Ekstern lektor søges til metalkonservering og diverse konserveringsanalyser på Institut for Konservering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås en 1-årig deltidsstilling som ekstern lektor til at undervise i metalkonservering, vejlede studerende, køre analyser på bl.a. SEM til de studerendes projekter og assistere forskningsprojekter.

Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Konservering og ønskes besat pr. 1. august 2021 eller snarest muligt herefter.

Om instituttet

Institut for Konservering indgår som ét af de seks institutter på Det Kongelige Akademi. Instituttet er et unikt tværfagligt uddannelses- og forskningsmiljø i krydsfeltet mellem konservering, naturvidenskab og det humanistiske fagområde. Instituttet uddanner konservatorer inden for områderne: grafiske materialer, kunst, samt kulturhistoriske og naturhistoriske genstande.

Instituttets undervisning er organiseret i fire bachelorprogrammer og et fælles kandidatprogram, som danner rammen om de faglige forsknings- og udviklingsmiljøer. Sammen med ph.d.-uddannelsen favner instituttet i alt ca. 80 studerende, og omkring 12 fuldtidsansatte VIP-medarbejdere, 2 laboranter, institutkoordinator og institutleder er tilknyttet instituttet.

Instituttet er lokaliseret på Esplanaden og planlægges samlokaliseret med Det Kongelige Akademis øvrige institutter på Campus Holmen i år 2024.

Læs mere om Institut for Konservering på www.kglakademi.dk.

Om stillingen

Stillingen som ekstern lektor vil bestå af forelæsninger, selvstændig undervisning og aktiviteter for bachelorstuderende indenfor metalkonservering, samt koordinering af eksterne undervisere. Derudover vil der indgå vejledning for studerendes afgangsprojekter.

Du vil desuden få til opgave at:

  • tilrettelægge og rette opgaver – både i den løbende undervisning og i forbindelse med eksaminer
  • eksaminere ved eksaminer og andre prøver
  • deltage i forskningsprojekter med naturvidenskabelige analyser, mikroskopering og fagligt indhold.

Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang, ligesom der efter nærmere aftale kan blive tale om deltagelse i fællesmøder.

Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau.

Derudover forventer vi, at du:

  • har flere års undervisningserfaring på både bachelor- og kandidatniveau, gerne inden for stillingens fagområde
  • har erfaring med planlægning af undervisningsforløb
  • har konservatorfaglig erfaring, indsigt og viden – det både i forhold til stillingens fagområde – gerne med supplerende konserveringsfaglige områder og inden for konservatorfaget generelt.
  • har erfaring med analyser og naturvidenskabeligt apparatur fx SEM EDX, mikroskopiering m.m.
  • har erfaring med forskning og forskningsassistance.

Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil blive vægtet i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom det vil blive vægtet positivt, hvis du har erfaring med eksaminationer og har gennemført pædagogikum eller på anden vis har styrket dine pædagogiske færdigheder.

Desuden ligges der vægt på erfaring med vejledning ifm. kandidaters og bachelorers specialer, ligesom et stærkt fagligt netværk vægtes for at tiltrække kvalificerede eksterne undervisere og skabe kontakter til relevante studiebesøg.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelsesministeriet indgået mellem Finansministeriet og AC.

Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding – BEK nr. 962 af 24/08/2015.

Stillingen er en deltidsstilling. Timetallet vil udgøre 500 timer i studieåret 2021/2022 og kan maksimalt udgøre 500 timer årligt og aftales inden studieårenes opstart. Studieåret løber fra den 1. september til den 30. juni i det efterfølgende år. Forberedelse i august måned må påregnes.

Stillingen er tidsbegrænset og udløber uden yderligere varsel efter 1 år.

Ansøgningen

Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Du bør vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest søndag den 2. maj 2021.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.

Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Sandra Vally Jørgensen, e-mail: [email protected], tlf. 4170 1606.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Rikke Bjarnhof, [email protected], tlf. 4170 1641.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Konservering kan findes på www.kglakademi.dk.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset alder, køn, nationalitet, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt kunstakademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København K
  • Søndag den 02. maj 2021

Lignende jobs

  • Studenterundervisere til undervisning i praktik på...

    Er du studerende, og har du lyst til at inspirere og motivere andre studerende og videregive din viden om at være studerende i praktik? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine f..
    • Lærer
    • København V
    Få mere info
  • Studiementor til ergoterapeutuddannelsen

    Vil du gerne være studiementor på ergoterapeutuddannelsen og hjælpe andre ergoterapeutstuderende godt igennem uddannelsen? Går du lige nu på 2. semester? Vi søger fire studerende fra 2. semester på..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Lærer

    - og de ser frem til at møde dig den 3. januar 2025.Stillingen er fast og på fuld tid med matematik, idræt og natur og teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet. Hvis du har interesse i at d..
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info
  • Underviser til 'Digital kultur' og 'Kulturelle udt...

    Brænder du for teknologiforståelse, digital kultur og kreative aktiviteter i pædagogisk praksis? Så har du nu en mulighed for at blive en del af et inspirerende undervisningsmiljø. Vi søger en unde..
    • Lærer
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i København K over tid

Dato Alle jobs som lærere
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0