Cphbusiness søger undervisere til financial controller uddannelsen i Lyngby - 1119

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Drømmer du om et job, hvor du er med til at dygtiggøre unge mennesker inden for økonomi, revision og/eller controlling? Hvor du øser af din viden og har stor frihed i den måde, som du tilrettelægger og arbejder på – og samtidig er en del af et fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger? Så er du måske vores nye underviser.

Øget undervisnings- og projektaktivitet betyder, at Cphbusiness i Lyngby søger nye kolleger, der vil indgå i et ambitiøst og eksperimenterende fællesskab med fokus på controlling, økonomi, datadrevet forretningsudvikling og iværksætteri.

Så hvis du synes, at det er interessant at være med til at klæde vores Financial controllerstuderende på med analytiske og kommunikative kompetencer inden for blandt andet controlling, økonomi- og forretningsforståelse, kundefokus, procesoptimering og udarbejdelse af beslutningsgrundlag, er du måske vores nye kollega. Facilitering, vejledning og feedback fylder meget i vores hverdag, så du skal have lyst til samværet med vores studerende.

Det er ikke et krav, at du har undervist tidligere, men du skal have lysten til at sætte dine kompetencer i spil inden for undervisning. Uanset om du er ny eller garvet underviser, vil vi støtte dig løbende, så du lander godt og bliver fortrolig med undervisningsopgaven.

Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse eller tilsvarende. Du er velkommen til at søge, både hvis du er nyuddannet, eller hvis du har masser af erfaring med i bagagen.

Om jobbet

Du vil blive en del af et spændende, professionelt og udviklende læringsmiljø på vores afdeling i Lyngby. Vores mantra på vores uddannelser er, at de studerende motiveres af at arbejde med konkrete og relevante problemstillinger.

Du vil rent kollegialt blive en del af en åben, hjælpsom, nysgerrig og innovativ undervisergruppe, hvor vi arbejder i ambitiøse teams, der i fælleskab tilrettelægger og gennemfører læringsforløb – gerne i tæt samarbejde med virksomheder inden for de brancher, vi uddanner til.

På Cphbusiness Lyngby har vi ud over uddannelsen Financial controller uddannelser inden for IT, innovation, entreprenørskab og business – og vi huser desuden Cphbusiness’ Makerspaces og vores iværksættermiljø.

Det er vigtigt for os, at du ønsker at bidrage aktivt til den samlede udvikling af vores Campus, der har titlen ”Innovation& Teknologi’. Vi forstiller os derfor, at du er nysgerrig og åben over for samarbejdet med virksomhederne omkring os men også med de andre uddannelser, som vi har i huset. Det kan fx være i forbindelse med fælles valgfag, et samarbejde med vores studenter start-ups og aktiviteter i vores Maker lab faciliteter.

Om dig

Vi søger kandidater med erfaring inden for relevante fagområder og emner som:

  • Økonomistyring – forståelse for hvilken økonomisk information der er nødvendigt for at kunne styre en virksomheds aktiviteter, ressourcer og finansiering og indsigt i økonomirapporteringens rolle i virksomhedens strategiske planlægning.
  • Digitalisering af økonomifunktioner og datadreven forretningsudvikling.
  • Samfundsøkonomi – anvendelse af analysemetoder inden for bl.a. micro- og macroøkonomi, samfundsøkonomiske problemstillinger, prisdannelse mm

Uddannelsen dækker også andre fagområder, så derfor kan man også komme i spil til at vejlede eller undervise i disse.

Adjunkt på Cphbusiness

Som fastansat adjunkt/underviser på Cphbusiness indtræder du i vores lektorprogram. Lektorprogrammet skal sikre, at du med udgangspunkt i din kompetenceprofil og adjunktplan udvikler dig pædagogisk og metodisk, så du inden fire år kan kvalificere dig til at blive lektor. Hvis du allerede er lektor, er du også velkommen til at sende en ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Som fastansat adjunkt/underviser bliver du ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er også mulighed for deltidsansættelse.

Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte programleder Henriette Tanderup på telefon: 23 20 41 21 eller e-mail: [email protected]. Du er også velkommen til at kontakte områdechef Michael Huss Svejstrup på telefon: 27 62 42 11 eller e-mail: [email protected].

Sådan søger du

Vi vil bede dig søge jobbet via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er den 3. juni 2020, og ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Tiltrædelse er primo august 2020.

Cphbusiness er landet største erhvervsakademi med en bred vifte af danske og internationale videregående uddannelser op til bachelor- og diplomniveau. Vi er både en uddannelsesvirksomhed og en ny innovationskraft for ikke mindst de små og mellemstore virksomheder. Cphbusiness er en statslig, selvejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Aktuelt har vi ca. 7.200 studerende og godt 430 medarbejdere og er i fortsat vækst. Vi har afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter på Bornholm.

________________________________________

Copenhagen Business Academy, Landemærket 11, 1119 København K. Telefon: 36 15 45 00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København K
  • Onsdag den 03. juni 2020

Lignende jobs

  • Underviser og udstillingsvært

    Er du naturligt imødekommende og vild med at formidle til børn og unge om de vigtigste dagsordener inden for grøn omstilling i det byggede miljø? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!For Dansk Ark..
    • Lærer
    • København K
    Få mere info
  • Lærer

    – og de ser frem til at møde dig den 1. april 2025.Stillingen er et barselsvikariat og på fuld tid med dansk i en 7. klasse, madkundskab og idræt.Hvis du kan se dig selv på en folkeskole, h..
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info
  • Dansklærere til Løjtegårdsskolen

    Lærer søges til organisation/virksomhed i 2770 Kastrup
    • Lærer
    • Kastrup
    Få mere info
  • Underviser søges til Skovskolen Djursland (Eldrupg...

    Skovskolen søger en underviser med forventet tiltrædelse 1. april 2025 til Skovskolens afdeling på Djursland.Brænder du for undervisning og formidling af fagligt stof rettet mod skov- og naturs..
    • Lærer
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i København K over tid

Dato Alle jobs som lærere
4. februar 2025 1
3. februar 2025 1