Lektorat i offentlig ret på Juridisk Institut

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Ved Juridisk Institut vil et lektorat i offentlig ret være ledig til besættelse pr. 1. januar 2022 eller umiddelbart derefter efter nærmere aftale. Tjenestestedet er Campus Odense.

Vi søger en medarbejder, som vil være med til at virkeliggøre instituttets vision om at medvirke til at forme og præge fremtidens samfund og bidrage til at skabe en bæredygtig verden gennem

  • skabelse af nye og relevante retsvidenskabelige forskningsresultater af høj kvalitet
  • uddannelse af en mangfoldig talentmasse til dygtige og efterspurgte dimittender
  • interaktion og samarbejde med det omkringliggende samfund
  • formidling og udveksling af vores forskningsbaserede viden.

Vi forventer, at du forskningsmæssigt er idérig og kan bidrage aktivt og engageret til forskningen og forskningsdagsordenen inden for den offentligretlige forskningsgruppe og et eller flere af dennes fælles fokusområder samt indgå aktivt i forskningssamarbejder med udgangspunkt heri. Forskningsgruppens fælles fokusområder er henholdsvis ”Retsstat og Velfærdsstat” og ”Bæredygtig retsudvikling”.

Undervisningsmæssigt skal du kunne undervise og vejlede inden for en eller flere af de offentligretlige grunddiscipliner, fx forvaltningsret, forfatningsret og/eller de specialdiscipliner, der tager afsæt heri, fx udbudsret, persondataret, sundhedsret, medieret eller miljøret. Digitalisering spiller en stadigt større rolle inden for de fleste af de nævnte fag. Kendskab til samspillet mellem jura og digitalisering vil derfor være en fordel, men ikke et krav, for bestridelse af stillingen.

Opgaver
Foruden ovennævnte skal man som lektor generelt varetage følgende opgaver:

  • Publicere videnskabelige resultater både nationalt som internationalt.
  • Varetage forskningsbaseret undervisning og udvikle kursusfag – såvel fagligt som pædagogisk. Med henblik herpå skal vedkommende løbende vedligeholde og udvikle sine forskningsmæssige og pædagogiske kompetencer.
  • Vejlede bachelor- og specialestuderende.
  • Stille sig selv og sin viden til rådighed ved at engagere sig i diverse videnudvekslingsaktiviteter.
  • Engagere sig i arbejdet med ansøgning om eksterne midler.
  • Varetage visse forskningsledelsesopgaver, herunder ph.d.-vejledning, deltagelse i fagligt bedømmelsesarbejde og redaktionsarbejde.
  • Varetage administrative opgaver i tilknytning til forskning og undervisning.
  • Bidrage til instituttets løbende drift ved fx at indgå i diverse udvalg, påtage sig uddannelsesudviklings-opgaver eller ansvaret for andre konkrete opgaver efter instituttets bestemmelser.

Kvalifikationskrav
For at være kvalificeret til stillingen skal du opfylde Juridisk Instituts meriteringskriterier, der kan findes her. Denne vurdering foretages af et til lejligheden nedsat bedømmelsesudvalg.

For at blive ansat i stillingen skal du tillige udgøre et match ift. instituttets aktuelle behov, instituttets strategi og de med stillingen forbundne opgaver. Denne vurdering foretages af et til lejligheden nedsat ansættelsesudvalg og sker bl.a. på baggrund af din forsknings- og undervisningsmæssige profil, karakteren af bedømmelsen, din forskningsplan, dit forventede bidrag til instituttets udvikling samt informationerne og indtrykkene fra en eventuel ansættelsessamtale.

Den, der ansættes, forventes at udvise engagement og synlighed i forhold til instituttet og at bidrage positivt til instituttets arbejdsmiljø, dagligdag og løbende drift.

Du skal kunne undervise på dansk og/eller engelsk.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til

forskningsgruppeleder Frederik Waage
Ee-mail: [email protected]
Tlf: 6550 3268

Nærmere oplysninger om instituttet og dets strategi og aktiviteter kan findes på instituttets hjemmeside.
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Eksamensbeviser
  • Fyldestgørende publikationsliste med angivelse af de publikationer, der vedhæftes.
  • Undervisningsportfolio indeholdende dokumentation for dine undervisningskvalifikationer og en redegørelse for dit læringssyn og refleksioner over undervisningsmetoder og udvikling heraf. Formkrav og krav til undervisningsportefølje findes på her.
  • Forskningsplan indeholdende oplysninger om planlagte forskningsaktiviteter, publiceringsplaner og evt. planer for ansøgning om eksterne midler.
  • Op til fem videnskabelige publikationer, som du ønsker dig bedømt på grundlag af. Der vedhæftes en pdf-fil for hver enkelt publikation.
    • Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring med angivelse af ansøgers bidrag som en del af den pågældende pdf-fil.
    • Såfremt din ph.d.-afhandling fremsendes som en af de påberåbte publikationer, skal den skriftlige bedømmelse heraf tillige medsendes.


Dokumenter, der ikke er på dansk, norsk eller svensk, skal oversættes til engelsk. Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan universitetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel.

Ansøgningsprocedure
Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgningen vil blive bedømt af et bedømmelsesudvalg, som vil vurdere om du er lektor-kvalificeret. Bedømmelsesudvalget kan kræve yderligere materiale inddraget. I så fald påhviler det dig at tilvejebringe fornødne eksemplarer af materialet.

Ved ansøgningsfristens udløb udvælges et antal ansøgere til faglig bedømmelse (short-listing) ud fra en overordnet vurdering af, hvilke ansøgere der ift. deres forsknings- og undervisningsprofilbedst matcher stillingsopslaget og instituttets rekrutteringsbehov.

Ansøgninger som ikke opfylder de formelle krav i forhold til stillingsopslaget vil ikke blive bedømt af bedømmelsesudvalget

Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin vurdering, modtager ansøgeren den del af evalueringen, der vedrører vedkommende selv. Udvalgte ansøgere inviteres herefter til en ansættelsessamtale. Bedømmelsen fremsendes efterfølgende til institutlederen som sammensætter et ansættelsesudvalg. Ansættelsesudvalget vil forestå eventuelle samtaler og vil tage stilling til hvilken kandidat der tilbydes ansættelse.

Ifølge SDU’s interne retningslinjer skal der til en opslået videnskabelig stilling være mindst tre kvalificerede ansøgere, før denne kan besættes.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Uploadede filer skal være i Adobe PDF (ulåst) eller Word format.

Læs vejledning til ansøgere.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Odense M
  • Onsdag den 01. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Odense M over tid

Dato Alle jobs som lærere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0