Mentorer til området: Integration til arbejdsmarkedet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Østjylland

I Østjylland søges mentorer, som har lyst og evne til at bringe borgere med andre udfordringer end ledighed tættere på arbejdsmarkedet specielt omkring Horsens og Aarhus.

Målgruppen er primært borgere, der er kommet hertil som flygtninge / indvandrere. Ud over ledighed vil borgeren typisk have en eller flere af følgende problematikker:

  • Ensomhed
  • Depression
  • Angst
  • Traumer
  • Sorgproblematikker
  • Alkoholmisbrug
  • Fysisk handicap
  • Langvarigt manglende arbejdsmarkedsperspektiv

Vi søger mentorer med evnen til at se ressourcer i den enkelte og med empati at kunne skubbe i den rigtige retning. Vores kommende kollega skal hjælpe borgere hos os med at bane vejen til arbejdsmarkedet via individuelle samtaler. Vejen er ofte fuld af forhindringer og kan synes lang – du skal derfor kunne se og formidle de små sejre til både borger og sagsbehandler.

Dine opgaver:

  • Afdækkende og motiverende én-til-én-samtaler. Samtalerne foregår i borgers eget hjem og på Integrationsnets kontor eller på virksomhed. I samtalerne arbejdes der typisk med:
    • Mødestabilitet og struktur i hverdagen
    • Introduktion til uddannelse eller arbejdsplads
    • Dialog med læge og jobcenter
    • Opbygning af netværk
    • Håndtering af konflikter

  • Være kulturoversætter
  • Tæt samarbejde med jobcenteret; herunder løbende kommunikation med sagsbehandlere samt skriftlige tilbagemeldinger
  • Du vil i nogle tilfælde besøge borgerne på deres praktiksted 1-2 gange om ugen, hvor du også deltager i arbejdsopgaverne og agerer bindeled mellem borger, kommunal virksomhedskonsulent/jobkonsulent og virksomheden.

Vi forventer at du:

  • Primært har erfaring med og lyst til at arbejde med borgere, der ikke har dansk som modersmål og er nytilkomne i Danmark – eller i enkelte tilfælde er født og opvokset i Danmark, men har udfordringer ud over ledighed
  • Gerne møder borger i dennes eget hjem
  • Har erfaring med at samarbejde med jobcentre
  • Har evnen til at motivere samt skabe kontakt og tillid – men samtidig er konsekvent og kan stille krav
  • Arbejder systematisk og har gode kommunikations- og formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • Er fortrolig med brugen af relevante IT-værktøjer
  • Kan begå dig som gæst på borgernes praktikpladser og opbygge et godt samarbejde med virksomheden
  • Det er en fordel men ikke et krav, at du har en socialfaglig uddannelsesbaggrund.

Personlige kvalifikationer:

  • En holdspiller, der vægter det gode samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere højt, men som samtidig trives med selvstændige opgaver
  • Er tålmodig og vedholdende samt har evne til at se ressourcer fremfor begrænsninger
  • Serviceminded og resultatorienteret

Sprog:

Udover flydende dansk taler du et af følgende sprog flydende:

  • Arabisk
  • Tigrigna
  • Dari
  • Pashto
  • Kurmanji

Integrationsnet er en del af Dansk Flygtningehjælp, hvor alle medarbejdere skal besidde vores 5 kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Kommunikation, Medansvar og Integritet.

Vi tilbyder:

En inspirerende og aktiv arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer. Vores team er præget af åbenhed, fleksibilitet, selvstændighed og medindflydelse. Du får et spændende job i tværfagligt miljø, hvor du løbende kan udvikle dine kompetencer bl.a. gennem vores egne kurser, intro- og efteruddannelser.

Tiltrædelse og vilkår:

Tiltrædelse: Løbende
Ansættelsesform: Timeansættelse
Arbejdstid: 8 til 37 timer ugentligt
Arbejdssted: Østjylland: Horsens eller Aarhus område.
Bil: Kørekort er nødvendigt, og vi foretrækker, at du kan stille egen bil til rådighed

Du skal fremvise straffeattest ved ansættelse. Børneattest indhentes.

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

Yderligere information:

Du er velkommen til at ringe eller skrive til afdelingsleder Morten Dreisler, tlf. 28870076, mail [email protected], for flere oplysninger om stillingen.

Du kan også læse mere om os på www.integrationsnet.dk

Ansøgningsfrist er d. 31.1. 2020. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette person til jobbet.

Stillingen kan kun søges via vores online-ansøgningssystem på www.integrationsnet.dk under Ledige Stillinger. Find jobbet på listen og søg gennem "Søg stillingen".

Problemer med vores online system?

Hvis du oplever problemer med vores online system, er du velkommen til at skrive til [email protected]

Hvem er vi?

Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, der siden 1956 har arbejdet for at beskytte flygtninge og sikre deres rettigheder. Dansk Flygtningehjælp er til stede i verdens brændpunkter, hvor flygtninge og internt fordrevne har behov for basal nødhjælp og støtte til at genopbygge en tilværelse.

I Danmark fokuserer vi på asylspørgsmål og integration, bl.a gennem Integrationsnet.

Integrationsnet er en konsulentvirksomhed, der tilbyder skræddersyede, effektive og tværfaglige løsninger til alle landets kommuner, både på beskæftigelsesområdet og på børn- og familieområdet. Målet er at integrere mennesker på arbejdsmarkedet og give dem redskaberne til at blive aktive og deltagende medborgere. Vi arbejder med aktiviteter over hele landet, dels på beskæftigelsesområdet og dels på børne- og familieområdet. Derudover afholder vi kurser og efteruddannelse, etablerer socialøkonomiske virksomheder og driver bofællesskaber og døgninstitutioner. I Integrationsnet tilstræber vi at fokusere på fremtid, engagere de rigtige medarbejdere og levere de bedste løsninger og resultater. Vi tilbyder helhedsorienterede og professionelle indsatser til familier og borgere. Vi samarbejder i høj grad med kommuner og andre aktører om opgaveløsning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Østjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Østjylland
  • Fredag den 31. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Østjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Østjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Østjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Østjylland over tid

Dato Alle jobs som lærere
30. januar 2025 52
29. januar 2025 51
28. januar 2025 45
27. januar 2025 52
26. januar 2025 53
25. januar 2025 53
24. januar 2025 57
23. januar 2025 61
22. januar 2025 62
21. januar 2025 65
20. januar 2025 68
19. januar 2025 68
18. januar 2025 68
17. januar 2025 67
16. januar 2025 66
15. januar 2025 61
14. januar 2025 64
13. januar 2025 64
12. januar 2025 64
11. januar 2025 63
10. januar 2025 63
9. januar 2025 63
8. januar 2025 61
7. januar 2025 58
6. januar 2025 57
5. januar 2025 54
4. januar 2025 53
3. januar 2025 58
2. januar 2025 62
1. januar 2025 61
31. december 2024 61