Ekstern lektor til undervisning på kandidatprogrammet Arkitekturens Teknologi.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås en varig deltidsstilling som ekstern lektor til undervisning på kandidatprogrammet Arkitekturens Teknologi, der er en to-årig kandidatoverbygning for bygningskonstruktører.

Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Teknologi (IBT) og ønskes besat pr. 1. september 2023 eller snarest muligt herefter.

Institut for Bygningskunst og Teknologi

På Institut for Bygningskunst og Teknologi uddanner og forsker vi ud fra en bred forståelse af teknologiens muligheder og begrænsninger –i både små og store projekter. Institut for Bygningskunst og Teknologi udbyder fire kandidatprogrammer og et bachelorprogram samt tværgående undervisningselementer på det Kongelige Akademi - Arkitektur, herunder på Akademiets ph.d.-skole. Særligt fokus er på brugen af digitale værktøjer og udvikling af bæredygtige løsninger - og som vil kunne bidrage til nutidens og fremtidens udfordringer på lokalt og globalt plan - for eksempel i forhold til indlejret energi i bygninger, livscyklusanalyse og udvikling af dansk byggeskik. Institut for Bygningskunst og Teknologi er tæt på praksis og samarbejder med en række andre relevante vidensmiljøer.

Om stillingen

Stillingen som ekstern lektor vil bestå af forelæsninger, selvstændig undervisning og vejledning baseret på specialistviden indenfor konstruktioner og materialer, detaljering og nordisk byggeskik med særlig fokus på udviklingen af en bæredygtig arkitektonisk praksis, bl.a. ift. ressourceforbrug og CO2-belastning.

Undervisningen på Arkitekturens Teknologi er bygget op omkring problembaseret projektundervisning. Hertil føjes en række moduler med forelæsninger, studiekredse, kurser og øvelser, som:

  • Konstruktioner og materialer som projektundervisning
  • Byggeskik og teknologi
  • Historie og teori
  • Tegning, model og produktion.

Undervisningen bygger på en vekselvirkning mellem akademisk vidensopbygning og projektundervisning. Den studerende bliver øvet i at indsamle og forholde sig kritisk til eksisterende viden og praksis indenfor feltet og til selv at producere viden ved hjælp af relevante analyseredskaber, som kan integreres i studieprojekterne.

Den eksterne lektor vil i sparring med programansvarlig professor Olga Popovic Larsen have til opgave at:

  • tilrettelægge og rette opgaver – både i den løbende undervisning og i forbindelse med eksaminer
  • eksaminere ved eksaminer og andre prøver
  • deltage i kritikker
  • vejlede de studerende.

Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang, ligesom der efter nærmere aftale kan blive tale om deltagelse i lærermøder og studierejser.

Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau. Alternativt kan du dokumentere realkompetencer på kandidatniveau via længerevarende uddannelse, viden, færdigheder, kompetencer og erhvervserfaring inden for stillingens faglige felt.

Der læges vægt på udvidet specialistviden og praksiserfaring i det relevante område med fokus på: Detaljering, materialer og konstruktioner, nordisk byggeskik, projektering med fokus på bygbarhed, genbrug og genanvendelse, innovativ byggepraksis, ressourceforbrug og miljøbeskyttelse.

Derudover forventer vi, at du:

  • har flere års undervisningserfaring på både bachelor- og kandidatniveau, herunder specifikt har erfaring med undervisning af konstruktører
  • har erfaring med planlægning af undervisningsforløb på kandidatniveau der spænder mellem arkitektur og det byggetekniske område
  • har relevant faglig praksiserfaring, indsigt og specialistviden ift. at omsætte arkitektoniske ideer konstruktivt – specifikt ift. ny bæredygtig praksis

Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil blive vægtet i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom det vil blive vægtet positivt, hvis du har gennemført pædagogikum eller på anden vis har styrket dine pædagogiske færdigheder.

Beherskelse af dansk på et niveau hvor undervisning kan gennemføres på dansk er en forudsætning for stillingen.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende cirkulære om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet indgået mellem Skatteministeriet og AC.

Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding – BEK nr. 962 af 24/08/2015.

Stillingen er en deltidsstilling. Timetallet vil udgøre 328 timer i studieåret 2023/2024. Timetallet for studieårene herefter kendes endnu ikke, men vil minimum udgøre 100 timer og kan maksimalt udgøre 500 timer årligt og aftales inden studieårenes opstart. Studieåret løber fra den 1. september til den 30. juni i det efterfølgende år. Forberedelse i august måned må påregnes.

Stillingen er varig.

Ansøgningen

Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Du bør vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 11. juni 2023.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav. Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring.

Såfremt du søger stillingen på baggrund af samlede realkompetencer, gør vi opmærksom på, at det vil være det sagkyndige bedømmelsesudvalg, som afgør, hvorvidt dine realkompetencer rækker til kandidatniveau efter gældende retningslinjer på Det Kongelige Akademi.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Ellen Kruse Jacobsen, [email protected] tlf.: 4170 1539.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Natalie Mossin, [email protected], tlf. 4170 1934.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Bygningskunst og Teknologi kan findes på www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København K
  • Søndag den 11. juni 2023

Lignende jobs

  • Studenterundervisere til anatomisk palpation på fy...

    Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetenc..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Studenterundervisere til uddannelsen i Ernæring og...

    Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompet..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Studenterundervisere til laborantuddannelsen

    Brænder du for din profession som laborant? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine form..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Lærer

    - og de ser frem til at møde dig hurtigst muligt i 2025.Stillingen er fast og på fuld tid med matematik, idræt og natur og teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet. Hvis du har interesse i .
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i København K over tid

Dato Alle jobs som lærere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0