Undervisningsassistent inden for tekstildesign

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås en 3-årig deltidsstilling som undervisningsassistent inden for tekstildesign til beklædning, rum og møbler.

Teknologien er i hastig udvikling og åbner nye muligheder for designfaget. Designerne skal være med til at omsætte de nye muligheder til konkrete løsninger, der møder brugere, forbrugere og borgere. Det betyder at fremtidens designere skal have skarpe analytiske evner samt materiale- og teknologiforståelse på højt niveau. Vi søger derfor en skarp kandidat med erfaring fra praksis, gode formidlings- og samarbejdsevner samt forståelse af kompleksiteten i tekstildesignerens fagområde, fra fiber til det færdige produkt – og som med udgangspunkt i egen specifik faglighed har lyst til at deltage i tværfaglige diskussioner om undervisning, forskning, pædagogik og udviklingen af designfaget generelt. Afhængigt af ansøgers faglige profil, vil undervisningen være rettet mod enten beklædning eller rum og møbel og finde sted på bachelorprogrammet Produkt+ og kandidatprogrammerne Furniture Design eller Fashion, Clothing and Textiles.

Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Design og ønskes besat snarest muligt.

Om Instituttet

På Institut for Bygningskunst og Design (IBD) uddanner vi både arkitekter og designere. Med en kunstnerisk metode som udgangspunkt, arkitektur i en menneskelig skala og design i en rumlig kontekst uddanner vi arkitekter og designere, der bidrager til løsninger på fremtidens komplekse udfordringer. Undervisning og forskning går på tværs af design og arkitektur i tæt dialog med virksomheder, organisationer og samfundet.

Instituttet rummer forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og uddannelsesprogrammer for fremtidens arkitekter og designere fordelt på to bachelorprogrammer: Helhed og Del og Produkt+, fire kandidatprogrammer: Spatial Design, Strategic Design & Entrepreneurship, Furniture Design og Fashion, Clothing & Textiles, samt en professionsbachelor i Crafts på Bornholm. Ydermere står IBD for Det Kongelige Akademis IT- og tegneundervisning.

Produkt+ er instituttets tværfaglige bachelorprogram for design og har to studieretninger: Møbel, Rum og Materiale samt Beklædningsdesign og Tekstil. Der undervises på dansk. Introduktionsvideo og nærmere information findes her: https://kglakademi.dk/program/produkt

Fashion, Clothing and Textiles er et internationalt kandidatprogram i mode, beklædning- og tekstildesign med særlig fokus på bæredygtig transformation i modeindustrien. Introduktionsfilm og nærmere information findes her: https://royaldanishacademy.com/programme/fashion-clothing-textiles

Furniture Design - products, materials and contexts er et internationalt kandidatprogram, som arbejder kritisk med møbel, rum, materiale og industrielt produktdesign med særlig fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Introduktionsfilm og nærmere information findes her: https://royaldanishacademy.com/programme/furniture-design

Om stillingen

Stillingen som undervisningsassistent vil bestå af vejledning inden for tekstildesign i forhold til beklædning og/eller rum- og møbler.

Du vil desuden få til opgave at:

  • tilrettelægge opgaver
  • deltage i kritikker
  • udvikle undervisningsmateriale
  • koordinere undervisningsindhold med programansvarlige

Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang, ligesom der efter nærmere aftale kan blive tale om deltagelse i lærermøder, studierejser og bedømmelser.

Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau. Fx Cand. Design eller anden relevant uddannelse inden for tekstildesign. Alternativt kan du dokumentere realkompetencer på kandidatniveau via længerevarende uddannelse, viden, færdigheder, kompetencer og erhvervserfaring inden for stillingens faglige felt.

Derudover forventer vi, at du:

  • har undervisningserfaring inden for tekstildesign i forhold til beklædningsdesign, rum- eller møbeldesign og/eller min. 3 års professionel designfaglig erfaring fra tekstilbranchen.
  • har relevant beskæftigelse inden for designfaget og ajourført erfaring med relevant designfaglig praksis inden for stillingens faglige felt.
  • har erfaring med brug af både analoge og digitale værktøjer i designprocessen og holder dig opdateret på udviklingen inden for software og digitale medier til beklædnings- og tekstilbranchen.
  • har gode formidlings- og samarbejdsevner, herunder lyst til at indgå i dialog med de studerende omkring deres arbejde
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af undervisningsformater i samarbejde med programansvarlige og øvrige undervisere på programmet
  • har et højt refleksionsniveau og evne til at udvikle fagområdet i relation til samfundsmæssige problemstillinger, særligt i forhold til bæredygtighed
  • har viden om og/eller interesse inden for instituttets fokusområde i krydsfeltet mellem arkitektur og design.
  • kan undervise på både dansk og engelsk


Vi tilbyder

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende cirkulære om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet indgået mellem Skatteministeriet og AC.

Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding – BEK nr. 1190 af 21/08/2023.

Stillingen er en deltidsstilling, hvor du som minimum er garanteret 100 timer pr. år. De konkrete timetal kendes endnu ikke, men kan maksimalt udgøre 780 timer årligt og aftales inden forårssemestrenes opstart. Studieåret løber fra den 1. september til den 30. juni i det efterfølgende år. Forberedelse i august måned må påregnes.

Stillingen er tidsbegrænset og udløber uden yderligere varsel efter 3 år.

Ansøgningen

Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Hvis du har undervisningserfaring, ser vi gerne at du vedlægger dokumentation for dette, gerne i form af undervisningsportfolio.

Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest torsdag, den 30. januar 2024.

NB!

Vi har i øjeblikket tekniske udfordringer ved upload af ansøgninger.

Hvis du oplever, at du ikke kan sende din ansøgning samt andre relevante dokumenter, eller ikke har modtaget en kvittering på, at du har ansøgt stillingen pr. mail, kan du henvende dig til [email protected].

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.

Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring.

Ansættelse som undervisningsassistent vil derfor ske efter konkret bedømmelse i et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget vil foretage deres bedømmelse på baggrund af de i stillingsopslaget listede kvalifikationskrav og det samlede ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.

Såfremt du søger stillingen på baggrund af samlede realkompetencer, gør vi opmærksom på, at det vil være det sagkyndige bedømmelsesudvalg, som afgør, hvorvidt dine realkompetencer rækker til kandidatniveau efter gældende retningslinjer på Det Kongelige Akademi.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Louise Hellqvist Sieverts, [email protected] tlf.: 4170 1537

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Mathilde Serup, [email protected], tlf. 4170 1513.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Bygningskunst og Design kan findes på www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København K
  • Tirsdag den 30. januar 2024

Lignende jobs

  • Studenterundervisere til anatomisk palpation på fy...

    Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetenc..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Studenterundervisere til uddannelsen i Ernæring og...

    Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompet..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Studenterundervisere til laborantuddannelsen

    Brænder du for din profession som laborant? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine form..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Lærer

    - og de ser frem til at møde dig hurtigst muligt i 2025.Stillingen er fast og på fuld tid med matematik, idræt og natur og teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet. Hvis du har interesse i .
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i København K over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0