Underviser til Teknisk Gymnasium i Randers

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers C

Brænder du for at undervise og at skabe ambitiøse, spændende og mangfoldige læringsmiljøer, der får elever til at udvikle sig med interesse for det tekniske område?
Så er det måske dig, vi har brug for som gymnasielærer på Tradium Teknisk Gymnasium i Randers. Vi har brug for en gymnasielærer, som er uddannet ingeniør eller lignende til at undervise i faget teknologi samt i teknikfaget byggeri og energi.

Tradium Teknisk Gymnasium har fokus på naturvidenskab, teknik, innovation, design og digitale medier. Samtidig er vi et erhvervsgymnasium med internationalt afsæt, der har samarbejde med en række virksomheder og institutioner.

HTX oplever en stigende interesse, og vi har derfor løbende udvidet og fornyet mange kvadratmeter med inspirerende studiemiljø med plads til fx designværksted, fablab, idræt og e-sportsfaciliteter.

I hverdagen skal du sammen med de øvrige dygtige underviserteams tilrettelægge og gennemføre en lærerig undervisning. Du formår at opsøge den nyeste viden til dig og dine kolleger, så jeres undervisning med eksempler og samarbejde med Tradiums interesserenter og netværk bliver aktuel og lærerig.

Vi udbyder næste år 6 studieretninger og har i alt ca. 300 elever. Du kan se en oversigt over vores udbud af studieretninger her.

Underviserprofil til teknologi, byggeri og energi
Du skal først og fremmest kunne motivere og inspirere unge menneskers lyst til at engagere sig i dit fag, og du skal derfor være åben og i stand til at indgå i en dialog med de unge. Der vil være undervisning på både HTX og på den tekniske EUX-uddannelse.

Du har en relevant kandidatuddannelse – gerne som civilingeniør eller lignende (jf. de ministerielle kvalifikationskrav for undervisere i gymnasiet) - og faglig kompetence til at undervise i ovennævnte fag. Du har derudover sandsynligvis mindst 2 års relevant erhvervsfaring, hvor viden og kompetencer fra din uddannelse er anvendt.

Derudover skal du have generel viden om læring i en pædagogisk organisation. Bestået pædagogikum er en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at engagere dig i skolens faglige og sociale aktiviteter og er en naturlig rollemodel for eleverne. Du skal kunne arbejde i teams om en række faglige og pædagogiske projekter på tværs af faglige grænser og afdelinger.

Fleksibilitet, kreativitet og evne til at se nye muligheder er nøgleord for stillingen.

Vi tilbyder dig
En spændende arbejdsplads i en organisation med udvikling i tæt kontakt til det omgivende samfund og erhvervsliv i Østjylland. Du får ca. 30 imødekommende og inspirerende kolleger, som er tilknyttet Tradium Teknisk Gymnasium – og derudover ca. 420 kolleger på Tradium.

Vi er en arbejdsplads, hvor både elev- og underviserengagement prioriteres højt. Vi ønsker at være en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løser hverdagens udfordringer.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for området.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte rektor Mads Pedersen på tlf. 20827027.

Send gerne en motiveret ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer via linket til højre på siden. Ansøgningsfristen er den 9. maj 2021 og forventede samtaler afholdes efterfølgende uger.

Vi forventer ansættelsesstart senest 1. august 2021.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Tradium
Erhvervsskolen Tradium er et kraftcenter af forskellige uddannelser ungdoms-, voksen- og efteruddannelser: EUD, EUD10, EUX, HHX og HTX samt AMU og uddannelse for statsautoriseret fodterapeut og meget mere.
Vi uddanner til fremtidens behov med afsæt i en stærk faglighed, skoleudvikling og attraktive uddannelsesmiljøer. Tradium har en vision om at være en international orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Tradium er UNESCO Verdensmålsskole og beskæftiger ca. 420 medarbejdere og underviser 2900 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup.


Se mere om os på Facebook, www.tradium.dk, og vore pejlemærker her.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers C.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Randers C
  • Søndag den 09. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Randers C

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Randers C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Randers C over tid

Dato Alle jobs som lærere
27. november 2024 1
26. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1