Attraktiv stilling som lærer ved [xxxxx] (VBC)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sjællands Odde

Er du fagligt stærk og har du mod på at blive en del af et dynamisk stærkt team af dygtige lærerkræfter? Har du appetit på både kompetenceudvikling og karriere? Kan du arbejde både selvstændigt og i teamwork? Er du idérig, og går du gerne forrest når opgaverne skal løses? Er motivationen, samt dit engagement i højsædet og kan du lide at arbejde i et travlt miljø og leder du efter en arbejdsplads der reelt har en pragmatisk tilgang til at balancere arbejdsliv og familieliv med stor fleksibilitet - så læs her.

Om os

Med det i dag anvendte operative træningsregime, er Søværnets Centre blevet forudsætningsskabende for såvel uddannelse som operativ træning af Søværnets sejlende enheder. Det fordrer ikke bare erfarent personel med de rigtige kvalifikationer og de rigtige tjenesteforløb, men også en fleksibel og service-minded tilgang, så uddannelse og træning kan gennemføres på enhedernes præmisser.

Søværnets Center for Våben (VBC) er forankret direkte under Søværnskommandoen, men beliggende i de mest naturskønne omgivelser på Sjællands Odde. Vi er en velfungerende arbejdsplads medselvstændige og dygtige medarbejdere. Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter enhederne med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative opkøring (internal Battle). Vi opererer luftmålsdroner, styrer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhedernes ”External Battle”.

Vi stræber efter, at alle kan være stolte af og trygge ved at være ansat på VBC – hver dag. Selvom vi trives med en uformel omgangstone, har vi nultolerance overfor krænkende adfærd af enhver art. Vi går op i at være professionelle og i at gøre de rigtige ting rigtigt, første gang.
Vi tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.

Om stillingen

Stillingen som lærer i Uddannelseselementet Center for Våben, er en stilling, hvor opgaverne løses med fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Hovedopgaven i stillingen som lærer er planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af våbenfaglige uddannelser i våbenteknik og operatørhåndtering. Derudover er følgende opgaver en del af den daglige tjeneste:

- Våbenfaglig sagsbehandling
- Yder faglig rådgivning vedr. våbensystemer samt personel og enhedsuddannelse inden for våbenområdet.
- Udarbejder forslag til sikkerhedsbestemmelser, lære og håndbøger samt betjeningsforskrifter m.v. på våbensystemer.
- Planlægger og udfører operativ støtte til SVN enheder som en del af DANSARC opkøring og vedligeholdelse.
- Har en primær POC rolle som overordnet sagsbehandler på et af de store våbensystemer.

SAP/DEMARS bør ikke være ukendt for dig. Dette er dog ikke et krav til stillingen.

Stillingen er en SSG stilling, men OS kan også søge stillingen. Der forventes løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling. For OS vil det være et krav, at der skal gennemføres en efteruddannelse med henblik på at opnå det rette funktionsniveau inden for et givet tidsrum.

Din nærmeste chef er leder af Uddannelses- og drift-elementet og din daglige chef er Chef for Uddannelsessektionen.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for kompetenceudvikling og videre- og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og VBC ansvarsområde. Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der er et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af niveauer, og med et erfaringsniveau, der kan håndtere alle faglige udfordringer. Udgangspunktet for den daglige fysiske tjeneste er Sjællands Odde, men vi har generelt en pragmatisk tilgang til at balancere dit arbejdsliv og familieliv, med stor fleksibilitet ift. rejseaktivitet på lange arbejdsdage og afspadsering. Det er således VBC magtpåliggende at privat- og arbejdsliv på denne måde kan tilrettelægges under reel gensidig hensyntagen. Derudover er der mulighed for deltagelse i div. køreklubber til og fra VBC.

Om dig

Du er udadvendt og trives godt i et fleksibelt arbejdsmiljø. Du er parat til hurtigt at kunne skifte fokus, da vores hverdag er afhængig af de sejlende enheders behov og operationsmønster, som naturligt kan ændres med kort varsel. Du opfatter nye udfordringer som noget positivt, og besidder generelt en positiv tilgang til dit arbejde. Du har et veludviklet helhedssyn, som med lethed sætter dig i stand til at gennemskue opgavernes sammenhæng og din rolle i opgaveløsningen. Du skal fremstå som en sikker og fagligt dygtig lærer.

Du skal i perioder være indstillet på en del rejseaktivitet og sejldage (30-60 dage/år), samt lange arbejdsdage ifm. kursusvirksomhed.

Ideelt er du er grunduddannet EK/AT/ET samt funktionsuddannet i våbenteknik.

Du behersker engelsk i skrift og tale til SPL 3322.

Dine kvalifikationer kan omfatte våben uddannelser inden for missilsystemer, ildledelsessystemer og MU90 Torpedo, SVN basisuddannelse og kørekort B. almindelig bil (u/3500 kg).

Vi forventer at du har praktisk erfaring fra sejlende tjeneste ved Søværnets enheder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Elementleder CSG Steen Flemming Petersen på mail [email protected] , telefon 21 48 26 85 Eller Chef for Uddannelsessektionen, OK Christian Slej Matthiesen på mail [email protected] , telefon 728 555 21

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og er placeret på Flyvestation Karup. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter. Søværnskommandoen er også ansvarlig for den nødvendige maritime nationale styrkeindsættelse op igennem kriseniveauerne fra fred over krise til krig, hvor chefen for Søværnskommandoen skal kunne fungere i rollen som national Maritime Component Commander. Søværnskommandoen gennemfører, kontrollerer og evaluerer virksomheden i Søværnet. Endelig er Søværnskommandoen ansvarlig for at opretholde værnsfaglighed og identitet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sjællands Odde.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Sjællands Odde
  • Søndag den 20. august 2023

Lignende jobs

  • Matematik- og naturfagslærer til udskolingen

    Om jobbet Hvis du kan sætte eksperimenter og aktiviteter i gang, som engagerer de største elevers lyst til at arbejde med de naturvidenskabelige metoder og fagene, så er det dig vi mangler. H..
    • Lærer
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Underviser til VVS-installatøruddannelsen

    Er du en VVS-ingeniør eller VVS-installatør – nyuddannet eller erfaren – som brænder for at inspirere og formidle viden? Ønsker du en rolle, hvor du får frihed til at fordybe dig, udfordre dig selv..
    • Lærer
    • Slagelse
    Få mere info
  • Høng Skole søger sprog- og idrætslærer

    Om jobbet Hvis du kan sætte rammen for den spændende sprogundervisning og sætte gang i den gode idrætsundervisning, så er det dig vi mangler. Har du lyst til at blive en del af et fagligt mil..
    • Lærer
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Hvalsø Skole søger 2-3 lærere

    Hvalsø Skole søger 2-3 lærere til Hvalsø Skole Er du læreruddannet, eller er du ved at færdiggøre din uddannelse, så søger vi lærere til både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. .
    • Lærer
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Sjællands Odde

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Sjællands Odde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Sjællands Odde over tid

Dato Alle jobs som lærere
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1