Lærer til VoLiS på [xxxxx] (fast stilling og fuld tid)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Vi søger nye kollegaer til VoLiS – Gl. Lindholm skole. VoLiS har tre afdelinger, tilknyttet folkeskolerne i Vodskov, Lindholm og Svenstrup. VoLiS er et helhedstilbud og afdelingen på Gl. Lindholm skole tilbyder skole og familiearbejde. Der er tilknyttet en fælles undervisningsmatrikel, Bådgruppen, som alle tre afdelinger af VoLiS benytter, ift. elever, der ikke kan indgå i en normal skolekontekst i deres specialklasserækker.

Vi søger en lærer til følgende stilling, der:
  • har linjefag i dansk og gerne fysik/kemi, tysk eller matematik – på mellemtrin og i udskoling.
  • har høje forventninger til eleverne, er rummelig og kan skabe et trygt læringsfællesskab.
  • tør stille krav til sig selv og sine kollegaer.
  • har kendskab til området, kan arbejde struktureret, arbejde med individuelle handleplaner for eleverne og se sig selv som en aktiv del af skoledelen.
  • har indsigt i elever, som har vanskeligheder ift. regulering, mentalisering og tilknytning samt relationsdannelse. Eleverne er ofte nederlagspræget med et stort ønske om at få venner.

Det kan være en fordel, hvis du ud over dansk har musikalske eller andre kreative evner. Dette er dog ikke et krav. Vi prioriterer den rigtige personlige og faglige profil hos vores nye kollega.

Skole- og familie-tilbuddet VoLiS:

Er et meget specialiseret skoletilbud for både indenbys og udenbys elever og anbragte børn. Eleverne udviser typisk tegn på tilknytnings-, regulerings- og mentaliseringsvanskeligheder. Vi samarbejder derfor også tæt med forældre, plejefamilier og opholdssteder.

Målgruppen er elever fra 6-17 år, der alle har specialpædagogiske behov og store følelsesmæssige og sociale udfordringer. Ansættelsen kræver, at du konstant må være indstillet på at skulle justere dig selv ift. både børn og voksne.

Det pædagogiske arbejde er båret af et børnesyn, som bygger på anerkendelse og fokus på low arousal og i regulering – hvilket stiller store krav til de voksne om at kunne regulere sig selv ift. barnet.

Det pædagogiske arbejde er båret af centrale begreber som: neuropædagogik og neuropsykologi, relationer og relationsarbejde, mentalisering (børn og voksne) samt tydelig struktur (herunder visualisering).

Stillingen stiller store krav til den voksne ift. at kunne møde barnet med et godt indblik i barnets oplevelse af verden.

I skoletilbuddet er det vigtigt at kunne se værdien af kreativ og aktivitetsbaseret undervisning.

VoLiS Gl. Lindholm skole tilbyder:

Et tæt samarbejde i mindre grupper organiseret i to større team – V1 og V2. Du arbejder tæt sammen med lærere og pædagoger på tværs. Du får gode kollegaer i samarbejdet omkring eleverne. Vi har blandt andet en jobkonsulent, familie- behandlere/terapeuter, psykolog etc. Du vil blive en del af helhedsindsatser omkring vores elever, der er tæt samarbejde med forældre/plejeforældre samt et stort tværfagligt samarbejde med opholdssteder, socialrådgivere, PPR etc.

Vi har lige fået vores lokaler renoveret og kan derfor byde velkommen i nye lækre læringsrum.

Muligheden for at være med til at præge VoLiS - Gl. Lindholm skole yderligere sammen med dygtige kollegaer.

Der forudsættes loyalitet mod skolens lovgivningsmæssige forpligtelser samt rammer i øvrigt.

Er du den rette ansøger, og kan du se dig selv i ovenstående tilbud, glæder vi os til at modtage din ansøgning. For yderligere oplysninger kontakt: afdelingsleder Lars Bo Kristensen 93 52 03 40 eller skoleleder Carsten Søndergaard 25 14 14 24.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. januar 2022 fra kl. 14.00 til 19.00 Gl. Lindholm skole – Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby.

Ansættelse pr. 1. februar 2022 eller snarest derefter. Løn efter gældende overenskomst samt gældende forhåndsaftaler.

Der indhentes reference og børne- og straffeattest inden endelig ansættelse.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=df0302a3)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Nørresundby
  • Torsdag den 20. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som lærere
9. august 2024 1
8. august 2024 1