Sct. Jørgens Skole søger en engageret lærer til en kombinationsstilling med vores lokale gymnastikforening

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

"Det skal være sjovt at gå i skole for børn og voksne"

Vi ønsker, at du kan dække flere af følgende fag: Dansk, idræt, matematik, biologi, dansk som andetsprog og/eller specialundervisning. Du skal samtidig brænde for at undervise og arbejde med elever primært i vores afdeling 2 (6.-9. klasse).

Kombinationsansættelsen er på ca. 25 % med vores lokale gymnastikforening, Sønderlundskvarterets Idrætsforening (SIF), hvor det er en forudsætning at have foreningserfaring inden for springgymnastik. Du kan læse mere om foreningen på Sønderlundskvarterets Idrætsforening (sifidraet.dk).

Vi søger en lærer, der

  • er fantastisk til klasseledelse og hører og inddrager børnenes stemme i undervisningen
  • samarbejder med sit team for at skabe et trygt læringsfællesskab
  • arbejder med differentierede tilgange og krav til undervisningen, så børnenes forskellighed tilgodeses, hvilket understøtter børnenes læring og trivsel
  • skal kunne undervise i dansk på 6.-9.klassetrin og varetage specialundervisning samt idræt, herunder varetagelse af samarbejdet med det lokale springcenter. Det vil ligeledes være et plus, hvis du derudover har interesse i et eller flere af følgende fag: musik og tysk, men andre kombinationer er også mulige.
  • skal kunne undervise med en legende tilgang i springgymnastik i foreningens tilbud i dagtimerne
  • drømmer om at bygge bro mellem skole og gymnastikforeningslivet og hjælpe ikke-foreningsvante børn og unge ind i foreningslivet
  • samarbejder med formanden om udvikling af relationen mellem skole og forening m.m.

Sct. Jørgens Skole er en skole med

  • hjælpsomme og engagerede kollegaer
  • teamsamarbejdslokaler med personlige arbejdspladser
  • bærbar pc som en del af de personlige arbejdsredskaber
  • fleksibel tilgang til arbejdstiden med fokus på kvalitet og opgaveløsning
  • en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem alle personalegrupper
  • en personalegruppe, hvor der er en god fordeling af yngre og ældre kollegaer og en ligelig kønsfordeling.

SIF er en forening, der

  • blev årets gymnastikforening i GymDanmark 2023
  • arbejder med forebyggende indsatser, som skaber lige muligheder for børn og unge
  • samarbejder om tilbud i dagtimerne med lokale børnehaver, skoler og klubber
  • har 30 almindelige foreningshold.

Vi ønsker, at vores nye kollega

  • byder aktivt ind i arbejdet med læring og trivsel for eleverne
  • arbejder systemisk funderet. Det betyder bl.a., at du reflekterer over og handler på sammenhænge mellem elevernes adfærd, trivsel og læring og fx egen klasseledelse, relationer, læringsmiljø mv.
  • vil være med til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at være socialt og fagligt deltagende og profiterende
  • brænder for foreningsudvikling og indsatser, der skaber foreningsfællesskaber for alle
  • kan være rollemodel for kommende foreningsfrivillige, gymnastikhjælpetrænere og instruktører
  • kan sparre til bestyrelsen.

Teamsamarbejde hos os er

  • at lærerne er organiseret i teams omkring en eller flere årgange og fag
  • at der i teamet drøftes og fastlægges arbejdet med elevernes læring og trivsel, samt hvordan teamet opnår de resultater/mål der er sat med afsæt i årsplanen
  • at teamet er base for refleksion og sparring med fokus på at forblive fagligt kvalificerede og engagerede undervisere ved både at styrke debatten om faglighed, undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer og elevernes læring
  • at trivsel og relationer er et væsentligt fokusområde for teamet. Målet er, at alle børn og voksne trives og oplever gode relationer
  • samarbejde mellem hjælpeinstruktører, instruktører, ansatte i foreningen og bestyrelsen.


Sct. Jørgens Skole er en skole med ca. 600 elever, 45 lærere og 16 pædagoger.

Vi er organiseret i to overordnede afdelinger: 0.-5. klasse og 6.-9. klasse. Den enkelte lærer har som udgangspunkt sin undervisning inden for den afdeling, hvor man er tilknyttet.

SIF er en forening med over 800 medlemmer, 70 hjælpetrænere og instruktører, en fastansat, flere deltidsansatte medarbejdere og en dynamisk bestyrelse.

Vi forestiller os, at stillingen er en fuldtidsstilling, men en mindre beskæftigelsesgrad kan også aftales.

Hvis du vil vide mere om stillingen og om skolen generelt og evt. aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte en af følgende:

Skoleleder Flemming Jørgensen ([email protected]), viceskoleleder Thomas V. Jakobsen ([email protected]) og/eller formand for SIF, Hanne Østergaard Bertelsen ([email protected]).

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk

Ansøgningsfristen er torsdag d. 20. juni kl. 08:00.

"Sunde børn er glade børn", mener vi på Sct. Jørgens Skole. Klik dig ind på Sct. Jørgens Skole (aula.dk) og se, hvad vi kan tilbyde dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5941f9e6)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Roskilde
  • Torsdag den 20. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. december 2024 15
23. december 2024 15
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 12
19. december 2024 13
18. december 2024 13
17. december 2024 14
16. december 2024 17
15. december 2024 18
14. december 2024 15
13. december 2024 15
12. december 2024 15
11. december 2024 13
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 10
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 6
1. december 2024 5
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 7