Faglige tutorer (instruktorer) på Medicin og Klinisk biomekanik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Vil du være med til at give de kommende studerende på klinisk biomekanik eller medicin en god start på studiet?

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger nye faglige tutorer for medicin og nye faglige tutorer for klinisk biomekanik til efterårsstart 2022.

Studerende, der læser medicin på 6. semester på bacheloruddannelsen eller 1. -5. semester på kandidatuddannelsen eller klinisk biomekanik på 5.-6. semester på bacheloruddannelsen eller 1. – 2. semester på kandidatuddannelsen foretrækkes. Vi søger studerende, som har lyst til at være faglige tutorer i flere semestre.

Som faglig tutor bliver du en del af de studerendes faglige studiestart, som omfatter bl.a. studiestartsopgaven (SSO). Du samarbejder med en supervisorer og den modulansvarlige, som har ansvaret for den faglige studiestart. Din opgave som faglig tutor er at være med til at introducere og klargøre de nye studerende til universitetslivet.

Du bliver tovholder for en gruppe af studerende i deres første tid på SDU. Studiegrupperne fungerer som de studerendes faste holdepunkt på deres første semester på uddannelsen. Det er tutorens opgave at understøtte samarbejdet mellem de studerende, at understøtte de studerendes arbejde med studiestartsopgaven samt at understøtte trivslen i studiegruppen. De faglige tutorer medvirker også til, at de nye studerende får kendskab til SDU gennem fx rundvisninger og vejledning om hjælpemuligheder og ressourcer på SDU.

Arbejdsmængden for faglige tutorer er størst under SSO (de første fem uger efter studiestart), hvor tutor mødes flere gange ugentligt med den studiegruppe, som tutor er tovholder for.

Der aflønnes med 82 arbejdstimer fordelt i perioden 21. august 2022-31. januar 2023 i henhold til overenskomsten mellem studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.

Der afholdes obligatorisk tutorkursus søndag den 21. august 2022 fra 09:00 – 15:00, og torsdag den 25. august fra 16.15-20.00. Tutorerne skal desuden kunne deltage i introduktionen af de nye studerende torsdag den 1. september 2022 fra 09:00-13:00. Deltagelse i disse aktiviteter en forudsætning for ansættelse.

Studerende, som er i klinik i september 2022, vil ikke komme i betragtning til stillingerne.

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Desuden bedes karakterudskrift (alle forsøg) vedlagt.

Ansøgningsfrist er 8. august 2022. Der er ansættelsessamtaler den 12. og 15. august 2022.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Tina Kold Jensen: [email protected] – vi glæder os til at høre fra jer!

Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorer aflønnes i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet
Studenteransattes Landsforbund og Foreningen af
Danske Lægestuderende.

Instruktorstillinger kan kun besættes af studerende ved SDU (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Odense M
  • Mandag den 08. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Odense M over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. november 2024 1