Tømrer/snedker søges som faglærer på FGU-skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Vi søger en kompetent og engageret medarbejder, der kan varetage den produktionsrettede undervisning som faglærer på værkstedslinjen Byg, Bolig & Anlæg på FGU-skolen i Køge. En egnet kandidat er uddannet tømrer eller snedker med flair for og allerhelst erfaring med at undervise unge mennesker.

Opgaven som faglærer kræver noget helt specielt

Opgaven som faglærer kræver især, at du motiveres af at udvikle en undervisningsform og skabe et læringsrum på værkstedet, der forbereder de unge til at tage næste skridt mod videre uddannelse eller arbejdsliv. Eleverne på Byg, Bolig & Anlæg opnår kompetencer gennem teori og produktioner på skolens tømrerværksted som led i deres produktionsgrunduddannelse (PGU). Du skal have blik for at sætte produktioner i gang, der svarer til den enkelte elevs niveau og samtidig sikre progression i elevens faglige udvikling. Nye spændende projekter på dit initiativ skal fastholde elevernes motivation og give dem både faglige, personlige og sociale kompetencer. Eleverne skal lære at håndtere værkstedets maskiner på sikker og forsvarlig vis efter din anvisning. Samarbejdsaftaler med lokale virksomheder om delproduktioner skal indgås, og enkeltproduktioner til salg bl.a. i skolens egen butik skal produceres. Samtidig skal du samarbejde med almenlærerne om at integrere fag som f.eks. dansk og matematik på værkstedet. Helt afgørende er det, at du er stærk i at skabe relationer til eleverne, og at du ser det som din opgave at styrke den enkelte elevs trivsel og personlige udvikling.

Du vil komme til at indgå i et faggruppeteam med faglærerne fra Byg, Bolig og Anlæg på tværs af vores tre afdelinger samt et lokalt lærerteam med de faglærere og almenlærere, du deler elever med. Derudover vil vores to faglærere på skolens smedeværksted med mange års erfaring med målgruppen stå til rådighed for at sikre dig faglig sparring og en god opstart.

Find værkstedslinjens fagbilag på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her

Tag del i et unikt læringsmiljø

FGU Midt- og Østsjælland er en uddannelsesinstitution, der 1. august 2019 slog dørene op til den nye forberedende grunduddannelse og dens tre uddannelsesspor; Almen grunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Vi søger en håndværker, som har lyst til at være med til at videreudvikle et uddannelsestilbud, der fortsat er meget nyt, med de muligheder det giver for at sætte sit præg og få indflydelse. Med en stilling hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab af almenlærere, faglærere og vejledere, der har det fælles mål at skabe de bedste rammer for den enkelte elevs potentiale, trivsel og læring. Undervisningen, som er meget praktisk orienteret, foregår i klasselokaler, i arbejdsfællesskaber og på værksteder. Målet for undervisningen er at bidrage til og støtte den unges overgang til en ungdomsuddannelse eller arbejde.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • har en uddannelse som tømrer/snedker gerne suppleret med en efteruddannelse inden for læring og pædagogik.
  • har erfaring med at bruge din uddannelse i praksis, og at du holder dig opdateret på den seneste udvikling inden for dit fag og på det relevante arbejdsmarked.
  • evner at skabe trygge læringsrum med faste rammer og høj trivsel.
  • formår at indgå i fælles undervisningsforløb med almenlærerne.
  • har lysten og evnen til at udvikle undervisningsforløb og -materialer, der opfylder værkstedslinjens fagbilag.
  • har erfaring med/flair for at undervise unge med fokus på at udvikle deres faglige, personlige og sociale kompetencer.

Det er desuden en fordel, hvis du har kvalifikationer til at varetage uddannelse af lærlinge.

Personlige kompetencer

Vores elever er ml. 16-25 år og kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med at undervise en mangfoldighed af unge med både faglig, etnisk, social og personlig forskellighed. Du skal kunne udvise et pædagogisk overskud over for eleverne også i en travl hverdag og evne at møde eleverne lige der, hvor de er på dagen. Du skal også være en god og ansvarsbevidst kollega, der løfter dine opgaver med høj grad af professionalisme og bidrager positivt til en kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Vi tilbyder:

  • en ugentlig arbejdstid på 37 timer
  • mulighed for at sætte dit præg på en ny uddannelsesform og institution
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et stærkt fagligt fællesskab af både almenlærere, faglærere og vejledere
  • god opbakning særligt i din opstart fra to faglærer med indgående kendskab til målgruppen
  • tæt tværfagligt samarbejde med ledelse og gode kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation samt på basis af din baggrund og erfaring.

Din ansøgning skal sendes på mail med vedhæftning af CV og eksamenspapirer til vores hovedmailadresse: [email protected]. Skriv ”Faglærer BBA” i emnefeltet.

Hovedarbejdssted: FGU-Skolen i Køge, Klemmenstrupvej 25, 4600 Køge

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2020 kl. 12, men vi indkalder til samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Har du ikke hørt fra os inden den 27. maj, kan du regne med, at stillingen er besat til anden side. Vi takker på forhånd for din interesse.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anders Bentsen-Bøhm, som stillingen også refererer til på mail: [email protected] eller telefon: 60 57 98 45.

Du kan læse mere om FGU Midt- og Østsjælland på vores hjemmeside: www.fgu4you.dk

Du kan læse mere om den forberedende grunduddannelse på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse

FGU Midt- og Østsjælland opfatter forskellighed som en styrke og opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

FGU Midt- og Østsjælland er en uddannelsesinstitution med skoler i Køge, Ringsted og Faxe. Vores formål er at løfte uddannelsesniveauet i kommunerne Køge, Ringsted, Faxe, Stevns og Sorø for alle unge under 25 år. Vi forventer 355 årselever og 55 medarbejdere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Køge
  • Mandag den 25. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Køge over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. november 2024 3
25. november 2024 4
24. november 2024 6
23. november 2024 6
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 7
10. november 2024 7
9. november 2024 9
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5