Dansk- og klasselærer til indskoling og mellemtrin

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Frederiksborg Byskole søger en dansklærer med klasselærerfunktion til en 1. klasse og en 4. klasse. Vores tre 1. klasser er sammen med den øvrige indskoling placeret i den nybyggede Bakkefløj, som vi tog i brug sommeren 2022. Den er indrettet med nye møbler efter tidssvarende pædagogiske tanker om kodning af et inkluderende læringsmiljø. Vi har på skole har vi fokus på pædagogisk udvikling, og på 4. årgang starter vi efter jul et tværkommunalt forløb op omkring systematiseret klassekammerathjælp (SYKL). På begge årgange er der delt klasselærerfunktion med matematiklæreren, og der er hver uge skemalagt to timer til samarbejdet omkring klasserne.

Skoledagen er organiseret så alt undervisning på skolen stopper kl. 14.00 tirsdag og torsdag. Det giver os mulighed for at mødes og lave fælles forberedelse og opbygge stærke fællesskaber. Vi har en klar forventning om, at du også ønsker at være en del af vores stærke fælleskab.
Frederiksborg Byskole står midt i en spændende proces med at udvikle vores mellemformer og måden vi inkluderer flest mulige elever på. Her har vi en stærk interesse i at udvikle vores praksis, så mellemformer ikke blot er en kompenserende støtte, men er udviklende for både elever og lærerteams. Vores ambition er at skabe bedre rammer for deltagelsesmuligheder for alle med fokus på det fysiske læringsmiljø og skabe bedre praksisudvikling med fx co-teaching.

Frederiksborg Byskole er en velfungerende skole med interesserede og ressourcestærke elever og forældre. Vi har cirka 800 elever fordelt på tre-fem spor. I udskolingen er der to ekstra talentidrætsspor der drives i samarbejde med Team Danmark. Vi er en stor, dygtig og engageret personalegruppe, der vægter høj faglighed, kollegial sparring og hygge. Den består af cirka 70 lærere og pædagoger. Lærerne på skolen underviser fortrinsvis i deres linjefag, og er organiseret i klasse- og årgangsteam.

Vi er certificeret UNICEF-rettighedsskole, for bl.a. at højne elevernes trivsel og deres bevidsthed om egne og andres rettigheder. Skolen ligger naturskønt op til skoven og alligevel bynært kun få minutters gang fra Hillerød Station.

Den lærer vi søger


  • er læreruddannet, engageret, initiativrig og ansvarsbevidst
  • har gode relationskompetencer, både i forhold til elever, forældre og kolleger med lyst til at inspirere kolleger
  • har gode kommunikationskompetencer, både mundtlige og skriftlige
  • er nysgerrig og reflekterende i forhold til at udvikle egen praksis og har en positiv tilgang til arbejdet, elever, forældre og kolleger.


I Hillerød Kommunes skolevæsen arbejder vi på børneområdet ud fra "Fælles Børn Fælles Ansvar" (https://www.hillerod.dk/media/xwbpvoes/faellesborn-faellesansvar-2019.pdf)
og skolepolitikken: Hillerød Kommunes skolepolitik 2021-25 – kort fortalt (hillerod.dk)
Disse dokumenter indeholder vores sammenhængende børne- og ungepolitik, de politisk fastsatte indikatorer samt procedurer for at sikre tidlig indsats og sammenhæng i børns liv.

Løn og ansættelse


Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes reference, straffe- og børneattest. Referencen bedes oplyst ved samtalen.

Vil du vide mere?


Vi håber, at dette opslag har fanget din opmærksomhed og interesse, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for mellemtrinnet Mette Svaneberg på 72 32 78 88.

Frist


Send os din ansøgning straks eller senest søndag den 20. august 2023.
Samtalerne afvikles tirsdag den 22. august 2023, mellem kl. 13.00 - 15.00.
Være venligst opmærksom på vores telefonopkald, når vi indkalder til samtalen den 21. august 2023.

Ansøgningen skal fremsendes online
Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 18.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Nordsjælland
  • Søndag den 20. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som lærere
25. december 2024 57
24. december 2024 57
23. december 2024 57
22. december 2024 57
21. december 2024 58
20. december 2024 53
19. december 2024 51
18. december 2024 51
17. december 2024 50
16. december 2024 51
15. december 2024 56
14. december 2024 56
13. december 2024 56
12. december 2024 56
11. december 2024 56
10. december 2024 51
9. december 2024 53
8. december 2024 53
7. december 2024 53
6. december 2024 54
5. december 2024 50
4. december 2024 55
3. december 2024 52
2. december 2024 49
1. december 2024 46
30. november 2024 47
29. november 2024 42
28. november 2024 46
27. november 2024 43
26. november 2024 42
25. november 2024 49