Underviser med gymnasial kompetence i kemi til EUX Velfærd

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense SØ

Social- og Sundhedsskolen Fyn uddanner fremtidens velfærdsmedarbejdere, og her spiller EUX Velfærd en central rolle. EUX Velfærd kombinerer en erhvervsuddannelse til enten SOSU-assistent eller pædagogisk assistent med en studentereksamen, og vi oplever en stigende interesse for uddannelsen blandt de fynske unge.

Vi søger en underviser til EUX Velfærd, som kan varetage undervisning på gymnasialt niveau i faget kemi, og som gerne har matematik og biologi som andet fag. Vores nye undervisere formår desuden at skabe sammenhæng til elevernes erhvervsrettede fag på SOSU-assistentuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse og den hverdag, de møder i deres oplæring. Det kræver at du har blik for at synliggøre anvendeligheden af den viden, du formidler, og du kan møde eleverne der, hvor de er - både fagligt og personligt. Du har desuden lyst og vilje til at bidrage til den videre udvikling af uddannelsen og elevernes studiemiljø, så vi kan få endnu flere fynske unge til at vælge EUX Velfærd.

Vi stræber efter at skabe et stærkt fagligt miljø omkring EUX Velfærd, hvor vores undervisere oplever mulighed for faglig sparring, inspiration og udvikling. Som underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn får du underviserkolleger på tværs af tre skoler med mange forskellige faglige baggrunde. Du vil opleve et alsidigt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor vi har store ambitioner for vores uddannelser, vores elever og os selv. Her går vi op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi stræber efter at være modige sammen, fordi vi tror på, at vi altid - ALTID - kan blive bedre.

Vi forventer, at du:
  • har en akademisk uddannelse inden for dine fag, gerne suppleret med pædagogikum
  • er dygtig til at facilitere læringsprocesser, skabe relationer og formidle viden til unge og voksne
  • interesserer dig for at udvikle tværfaglig og praksisnær undervisning
  • finder energi i at gå nye veje og afprøve nye metoder til at skabe mest mulig læring for eleverne
  • er indstillet på at bidrage til at skabe aktiv synergi mellem de gymnasiale og erhvervsrettede fag
  • er indstillet på også at varetage undervisning på vores erhvervsuddannelser.


Vi tilbyder dig:
  • et vigtigt job i en dynamisk organisation, der har et aktivt og tværfagligt uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og pædagogisk udvikling
  • en flok dedikerede kollegaer, der brænder for at gøre en forskel
  • en spændende og til tider hektisk hverdag med en uformel omgangstone, god stemning og højt til loftet
  • en ambitiøs arbejdsplads, der arbejder med professionalisme som bærende værdi og stræber efter at sætte høje standarder for alt, hvad vi laver.


Ansættelse pr. 1. august 2024 med primært tjenestested på vores skole i Odense. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Løn og ansættelses­vilkår i henhold til gældende overenskomst og aftaler:
  • LC/CO10 fællesoverenskomsten https://hr.medst.dk/cirkulaerer/016-22-faellesoverenskomst-mellem-skatteministeriet-og-laerernes-centralorganisation-og-co10-centralorganisationen-af-2010/
  • Organisationsaftale for ledere og lærere ved SOSU-skoler https://cirkulaere.medst.dk/cirkulaerer/081-19-ledere-og-laerere-ved-sosu/


Der er forhandlet en lokalaftale for undervisere på gymnasialt niveau, hvor man lønmæssigt sidestilles med EUX-undervisere på andre erhvervsskoler.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jon Gade Jeppesen på telefon: 21 94 00 09 eller på e-mail: [email protected]

Vil du vide mere om skolen, kan du besøge skolens hjemmeside www.sosufyn.dk http://www.sosufyn.dk

Ansøgningsfristen er torsdag den 30. maj 2024 kl. 12.00. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 11. juni 2024 på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.

Generelt om skolen Social- og Sundhedsskolen Fyn er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter i Odense, Middelfart og Svendborg. Vi udbyder de SOSU-faglige uddannelser, den pædagogiske assistentuddannelse, den gymnasiale uddannelse EUX Velfærd og videreuddannelse til social- og sundhedsprofessionelle. Skolen har ca. 200 medarbejdere og forventer i 2024 en aktivitet på omkring 1100 årselever. På Social- og Sundhedsskolen Fyn er arbejdsdagen røgfri, og vi forventer, at alle medarbejdere bidrager aktivt til, at vi er en røgfri skole. Social- og Sundhedsskolen Fyn ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle kvalificerede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense SØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Odense SØ
  • Torsdag den 30. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Odense SØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Odense SØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Odense SØ over tid

Dato Alle jobs som lærere
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1