To lærere til specialtilbud for børn med autisme på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Ønsker du at blive en del af et spændende og udviklende specialpædagogisk fagligt miljø og kan du se dig selv bidrage til et virkelig godt kollegafællesskab?

Grønnemose Skoles gruppeordning er et skoletilbud med 90 elever. Gruppeordningens skoletilbud retter sig mod børn og unge, der har en autismediagnose. Mange af eleverne har desuden tillægsdiagnoser, herunder ADHD, angst og OCD.

Vi er en gruppeordning med elever fra 0. til 9. klassetrin. Klasserne i gruppeordningen rummer ca. 6-10 elever. Til hver klasse er der knyttet et fast medarbejderteam bestående af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen om at sikre bedst mulig læring og trivsel for eleverne.

Eleverne i vores klasser har ofte meget forskellige undervisningsbehov. Differentiering af undervisningen er derfor en forudsætning for at kunne imødekomme elever, der til tider har brug for alternative måder at lære på. Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i at skabe en forudsigelig, genkendelig og visuel struktureret skoledag, med passende udfordringer til hver enkelt elev.

Ud over den faglige undervisning, har lærere og pædagoger fokus på at understøtte elevernes behov for social læring og arbejder målrettet med elevernes forudsætninger for at indgå i samspil og kommunikation med andre. Vi støtter eleverne i at være i relationer og aktiviteter med deres kammerater og er optagede af at sikre hver enkelt elev deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber.

Gruppeordningens børn har brug for voksne der møder dem med tålmodighed og forståelse for deres særlige behov og udfordringer. Vi arbejder bevidst med en konflikt- og stressnedsættende pædagogisk tilgang, hvor vi er sammen med børnene på en anerkendende, rolig og løsningsorienteret måde.

Vi er altid nysgerrige efter at forstå børnenes udspil bedre, og samarbejder tæt med PPR om hele tiden at udvikle vores pædagogiske afsæt og tilgange til børnene. Vores samarbejde med PPR foregår ved vejledning, observationer og møder i hverdagen. Derudover har alle medarbejderteams regelmæssig supervision med PPR-psykolog.

Som specialundervisningstilbud i tilknytning til en stor almen skole, er vi en del af et fagligt og socialt miljø med den almene skole. Blandt andet indgår gruppeordningens medarbejdere og den almene skoles medarbejdere sammen i fagteams, ved fællesmøder og til arrangementer og fester.

Som lærer i gruppeordningen får du mulighed for at sætte alle dine faglige kompetencer i spil og undervise i flere fag. En del af dine timer vil være to-lærertimer.
Uanset hvilke linjefag du har, er du meget velkommen til at søge. Vi håber dog at høre fra en dansklærer, der gerne har erfaring med at føre til afgangsprøver, men vi mangler også en lærer der blandt andet skal undervise i matematik, så vi søger bredt.

Vi søger to lærerkollegaer der
  • Er uddannede lærere
  • Meget gerne har specialpædagogisk undervisningserfaring indenfor autismeområdet, og har viden om tilgange til og tilrettelæggelse af forudsigelige, visuelle og strukturerede læringsforløb.
  • Værdsætter at være en del af et professionelt læringsmiljø med afsæt i et samarbejde mellem lærere og pædagoger og andre faggrupper.
  • Ser potentialet i et nært og afstemt forældresamarbejde, som en forudsætning for at eleven udvikler sig bedst muligt.
  • Arbejder anerkendende med afsæt i principperne for Low arousal.
  • Kender til og anerkender betydningen af relationsarbejde i et professionelt perspektiv.
  • Er robust og energisk og med et roligt temperament.
  • Er indstillet på at beskrive elevernes udvikling, udfordringer, progression og mål, både skriftligt og mundtligt, i forbindelse med fx visitationssager, statusrapporter og netværksmøder.


Vi glæder os til at høre fra dig

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. december 2023.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte faglig leder Mette Brix Curtis på telefon 92 43 50 70 eller skoleleder Irene Holmquist på telefon 27 28 09 31.

Ansøgningsfrist
Mandag den 23. oktober 2023.

Grønnemose Skole er placeret i hjertet af Høje Gladsaxe og ligger lige ud til smukke, grønne områder, som vi ofte anvender i elevernes læringsforløb. Se vores introfilm og læs mere om vores skole her.

På Grønnemose Skole går der 825 elever, hvoraf 90 er visiteret til vores gruppeordning.


Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Søborg
  • Mandag den 23. oktober 2023

Lignende jobs

  • Specialskole i Greve søger lærer til vores udskoli...

    Fri kontakt
    Vi leder efter en lærer, der enten har erfaring fra specialområdet eller som drømmer om at få det.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Engageret lærer med erfaring i ASF og komorbiditet...

    Fri kontakt
    Vores specialklasserække er et undervisningstilbud til børn, som profiterer af at blive undervist i et mindre miljø med struktur og forudsigelighed. Vi har vores egen afdeling i den ene ende af Arenaskolen, som ligger lige ved Hundige Station og bare ti minutters gang fra stranden.
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Hedelyskolen søger lærer

    Fri kontakt
    Vi søger en lærer, der vil indgå som en del af vores Ordblindecenter. Ordblindecenteret er et visiteret tilbud til elever med særlige ordblindeudfordringer. Eleverne er inkluderet i almenklasserne og har særlig støtte i flere fag. Læs mere om vores tilbud her. https://hedelyskolen.aula.dk/om-ordblindecenteret .
    • Lærer
    • Greve
    Få mere info
  • Skab fremtidens skønhedseksperter ved at blive fag...

    Brænder du for kosmetikerfaget og for at dele din viden og passion med andre? Vil du være med til at forme fremtidens kosmetikere i en moderne og inspirerende læringsramme? Så er du måske vores nye..
    • Lærer
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Søborg over tid

Dato Alle jobs som lærere
12. januar 2025 4
11. januar 2025 4
10. januar 2025 4
9. januar 2025 4
8. januar 2025 4
7. januar 2025 4
6. januar 2025 4
5. januar 2025 4
4. januar 2025 4
3. januar 2025 4
2. januar 2025 4
1. januar 2025 4
31. december 2024 4
30. december 2024 4
29. december 2024 4
28. december 2024 4
27. december 2024 4
26. december 2024 4
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4