Lærer til udskolingen på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horsens

Vi søger en tydelig lærer med godt humør, gode faglige kompetencer i sprogfagene tysk og engelsk og ikke mindst stor lyst til at indgå i et team omkring skolens 10. klasse. Stillingen spænder også over fag som idræt og medborgerskab på 10. årgang.

De fleste undervisningslektioner vil være knyttet til 10. årgang, men også med tysk- og engelsklektioner på 7., 8. og 9. årgang.

Vi er et skoletilbud fra 0. - 10. klasse samt tilhørende SFO og børnehave. Vi har 640 elever, 90 børnehavebørn og 100 ansatte.

Hulvej Privatskole har rødder tilbage til 1834 og ligger centralt placeret i Horsens. Vi balancerer i spændet mellem traditioner og nytænkning, og vore kerneværdier er faglighed, fællesskab og bevægelse.

Vores fokus er at give alle vore elever viden og kompetencer, som de kan bruge i forskellige og fremtidige læringsmiljøer – og samtidig ønsker vi at klæde vore elever på til livet og til at kunne indgå i forskellige fællesskaber.

Hvad vi forventer af dig

Du skal kunne udøve tydelig klasserumsledelse og besidde gode faglige og didaktiske kompetencer.

Du skal brænde for at understøtte vore elevers dannelse, og at vore elever hver især opnår de absolut bedste faglige og trivselsmæssige forudsætninger.

Du skal kunne samarbejde tæt med kolleger, forældre og ledelse, og samtidig skal du kunne arbejde selvstændigt og struktureret.

Du skal besidde et positivt livssyn, værdsætte at bidrage til et godt arbejdsmiljø og udvise engagement i skolens formål som samlet hele.

Hvad du kan forvente af os

Vi kan tilbyde et forpligtende fællesskab, hvor fokus hos ledelse og lærere hver eneste dag og på alle plan er at skabe den bedste skoledag for vore elever.

Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor der tages hånd om hinanden såvel fagligt som personligt. Du vil få loyale og omsorgsfulde kolleger og en ledelse, der bakker op, motiverer, giver sparring og er tydelige og nærværende i hverdagen.

Vi er en organisation, hvor tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejderindflydelsesorgan og ledelsen altid har fokus på, at der til stadighed er et godt arbejdsmiljø og mulighed for udvikling af forskellige faglige kompetencer.

Du vil få tilknyttet en mentor, og ledelsen vil løbende afholde samtaler med dig, så det sikres, at din personlige, faglige og sociale trivsel er i top.

Hvilke fag skal du kunne undervise i og på hvilke klassetrin?

Du skal kunne undervise i fagene engelsk, tysk, medborgerskab og idræt på 10. årgang, og engelsk og tysk på 7.-9. årgang. På 10. årgang vil du også skulle kunne involvere dig i fordybelsesdage, uddannelsesmesse, åbent-hus-arrangement, skole/hjemsamtaler og teammøder.

Det formelle og faktuelle

Du vil få daglig reference til pædagogisk souschef Lajla Dam og indgå i et tæt samarbejde med pæd/adm. leder Nora Bjerregaard Jensen og klasselærer for 10. klasse, Daniel Simonsen.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ved ansættelses indhentes børneattest.

Ansættelse: 01.08.22
Ansøgningsfrist: 11.05.22
Samtaler: Samtaler afholdes d. 23.05.22 og 24.05.22

Du vil blive bedt om at tage en test inden samtalerunden. Testen vil afdække din personprofil.

Stillingen søges på Hulvej Privatskoles hjemmeside under menupunktet "Kontakt"--”Ledige stillinger”, hvor ansøgning, CV, og relevante bilag uploades.

Du kan læse mere om skolen og værdierne på vores hjemmeside www.hulvejprivatskole.dk

Har du øvrige spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Daniel Simonsen, klasselærer for 10. klasse, på mail [email protected] eller på tlf. 2331 5434.

Om Hulvej Privatskole
Hulvej Privatskole er et privat skoletilbud i Horsens midtby med lang historie og stolte traditioner, der rækker helt tilbage til 1834. Hulvej Privatskole består i dag af skole, SFO og børnehave, hvortil der er tilknyttet ca. 640 elever, 90 børnehavebørn samt 100 ansatte. "Faglighed, fællesskab og bevægelse" er 3 grundlæggende værdier, der lægges stor vægt på og som afspejles i vores tilgang til læring i både skole, SFO og børnehave.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Horsens
  • Onsdag den 11. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Horsens over tid

Dato Alle jobs som lærere
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 3
26. november 2024 4
25. november 2024 4