Slagelse søger en dygtig og engageret lærer til elektrikeruddannelsen
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Midt-og Vestsjælland
ZBC Slagelse søger en dygtig og engageret lærer til elektrikeruddannelsen
Brænder du for at gøre en forskel og uddanne fremtidens dygtigste elektrikere? Og vil du undervise og lære unge mennesker at være gode håndværkere? Så har ZBC måske jobbet til dig.
Vi søger pr. 1. september 2021, eller efter aftale, en dygtig og engageret lærer til vores undervisningsteam på elektrikeruddannelsen.
Om jobbet
Som lærer på ZBC er din indsats synlig. Den afspejler sig hver dag i dine elever. Undervisning er en livsstil, og du skal trives med, at slå dine daglige folder sammen med en masse mennesker, der brænder for at lære.
Vores elever har brug for de fagligt bedste rollemodeller til at tage hånd om deres uddannelse og vise dem, hvordan hverdagen fungerer som faglært elektriker. Derfor forventer vi, at du er engageret og har et højt fagligt niveau, med lyst til at udvikle dig fagligt og menneskeligt.
Du skal varetage den praktiske og teoretiske undervisning på elektrikeruddannelsen, herunder grundforløb, hovedforløb samt moduler. Du vil i samarbejde med teamet omkring elektrikeruddannelsen udvikle undervisningen, pædagogikken og skolemiljøet og således stræbe mod det bedste læringsmiljø. Det sker ved at skabe gode relationer til vores elever.
Du vil være en hjørnesten i driften af vores uddannelse samt i opbygningen af denne, herunder deltage i opfølgning på de administrative procedurer.
Vi har fuld tryk på uddannelsen og er midt i at implementere aktionslæring og it didaktik i undervisningen.
Om dig
- Du er uddannet elektriker og har gerne videreuddannet dig som el-installatør, maskinmester, maskintekniker eller lignende.
- Du har mindst 5 års erhvervserfaring inden for området.
- Du har en høj faglighed og en dyb interesse for at undervise og udvikle fremtidens dygtigste elektrikere.
- Har flair for at undervise i matematik og fysik på D niveau.
- Du har gerne erfaring med at undervise på en erhvervsskole, men det er ikke et krav – det vigtigste er, at du brænder for at videregive din faglige viden og dine erfaringer.
- Du har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække eller er villig til at erhverve disse senest to år efter ansættelsen uden for arbejdstid.
- Du har gerne gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, men det er ikke et krav. Vi sørger for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en lærer på erhvervsuddannelserne.
Du kan lære fra dig og trives med at tænke nye tanker samt udvikle den måde vores elever skal lære på. Du ser potentialer i alle, sætter elevernes læring i centrum og du stiller høje faglige forventninger til vores elever og lære dem at have faglig stolthed.
Du interesserer dig for elevernes trivsel og har blik for den enkelte. Og i din undervisning er du opmærksom på, at gøre eleverne klar til at få en læreplads.
Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden. Du har gåpåmod og går foran, når der skal tænkes nyt.
Du har gode samarbejdsevner og vil teamsamarbejde fordi du tror på at det er gennem samarbejde, at vi skaber resultater. Du har lyst til at engagere dig i arbejdsfællesskabet på en levende skole, hvor vi samarbejder med erhvervslivet.
Så er du rummelig og har let til smil.
Vi tilbyder
Har du lyst til og mod på ovenstående, kan vi tilbyde et job med en spændende og udfordrende hverdag. Du vil få stor indflydelse på skolens el-område og være med til at inspirere og uddanne eleverne, så vi matcher tidens ønsker til uddannelse og efteruddannelse.
Et spændende og inspirerende job, der vil give dig faglige og pædagogiske udfordringer med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi arbejder i team, hvor teamet i fællesskab løfter undervisning, elevtrivsel og dermed fastholdelse. Du bliver en del af et team af dygtige og fagligt ambitiøse kollegaer, hvor sparring og team-samarbejde er en fast del af en travl hverdag.
Vi har ry for at tage godt imod nye kolleger og du får dygtige og imødekommende elever.
Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er ca. 1.000 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores mere end 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest 31. juli 2021. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler 5. august 2021.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ansættelse
Der er tale om fastansættelse på fuldtid. Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. september 2021 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er ZBC, og du vil som udgangspunkt have tjenestested på Bredahlsgade 1B, i Slagelse.
Ansættelsen finder sted på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Signe Nabe-Nielsen, Uddannelsesleder på tlf. 31935645 eller mail [email protected]
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".
Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland
Jobbet er oprettet på vores service den 11.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Lærer
- Midt-og Vestsjælland
Lignende jobs
-
Køkkenfaglærer søges til Jyderup Fængsel, [xxxxx] ...
2-årig nyoprettet stilling. Brænder du for at undervise mennesker og se dem udvikle sig – så er du måske vores nye faglærer og kostfaglige medarbejder i Jyderup Fængsel. Om opgaven Din h..- Lærer
- Jyderup
-
Trællerupskolen søger dansklærere til indskoling o...
Trællerupskolen søger dansklærere til indskoling og mellemtrin samt vejledere til inklusion og læsning Vi søger pr. 1. marts eller gerne før ambitiøse, relationelt kompetente og dygtige lærer..- Lærer
- Midt-og Vestsjælland
-
Matematiklærer indskoling
- Lærer
- Roskilde
-
Er du Børneskolens nye lærer?
Har du erfaring med at arbejde med børn og unge med neurologiske udfordringer? Har du motivation for at indgå i undervisning, aktiviteter og relationer med eleverne i et mindre skolemiljø med l..- Lærer
- Dianalund
Statistik over udbudte jobs som lærere på Midt-og Vestsjælland
Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Midt-og Vestsjælland.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Midt-og Vestsjælland over tid
Dato | Alle jobs som lærere |
---|---|
24. december 2024 | 65 |
23. december 2024 | 65 |
22. december 2024 | 62 |
21. december 2024 | 62 |
20. december 2024 | 59 |
19. december 2024 | 57 |
18. december 2024 | 59 |
17. december 2024 | 63 |
16. december 2024 | 71 |
15. december 2024 | 76 |
14. december 2024 | 72 |
13. december 2024 | 71 |
12. december 2024 | 70 |
11. december 2024 | 72 |
10. december 2024 | 70 |
9. december 2024 | 71 |
8. december 2024 | 69 |
7. december 2024 | 69 |
6. december 2024 | 70 |
5. december 2024 | 66 |
4. december 2024 | 62 |
3. december 2024 | 56 |
2. december 2024 | 47 |
1. december 2024 | 47 |
30. november 2024 | 49 |
29. november 2024 | 47 |
28. november 2024 | 48 |
27. november 2024 | 45 |
26. november 2024 | 46 |
25. november 2024 | 54 |
24. november 2024 | 64 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Køkkenlederaspirant til
i Holbæk
Tjenerjob i Slagelse med erfaring fra restaurant eller café kr. 157,-/time + tillæg for aftenarbejde
Se alle populære søgninger