Jobmentor for udsatte unge, der ønsker tilknytning til arbejdsmarkedet, stillingen er tidsbegrænset på et år

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsingør

I Helsingør Kommune er Ungeenheden omdrejningspunktet for jobcenterindsatsen, vejledningsindsatsen og den Kommunale Ungeindsats (KUI), hvor vi arbejder med at få alle unge i gang med uddannelse og job. Vores uddannelsesvejledere, sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, psykologer og mentorer vejleder og støtter de unge, der har brug for en ekstra hånd til at nå deres mål. Vi arbejder LØFT orienteret, hvor den unges håb og drømme er centrale for samarbejdet.

Som en ekstra indsats lancerer vi nu, i samarbejde med Fonden Unges, projektet ”Reboot” for de 15-17-årige, der ønsker tilknytning til arbejdsmarkedet, men af forskellige årsager ikke er lykkedes med det tidligere. Det er unge med problematikker som psykisk sårbarhed, ufrivilligt skolefravær, nedsat kognitivt funktionsniveau og/eller et komplekst diagnosebillede. Vi ved, at denne gruppe af unge også har masser at tilbyde, men kan have brug for nogle faste rammer omkring arbejdet og en fast støtte tæt på – og det er her du kommer ind i billedet.

Om Jobbet:
Du bliver tilknyttet Ungeenheden i Helsingør Kommune, men har din dagligdag sammen med de unge ude i en specifik virksomhed. De unge skal arbejde i virksomheden og det er din opgave, at være deres primære kontaktperson, støtte dem i arbejdet og ”oversætte” virksomhedens forventninger.
Ud over din tilknytning til Ungeenheden og virksomheden, vil du også blive en del af en større gruppe af jobmentorer via Fonden Unges, som du kan få sparring hos. Fonden Unges driver et lignende tilbud for de 18-30 årige (Klar til start) og du vil igennem dem have adgang til relevant viden og erfaringer om metoden.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på den enkelte unges trivsel på daglig basis og forstår at skabe muligheder for fællesskab mellem de unge fx en fælles frokostpause eller en eftermiddagsaktivitet.
En helt almindelig dag kan se sådan her ud:
Du har morgenvækket en ung og hentet en anden ung med på vejen. I kører sammen ud til virksomheden og mødes med de andre på holdet. I starter dagen med at lægge en plan for de opgaver, de unge skal udføre. Gerne under rolige rammer med en kaffe i hånden. De unge skal oplæres i funktioner som at pakke varer ud, trimme hylder, presse pap og muligvis kassebetjening. Måske når I også til at tale om service. Ved siden af dette er der behovet for at lære at begå sig på en arbejdsplads- social afkodning, personlig hygiejne, kommunikation, mødestabilitet mv. Hvad der skal lægges vægt på afhænger af den enkelte unge og deres forudsætninger.
Formålet med forløbet, som vi forventer vil vare omkring et år, er at gøre den unge klar til at påbegynde uddannelse fx FGU eller EUD, få et fritidsjob eller andet arbejde.

Om os:
I Ungeenheden er vi knap 45 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som arbejder sammen om de unge. Vi lægger stor vægt på at skabe et miljø, hvor den unge er i centrum, og hvor der er rum til personlig og faglig udvikling. Vi har et stort hjerte for de unge- og for hinanden. En kollega beskriver: ”Jeg er så glad for at være i Ungeenheden…vi hjælper hinanden”. Vi søger hinandens fællesskab både fagligt og socialt. Humor og en uformel omgangstone præger vores hverdag. Vi vægter forskellighed, da vores unge også er forskellige.
Som en del af Helsingør Kommune får du adgang til en række velfærdstilbud og interne kursusmuligheder.

Om dig
I arbejdet med de unge, skal du kunne:
  • opbygge god og tillidsfuld relation til de unge
  • rumme dem og deres udfordringer
  • være tydelig i din kommunikation omkring opgaver og forventninger
  • håndtere tilbagegang og prøve igen - og igen.
  • arbejde med at styrke de unges fællesskab


I arbejdet med virksomheden, skal du kunne:
  • opbygge en god relation til ledelsen og medarbejderne i virksomheden.
  • forstå og respektere virksomhedens vilkår
  • oversætte de unges potentiale ind i en virksomhedssammenhæng
  • samarbejde med dem om, hvilke opgaver de unge kan udføre
  • være handlekraftig og ansvarsfuld


Det er ligeledes vigtigt, at du:
  • selvstændigt kan træffe beslutninger og lave en plan B og C om nødvendigt.
  • kan skrive rapporter, som beskriver de unges forløb på en respektfuld måde, som den unge kan genkende sig selv i – gerne med en LØFT inspireret tilgang.
  • kender lidt til beskæftigelseslovgivningen LAB og LAS.


Praktisk info:
Stillingen er på 37 timer om ugen med flekstid så du lettere kan balancere privatliv og arbejdsliv.
Vi ønsker ansættelse pr. 1.4.24 eller snarest derefter. Vi venter dog gerne på rette kandidat.
Stillingen er en midlertid stilling på et år.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. februar mellem kl. 8:30 – 13:30.
Ansøgningsfrist d. 18 februar kl. 23:59
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Ungeenheden, Cecilie Bovell 25 31 13 16.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsingør.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Helsingør
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Helsingør

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Helsingør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Helsingør over tid

Dato Alle jobs som lærere
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1