i Slagelse søger lærere til undervisning inden for industri og byggeri
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Slagelse
ZBC i Slagelse søger lærere til undervisning inden for industri og byggeri
ZBC har stor fremgang på vores grundforløb. Vi søger derfor efter de bedste håndværkere inden for industri og byggeri til at være med til at uddanne fremtidens dygtige, faglærte håndværkere.
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. august 2020 samt en tidsbegrænset stilling i perioden fra den 1. august 2020 til og med den 31. januar 2021.
Som underviser på ZBC er din indsats synlig. Den afspejler sig hver dag i dine elever. Undervisning er en livsstil, og du skal trives med at slå dine daglige folder sammen med en masse mennesker, der brænder for at lære.
Som lærer på ZBC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.
Om jobbet
Du bliver lærer for vores elever på grundforløb 1 og 2 inden for industri og byggeri.
Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.
Du skal sammen med dit team sikre, at ZBC´s forskellige uddannelsesområder kommer i spil i undervisningen og selv have kompetencer til at undervise tværfagligt. Undervisningen skal foregå praksisnært og genkendeligt i forhold til det konkrete erhverv. Samtidig skal du lægge vægt på, at undervisningen er ”learning by doing” med udgangspunkt i konkrete håndværksmæssige projekter.
Du skal støtte eleverne i de grundlæggende håndværksmæssige discipliner og sikre, at den enkelte elevs potentiale udfoldes mest muligt.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en håndværksmæssig uddannelse inden for industri eller byggeri, fx automatiktekniker, smed eller tømrer.
- Har minimum 5 års relevant erhvervserfaring.
- Har en høj faglighed, kan lide at udforske og eksperimentere med dit fag, og kan sætte det i erhvervsfaglige sammenhænge.
- Er god til at arbejde i team, og brænder for at skabe et godt læringsmiljø og gode relationer til eleverne samt eleverne imellem.
- Er støttende, anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling.
- Er empatisk og rummer forskellighed og kan motivere til, at eleven fastholdes i uddannelse.
- Er fortrolig med brugen af it og online-medier.
Til den faste stilling gælder tillige, at du:
- Har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække eller er villig til at erhverve disse senest to år efter ansættelsen.
- Gerne har gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, men det er ikke et krav. I så fald sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en lærer.
Om os
Vi brænder for, at vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.
Vi kan vi tilbyde et job med udfordringer og indflydelse på jobindholdet og med gode kolleger, der står klar til at hjælpe og støtte.
Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er over 900 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.
Ansættelse
Der er tale om en fast stilling på fuldtid med tiltrædelse den 1. august 2020 samt en tidsbegrænset stilling som timelærer i perioden fra den fra den 1. august 2020 til og med den 31. januar 2021.
Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på Bredahlsgade 1B i Slagelse.
Fastansættelse som lærer sker i på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.
Ansættelse som timelærer i en tidsbegrænset stilling sker i henhold til gældende vilkår for timelærere ved erhvervsskoler.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Er ovenstående job noget for dig? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation.
Vi skal have din ansøgning senest den 24. juni 2020. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. juni 2020.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Anne Samuelsen, Områdeleder på tlf.: 2844 2504.
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i undervisningen og i driften af ZBC. Når vi sætter fokus på verdensmålene, lærer vores elever og kursister om globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Områder, der kommer til at definere fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere.
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".
Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.
Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Lærer
- Slagelse
Lignende jobs
-
Køkkenfaglærer søges til Jyderup Fængsel, [xxxxx] ...
2-årig nyoprettet stilling. Brænder du for at undervise mennesker og se dem udvikle sig – så er du måske vores nye faglærer og kostfaglige medarbejder i Jyderup Fængsel. Om opgaven Din h..- Lærer
- Jyderup
-
Trællerupskolen søger dansklærere til indskoling o...
Trællerupskolen søger dansklærere til indskoling og mellemtrin samt vejledere til inklusion og læsning Vi søger pr. 1. marts eller gerne før ambitiøse, relationelt kompetente og dygtige lærer..- Lærer
- Midt-og Vestsjælland
-
Matematiklærer indskoling
- Lærer
- Roskilde
-
Er du Børneskolens nye lærer?
Har du erfaring med at arbejde med børn og unge med neurologiske udfordringer? Har du motivation for at indgå i undervisning, aktiviteter og relationer med eleverne i et mindre skolemiljø med l..- Lærer
- Dianalund
Statistik over udbudte jobs som lærere i Slagelse
Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Slagelse over tid
Dato | Alle jobs som lærere |
---|---|
27. december 2024 | 7 |
26. december 2024 | 7 |
25. december 2024 | 7 |
24. december 2024 | 7 |
23. december 2024 | 7 |
22. december 2024 | 7 |
21. december 2024 | 7 |
20. december 2024 | 7 |
19. december 2024 | 6 |
18. december 2024 | 6 |
17. december 2024 | 6 |
16. december 2024 | 7 |
15. december 2024 | 9 |
14. december 2024 | 8 |
13. december 2024 | 8 |
12. december 2024 | 8 |
11. december 2024 | 8 |
10. december 2024 | 8 |
9. december 2024 | 8 |
8. december 2024 | 8 |
7. december 2024 | 8 |
6. december 2024 | 8 |
5. december 2024 | 8 |
4. december 2024 | 8 |
3. december 2024 | 7 |
2. december 2024 | 6 |
1. december 2024 | 6 |
30. november 2024 | 6 |
29. november 2024 | 5 |
28. november 2024 | 6 |
27. november 2024 | 5 |