SOSU Nord søger underviser til grundforløb 2 i Hobro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

På SOSU Nord arbejder vi for at skabe udvikling, læring og nytænkning - socialt, pædagogisk og sundhedsfagligt.

Lige nu er SOSU-uddannelserne i rivende udvikling og vi oplever en stor stigning i søgningen vil vores spændende uddannelser. Det betyder blandt andet, at der det seneste år er oprettet nye lokalafdelinger i både Vesthimmerlands Kommune (Aars), Frederikshavn Kommune (Frederikshavn) og Mariagerfjord Kommune (Hobro). Ligeledes er der til august 2021 en ny lokalafdeling på vej i Jammerbugt Kommune (Brovst).

Vi søger derfor lige nu – og hurtigst muligt – endnu en underviser til undervisningen på grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent i Hobro. Der er i første omgang tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til 21. januar 2022. Der er dog gode muligheder for efterfølgende forlængelse eller fastansættelse i enten Hobro eller en af vores øvrige afdelinger.

Specifikt er vi på udkig efter en sygeplerske, fysioterapeut eller ergoterapeut (alternativt anden sundhedsfaglig baggrund) med undervisningserfaring, der har lyst og kompetencer til at undervise i de uddannelsesspecifikke fag samt de bonusfag (valgfag), der udbydes på uddannelsen.

Mere information om grundforløb 2 og uddannelserne til social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent kan findes på vores hjemmeside www.sosunord.dk.

Om jobbet
Du bliver en del af en organisation i løbende udvikling, hvor tingene går stærkt, og hvor to arbejdsdage aldrig er ens.

Som underviser på SOSU Nords lokalafdeling i Hobro kommer du til at indgå i et mindre og i høj grad selvkørende team i hverdagen. Dine nærmeste kolleger bliver de øvrige undervisere i lokalafdelingen i Hobro, men du vil derudover få et tæt samarbejde med særligt de øvrige lokalafdelinger.

Vi lægger på SOSU Nord dog stor vægt på at understøtte samarbejdet på tværs af hele organisationen, og du vil derfor komme til at opleve, at du ud over det mindre arbejds- og opgavefællesskab i hverdagen, også bliver en del af "det større ”vi" bestående af i alt ca. 50 motiverede og dedikerede GF2 kolleger, der støtter op om dine og teamets opgaver. Dette kommer blandt andet til udtryk i form af faggrupper for underviserne i de forskellige fag samt ved fælles temadage og tværgående møder/projekter.

Dine primære arbejdsopgaver som underviser bliver:

  • undervisning i uddannelsesspecifikke fag indenfor læringselementerne; ”Klar, parat, start”, ”Krop og sundhed”, ”Samarbejdet med borgeren og kollegerne”, ”Min arbejdsplads” og "Hvordan hjælper jeg bedst?" samt bonusfag (valgfag) på grundforløb 2 på social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen.
  • planlægning, evaluering og udvikling af undervisning
  • vejledning af elever
  • varetage kontaktlærerfunktionen for vores elever
  • deltage i samarbejdet med praksis, herunder i særdeleshed kommunernes uddannelses- og udviklingskonsulenter, samt andre relevante lokale aktører

Forventninger til dig

  • det er et krav, at du har en uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller anden relevant sundhedsfaglig baggrund ift. de beskrevne opgaver
  • du har mindst 5 års erhvervserfaring og kan bringe nyeste viden fra praksis ind i teamet
  • du har erfaring med undervisning samt kendskab til målgruppen for social- og sundhedsuddannelserne
  • du har lyst til sammen med kolleger og leder at medvirke til at skabe gode rammer, fælles trivsel og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø i afdelingen
  • du trives godt med at være en del af en mindre enhed i dagligdagen og har mod på at gå positivt ind i løsningen af de små og store praktiske udfordringer, der kan dukke op i forbindelse med en mindre afdeling, der er relativt nyopstartet
  • du kan se værdien i at indgå i et fagfagligt og tværfagligt samarbejde i et forpligtende professionelt læringsfællesskab, hvor samarbejdet om elevernes læring er i fokus
  • du har forståelse for vores målgruppe og lægger vægt på en praksisnær og omsættelig undervisning
  • du har flair for IT og kan anvende digitale teknologier i undervisningen

Specifikt for stillingen

Der er tale om en tidsbegrænset stilling frem til 21. januar 2022 med et gennemsnitlig ugentligt timetal på 37 timer. Der er gode muligheder for forlængelse eller fastansættelse efterfølgende på enten afdelingen i Hobro eller på én af vores øvrige afdelinger.

Vi kan tilbyde

Vi tilbyder dig et afvekslende job i et levende og udviklingsorienteret undervisningsmiljø, hvor teamsamarbejde er i højsædet, og hvor vi samtidig giver os tid til at værne om hinanden og det arbejde, vi udfører. Du bliver således en del af en hverdag og en kultur baseret på vores værdier om respekt, troværdighed, dialog og kompetence.

SOSU Nord Lokalafdeling Hobro har fysisk til huse på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, og du vil i hverdagen derfor også blive en del af fællesskabet på denne uddannelsesinstitution.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet ligger mellem kr. 336.000 – kr. 385.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 13.856 årligt samt evt. kvalifikationstillæg.

Pensionsbidrag udgør 17,6%.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er senest den 20.07.2021, men der afholdes ansættelsessamtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder for lokalafdelinger Anne Louise Bach Alstrup på mail [email protected]. På grund af ferie i den sidste del af perioden, kan der forekomme en forlænget responstid på henvendelser.

Sådan søger du

Send os din ansøgning, CV og bilag via skolens hjemmeside www.sosunord.dk under ledige stillinger.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Fakta om SOSU Nord

SOSU Nord er én af landets største Social- og Sundhedsskoler med i alt 250 medarbejdere og ca. 11.200 årlige elever/ kursister. Vores kerneydelse er at uddanne kompetent og kvalificeret personale til hele social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor. Det er vores mission at uddanne til velfærd i praksis, hvilket betyder at vi vil være det førende lærings- og kompetencecenter for offentlige og private arbejdspladser og enkeltpersoner, og at vi hver dag arbejder på at uddanne fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Hobro
  • Tirsdag den 20. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Hobro over tid

Dato Alle jobs som lærere
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1