skal opleve jeres samarbejde som konstruktivt og trygt. Du skal derfor besidde gode samarbejdskompetencer, være tillidsvækkende og have en god fornemmelse for, hvordan du bedst griber samarbejdet an i forskellige situationer.

Organisering og samarbejde

På Lyngholmskolen er vi organiseret i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi reflekterer over og udvikler praksis sammen, og du vil i din funktion som Co-teacher komme til at indgå i ét eller maks. to årgangsteams ad gangen i perioder af min. ½-1 skoleår. I denne periode skal du Co-teache med årgangens lærere og pædagoger med udgangspunkt i de strukturer, der bedst understøtter indsatsen. Du vil have fælles forberedelse og undervisning med dine kollegaer, hvor I er sammen om at planlægge, gennemføre og reflektere over læringsforløbene. Derudover vil du også have individuel forberedelsestid.

Hvis vi skal lykkes bedst muligt med alle vores elever, så er det dog vigtigt, at vi arbejder koordineret og samstemt omkring at styrke deres læring og trivsel.

Vores sociale liv på skolen

På Lyngholmskolen har vi et stærkt kollegialt fællesskab. Udover at være professionelle sammen, så har vi det også sjovt og hyggeligt i hinandens selskab. Vores personalerum er altid fyldt med dejlige og imødekommende kollegaer - både pædagoger, lærere, ledelse og andre medarbejdere.

Om skolen

Lyngholmskolen er en veletableret, attraktiv folkeskole i Farum med 540 elever og 75 lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger. Skolen er det positive tilvalg for de fleste forældre i distriktet, og vores elever er den fantastiske sum af de forskelle og fællestræk, der karakteriserer Farum. Vi er også Furesø Kommunes læse- og sprogtilbud for elever med læseudfordringer fra 7. til 9. årgang, og så har vi Lyngholmskolens gruppeordning, der er en selvstændig afdeling for elever med socioemotionelle vanskeligheder. Vores fritidstilbud er velfungerende og stærkt integreret i skolens dagligdag.

Send os en ansøgning

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest muligt. Vi er fleksible i forhold til opstartsdato, hvis vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen.

Hvis du mener, at du er den stjerne-Co-teacher, vi spejder efter, og du gerne vil være en del af vores fællesskab, så affyr din ansøgning om 5, 4, 3, 2, 1...

Hvis du ringer og forstyrrer os, fordi du har spørgsmål og er nysgerrig efter at vide mere, så skal du ikke APOLLOgize. Ring til afdelingsleder for børnemiljøet og souschef, Mike Friis Østergaard, på 72164082, eller skriv på mail [email protected], eller ring til afdelingsleder i ungemiljøet, Louise Sichlau Kristensen, på 72165036, eller skriv på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er søndag d. 27/10 kl. 23.59. Angiv i din ansøgning, om du søger begge stillinger, eller om du kun er interesseret i stillingen i enten børne- eller ungemiljøet.

Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 29/10 fra kl. 12 til stillingen i ungemiljøet og onsdag d. 30/10 fra kl. 12 til stillingen i børnemiljøet. Søger du begge stillinger, skal du selvfølgelig kun komme til samtale én gang ;)

Venlig hilsen

Alle os fra Lyngholm

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6e21f920)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Farum.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Farum
  • Søndag den 27. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Farum

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Farum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Farum over tid

Dato Alle jobs som lærere
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1