Lærer og en socialpædagog til Skolen ved Radiomarken

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Gladsaxe Kommunes specialskole/dagbehandlingstilbud for børn og unge, søger en lærer og en socialpædagog.

Brænder du for at gøre en forskel for børn med vanskeligheder?


Er du erfaren, stabil og robust men med let til smil?
Er du professionel, ansvarlig, struktureret og ambitiøs på elevernes vegne?
Er du som person fleksibel, nysgerrig og udviklingsorienteret?

Så hører vi rigtig gerne fra dig hurtigst muligt.

Skolen ved Radiomarken er en specialskole/dagbehandlingstilbud, som tilbyder undervisning og socialpædagogisk behandling til børn og unge, der af faglige, personlige og/eller sociale årsager ikke trives i folkeskolen.
Vi fokuserer på at hjælpe børn og unge til at kunne begå sig socialt, få en uddannelse, acceptere sig selv og sin baggrund og i det hele taget magte tilværelsen og mestre livet.

Fælles for målgruppen er et behov for et overskueligt, struktureret undervisnings- og behandlingsmiljø. Eleverne kommer som regel fra folkeskolen eller gruppeordninger, hvor de ofte har oplevet nederlag og følt sig forkerte. Som følge deraf har mange af eleverne problemer med deres selvværd og selvbillede, og vi oplever ofte børn med voldsom vrede eller selvdestruktiv adfærd, når de begynder på Skolen ved Radiomarken. Problemer med at indgå konstruktivt i sociale kontekster og/eller et lavt fagligt niveau er også mange gange kendetegnende for de elever, vi modtager. Størstedelen af eleverne er således normaltbegavede børn/unge, der kæmper med indlæringsvanskeligheder og adfærdsproblemer, hvilket ofte kan føres tilbage til psykosociale årsager.

Vi har plads til 18 elever i alderen 6-17 år. Eleverne er fordelt i mindre klasser med højst 6 elever i hver, og hver klasse har tilknyttet et fast lærerteam (2 lærere og en pædagog), som følger dem gennem hele skoledagen. Dette skaber sammen med faste daglige rammer et struktureret og trygt miljø for eleverne. I elevgruppens og klassernes sammensætning tager vi højde for eventuelle diagnoser, fagligt niveau, sociale færdigheder, individuelle problemstillinger og særlige behov.

På Skolen ved Radiomarken ved vi, at der er en tæt sammenhæng mellem ernæring og adfærd samt indlæringsevne. Derfor har vi en madordning for alle, hvor vi tilbyder sund og nærende økologisk morgenmad og frokost til alle elever.

I alle vores aktiviteter, vægter vi tryghed, troværdighed, tætte pædagogiske relationer, anerkendelse og samarbejde højt.
Vi sætter en ære i at gøre eleverne klar til livet efter folkeskolen med alt hvad det indebærer. Det betyder, at vi underviser og træner vores elever i at være selvhjulpne, at kunne begå sig i forskellige sociale sammenhænge og at være hovedpersonen i sit eget liv, samtidig med at vi tilbyder fuld fagpakke i folkeskolens afgangsprøve. Vi tilrettelægger en målrettet, individuel og motiverende undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau, interesser og kompetencer.

Skolen ved Radiomarken blev etableret i 2009. Vi har en fantastisk beliggenhed ved Bagsværd og Lyngby søer, et område der naturligt kalder på megen udendørs aktivitet.

Arbejdstiden er fortrinsvis kl. 8.30 til 14.30 med møder mandag og onsdag til kl. 16.

Begge stillinger ønskes besat pr. 1. marts 2020 eller hurtigst muligt, og vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Michael Clausen tlf. 39 57 49 02 / 40 27 65 26

Ansøgningsfrist
Mandag 24. februar 2020, kl. 12.00

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Storkøbenhavn
  • Mandag den 24. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som lærere
6. februar 2025 116
5. februar 2025 110
4. februar 2025 105
3. februar 2025 98
2. februar 2025 96
1. februar 2025 98
31. januar 2025 93
30. januar 2025 96
29. januar 2025 93
28. januar 2025 92
27. januar 2025 98
26. januar 2025 103
25. januar 2025 104
24. januar 2025 109
23. januar 2025 120
22. januar 2025 128
21. januar 2025 128
20. januar 2025 136
19. januar 2025 141
18. januar 2025 138
17. januar 2025 141
16. januar 2025 147
15. januar 2025 150
14. januar 2025 149
13. januar 2025 143
12. januar 2025 143
11. januar 2025 147
10. januar 2025 153
9. januar 2025 156
8. januar 2025 159
7. januar 2025 152