Vil du være med til at løfte fagligheden og trivslen i folkeskolen i [xxxxx]? Vi søger lige nu en pædagogis...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Maribo

Vil du være med til at løfte folkeskolen i Lolland Kommune? Kan du skabe faglig udvikling og bedre trivsel blandt eleverne? Er du resultatorienteret og motiveres af at se resultater vise sig gennem målrettede, fælles indsatser? Kan du etablere samarbejder med skolernes ledere og medarbejdere og skabe resultater i fællesskaber? Trives du i både procesunderstøttende og procesfremmende roller? Så er du måske en del af det hold, der skal være med at til løfte folkeskolen på Lolland.

Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune søger en projektleder og to pædagogiske læringskonsulenter. Der er tale om stillinger på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. november 2023.

Baggrund


Der er tale om 3 nyoprettede stillinger, der målrettes udvikling af faglighed og trivsel i Lolland Kommunes folkeskoler.

Baggrunden er helt særlig! Som den første kommune nogensinde har Lolland Kommune modtaget et pålæg fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om - gennem en handleplan over 3 år - at løfte faglighed og trivsel i kommunens folkeskoler. Socioøkonomien for borgerne på Lolland stiller helt særlige krav til folkeskolen, og baggrunden for STUK´s pålæg er, at de fleste folkeskoler gennem flere år har været under tilsyn. Konkret lægger STUK vægt på 3 områder:

  1. De faglige resultater herunder resultater af nationale test, karakterer ved de bundne prøver efter 9 kl. og andelen af elever, der starter på en ungdomsuddannelse
  2. Trivslen blandt eleverne herunder elevfravær, og
  3. Privatskolefrekvensen

Opgaven og de 3 stillinger


For alle 3 stillinger gælder det, at der her er en helt unik mulighed for dig, der motiveres af netop den målrettede og dedikerede opgave at løfte folkeskolernes faglighed og trivsel. Uanset det 3-årige sigte er alle 3 stillinger varige. Vi vil nemlig gerne fastholde videreudviklingen af folkeskolen mange år frem.

Det gælder også for alle 3 stillinger, at det er dygtige pædagogiske konsulenter, vil søger. Du kan have lærerbaggrund, gerne med relevant efter-/videreuddannelse, eller en pædagogisk kandidatuddannelse med en praksisorienteret profil.

Stillingerne er placeret i Staben for Skole og Dagtilbud og refererer til sektorens souschef. De 3 medarbejdere vil indgå i tæt samarbejde med ledelsen og medarbejderne i sektoren om denne opgave, som får allerhøjeste prioritet de kommende år, både for skolerne, skolesektoren og for politikerne. Opgaven projektorganiseres med en projektgruppe og en styregruppe med sektorchefen som formand.

Der vil blive arbejdet med både slutmål, delmål og med at skabe og anvende data. Indsatser og løbende resultater skal løbende monitoreres over for det politiske udvalg og Byråd.

Lolland Kommune har fire byskoler, fire landsbyordninger og en Specialskole, der alle er omfattet af indsatsen.

Du kan læse mere om pålægget fra STUK m.v. i referater fra møder i Byråd og Børne- og Skoleudvalg i juni og august (www.lolland.dk).

Projektlederstillingen


Projektlederen leder projektet og er tovholder på den samlede indsats, som staben herunder læringskonsulenter sammen med sektorens ledelse står for i tæt samarbejde med skolerne. Projektlederen har faglig ledelse af læringskonsulenterne og ses umiddelbart for halvdelen af sin arbejdstid at skulle løse overordnede projekt- og tovholderopgaver og for halvdelen af sin arbejdstid også selv at være læringskonsulent.

I den overordnede rolle som projektleder og tovholder har projektlederen projektledelsen og det daglige ansvar for det samlede handleplansarbejde inkl. udvikling af indsatser sammen med skolerne og læringskonsulenterne, opfølgning, data, overblik, effektevaluering m.v. Herudover leder projektlederen projektgruppemøderne, deltager i styregruppemøder, er bindeledet i hverdagen til sektorledelsen, udarbejder statusrapporter og bidrager til politiske sager på området m.v., deltager og bidrager på skoleledermøder, deltager på personalemøder på skolerne m.v.

For roller og opgaver i læringskonsulentopgaven henvises til det, der beskrives nedenfor.

De to læringskonsulentstillinger


Opgaverne for læringskonsulenterne bliver mangeartede men vil have som fællestræk, at de handler om at udvikle skolernes faglighed og trivsel med sigte på skolens resultater. Der vil både være tale om udviklingsopgaver, der retter sig mod skolens enkelte klasser, lærerteams og ledelsesteam og om at bidrage til sektorens opfølgning på, om de iværksatte indsatser leder til de ønskede resultater. Udviklingsopgaverne på skolerne vil udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere og med respekt for skolernes autonomi og forskelligheder. Der vil blive arbejdet med både slutmål og delmål og med at skabe og anvende data. Indsatser og løbende resultater skal løbende monitoreres over for det politiske udvalg og Byråd.

Fordi opgaven er ny, vil der være gode muligheder for at få indflydelse på arbejdsformer og tilgange.

For at lykkes og trives i rollen skal konsulenterne både kunne se sig selv i udviklingsopgaverne, hvor konsulenten sparrer og vejleder generelt og konkret og i opfølgningsopgaverne, hvor konsulenten har en hånd i ryggen på medarbejderens, teamets og skoleledelsens resultatskabelse. Særligt i opfølgningsopgaven har konsulenten, ledelsen tæt på og balancerer i både at følge op og bevare relationen og tilliden fra skolen.

Læringskonsulenternes rolle og opgaver vil afhænge af de relationer, der kan etableres og vedligeholdelse på skolerne, og derfor vil arbejdet søges organiseret, så den enkelte læringskonsulent har sine ’egne skoler’.

Ud over de 3 stillinger, der her ansættes i, ventes det, at yderligere ½ stilling kan dedikeres arbejdet, ligesom der etableres et tæt samarbejde med andre centrale funktioner, der leverer udviklingsydelser til skolerne, herunder i PPR.

Om sektoren og staben


Skole- og dagtilbudssektoren består af 9 selvstændige dagtilbud, 4 landsbyordninger, 4 byskoler, en specialskole, en international skole, en ungdomsskole, PPR og Staben. Sektoren ledes af sektorchefen bistået af sektorens souschef.

Staben understøtter opgaveløsningen og resultatskabelsen på skole- og dagtilbudsområdet og har et medansvar for og skal understøtte og bidrage til, at skole- og dagtilbudsområdet udvikler sig i den retning, som er besluttet. Staben fungerer således både konsultativt understøttende og -fremmende i forhold til de forskellige ledelsesniveauer i organisationen.

Vi tilbyder


  • En unik mulighed for dig, der motiveres af netop den målrettede og dedikerede opgave med at løfte folkeskolernes faglighed og trivsel
  • En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads i et uformelt miljø
  • Gode muligheder for at præge stillingens indhold
  • Gode muligheder for efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling
  • En ledelse, der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • Dygtige og engagerede kollegaer i et dynamisk arbejdsmiljø med tæt faglig sparring og kollegialt sammenhold
  • Selvtilrettelæggelse og fleksibel arbejdstid, herunder mulighed for hjemmearbejde, under hensyntagen til de opgaver, der skal løses
  • Arbejdsplads i Maribo tæt på motorvejen og togstation

Vi forventer


Vi forventer, at du har et solidt fagligt fundament i form af relevant uddannelse med fx lærerbaggrund kombineret med praksiserfaring samt evt. relevant efter-/videreuddannelse eller en pædagogisk kandidatuddannelse med en praksisorienteret profil. Har du erfaring som lærings-, udviklings-, skolekonsulent m.v., så er det naturligvis et plus men ikke en betingelse. Samtidig vil blive lagt vægt på:

  • gode samarbejdsevner og værdsætter at etablere og pleje relationer - på skolerne, i Staben, i Skole og Dagtilbud og på tværs af det samlede børneområde
  • gode mundtlige og skriftlige kommunikative færdigheder herunder formidlingskompetencer.

For projektlederen forventer vi betydelig faglig tyngde, projektleder- eller ledelseserfaring eller interesse herfor samt erfaring og kompetencer indenfor og/eller interesse for forvaltning samt gode skriftlige formuleringsevner.

Løn - og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansættelsesprocedure


Du bedes angive, om du søger projektlederstillingen eller en stilling som læringskonsulent eller begge.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. september og ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 19. september 2023.

Stillingerne er på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.

For yderligere detaljer om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef for sektoren Carsten Frigaard på tlf. 30 46 62 34.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Maribo.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Maribo
  • Tirsdag den 12. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Maribo

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Maribo over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Maribo over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 2
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1