Lektorat i Audiologopædi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab opslås en stilling som lektor i Audiologopædi til besættelse den 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) beskæftiger vi os med forskning, undervisning, formidling og samarbejde inden for nordisk sproglig kulturarv fra oldtiden til i dag samt med nyere, sociolingvistiske og teknologiske tilgange til sprog. Den sprogvidenskabelige palet rummer forskningsfelter som sproghistorie, sprogpsykologi, kognitionsforskning, sociolingvistik, dialektforskning, neurolingvistik, audiologopædi, sprogteknologi, sprogforandring og data science, jf. https://nors.ku.dk/

Stillingsindhold
Stillingen rummer uddannelses- og forskningsopgaver inden for audiologopædi herunder tilknyttet formidling og administration. Dertil kommer udviklingsopgaver inden for forskning og uddannelse med udgangspunkt i faget.

Undervisning, vejledning og eksamination er som udgangspunkt knyttet til uddannelserne inden for Audiologopædi, der udbydes på BA-, KA, og ph.d.-niveau. Undervisning på tværs af instituttets uddannelser kan forekomme.

Lektoren skal kunne deltage i instituttets almindelige opgaver herunder bedømmelsesudvalg, ansøgning om forskningsmidler samt ledelse af forskningsprojekter. Lektoren forventes endelig at yde kollegial sparring på undervisning samt pædagogisk supervision til adjunkter.

Kvalifikationskrav
Specifikt foretrækkes ansøgere, der kan dokumentere forskning på internationalt niveau i audiologopædi og med særlige kvalifikationer inden for børns udviklingsmæssige sprogforstyrrelser på dansk.

Ved besættelse af stillingen lægges der vægt på, at ansøgeren har forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer, der svarer til, hvad der kan opnås ved tilfredsstillende gennemført ansættelse som adjunkt.

Der vil blive lagt vægt på følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Ansøgerens videnskabelige indsats, faglige bredde og dybde. Der forventes en videnskabelig produktion på internationalt niveau og at ansøger besidder et internationalt anerkendt potentiale for fremover at sætte et markant aftryk på sit fagfelt.

Forskningsmæssige kvalifikationer ses i relation til både perioden med aktiv forskning og graden af originalitet og omfang af den videnskabelige produktion, fx antal internationale publikationer, peer-reviewede tidsskrifter eller højt rangerede publikationer på internationalt kendte forlag.

  • Forskningsledelse og erfaring med forskningsansøgninger.
  • Dokumenterede undervisningsmæssige kvalifikationer, herunder evne til at varetage undervisning på dansk og engelsk. Se fakultetets uddannelsespædagogiske charter under: http://hum.ku.dk/paedagogiskcharter/

Der opfordres desuden til at ansøgere læser Københavns Universitet guidelines for undervisningsportfolio.

  • Erfaring med formidling af forskning i medier og offentlighed.
  • Erfaringer med at sikre fagets relevans for det danske praksisfelt, herunder samarbejde om forening af forskning og undervisning på området vil være en fordel.
  • Eventuelle dokumenterede administrative kvalifikationer.

Ikke dansktalende skal inden for en kortere periode (max. 2 år) tilegne sig de fornødne danskkundskaber.

Læs mere om kvalifikationskravene til lektorer i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter 2019: https://retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212083

Endvidere henvises til Det Humanistiske Fakultets lektorkriterier.

Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg online” i Adobe PDF eller Word format.

Klik på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.

Ansøgningen, som kan skrives på skandinavisk eller engelsk, skal indeholde følgende bilag:

  • Ansøgningsbrev
  • CV
  • Dokumentation for uddannelse (eksamensbevis/Ph.d.-bevis)
  • Fuldstændig og nummereret publikationsliste. Medsendte værker mærkes med stjerne (*).
  • Forskningsplan der inkluderer en kort beskrivelse af tidligere forskning samt en plan for de nærmeste år. Herunder redegørelse for indsats vedrørende forskningsorganisering, etablering af forskningsseminarer, symposier og kongresser osv.
  • Undervisningsportofolio. Dokumentationen for undervisningskvalifikationer og forskningsformidling se mere på https://jobportal.ku.dk/videnskabelige-stillinger/rekrutteringsproces/undervisningsportfolio/(tilrettelæggelse af undervisningsforløb, undervisningsmateriale, varetagelse af kurser og anden undervisning).
  • Publikationer. Ansøgere kan højst vælge 5 publikationer til bedømmelse, hvoraf mindst 3 skal være udgivet inden for de sidste 5 år fra ansøgningsfristens udløb. Udgivelsestidspunktet skal være tydeligt markeret på publikationslisten. De valgte publikationer uploades som vedhæftede dokumenter og nummereres fra 1-5.
  • Referencer/anbefalinger

Hvis publikationen har en eller flere forfattere, eller arbejdet er et resultat af en kollektiv indsats, skal det være tydeligt angivet, hvilken del af værket ansøgeren er ansvarlig for. Fakultetet kan i særlige tilfælde udbede sig en erklæring fra medforfatterne om omfanget og karakteren af deres andel i arbejdet.

Kun materiale på dansk, norsk, svensk og engelsk vil kunne forventes bedømt.

Ansættelsesprocedure
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der går videre til bedømmelse. Ansøgerne udvælges på baggrund af en overordnet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst matcher fakultetets rekrutteringsbehov og de kvalifikationskrav, der fremgår af stillingsopslaget. Dette sammenholdes med ansøgerens forsknings- og undervisningsprofil, som fremgår af ansøgningens CV, publikationsliste, undervisningsportfolio og forskningsplan. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter: https://retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140435

Ansøgere informeres løbende om processen pr. mail.

Yderligere oplysninger om rekrutteringsproceduren kan fås hos HR, Rusan Elmazi, e-mail: [email protected], anfør venligst ID NR. 211-0212/20-2.

Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås hos institutleder Anne Jensen, e-mail [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini­steriet og vedkommendes faglige organisation. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2020 kl. 23:59 CET.

Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København S
  • Tirsdag den 24. marts 2020

Lignende jobs

  • Studenterundervisere til anatomisk palpation på fy...

    Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetenc..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Studenterundervisere til uddannelsen i Ernæring og...

    Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompet..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Studenterundervisere til laborantuddannelsen

    Brænder du for din profession som laborant? Har du lyst til at inspirere og motivere dine medstuderende og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine form..
    • Lærer
    • København N
    Få mere info
  • Lærer

    - og de ser frem til at møde dig hurtigst muligt i 2025.Stillingen er fast og på fuld tid med matematik, idræt og natur og teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet. Hvis du har interesse i .
    • Lærer
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i København S over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2