Rådgiver til delt funktion på folkeskole og dagsbehandlingsskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Er du en erfaren rådgiver og har lyst til en afvekslende opgave, hvor du både arbejder med børn og familier på almenområdet og i dagbehandling? Har du lyst til at indgå i et tværprofessionelt team, som arbejder sammen som et hold? Så er du måske den, vi mangler!

Stillingen er på 37 timer ugentligt og timerne er fordelt imellem 1-2 dage på en folkeskole i Gladsaxe og 1-2 dage på Gladsaxe dagsbehandlingsskole Radiomarken.

Målgruppen er udsatte børn og unge med psykosociale vanskeligheder i aldersgruppen 0-23 år. Der arbejdes inden for både § 11 (råd og vejledning) og det fulde sagsforløb med afklaring (§ 50) og forebyggende foranstaltninger, da der er fokus på det helt tætte og kontinuerlige samarbejde med vores familier.

Flere børn skal trives! Denne målsætning arbejder vi meget konkret med i Gladsaxe Kommune! Vi tror på, at sikring af barnets deltagelsesmuligheder både fagligt og socialt er vejen til bedre trivsel for flere børn. Vi tror på, at vi skal gå nye veje og i langt større udstrækning arbejde tværprofessionelt omkring børn og unges trivsel. I Gladsaxe har vi valgt at rykke endnu tættere sammen med de lokale skoler. Derfor arbejder rådgivere i tværprofessionelle teams ude på de enkelte skoler. Her satses på øget tværprofessionelt samarbejde, nye og mere helhedstænkte løsninger, mere kreativitet og frem for alt – bedre hjælp til de udsatte børn og unge.

Vi er en veldrevet familieafdeling, der er stolte af at have mange stabile, fagligt dygtige og erfarne rådgivere. Vi vægter, at der i en travl hverdag både er plads til at være social og omsorgsfulde overfor hinanden. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og der er en høj grad af trivsel blandt medarbejderne og ledere. Vi lægger vægt på at vores nye kollegaer får så god en start som muligt, og derfor tilrettelægger vi et introforløb for nye medarbejder, der tager udgangspunkt i hvilken erfaring du har, og du tilknyttes også en mentor, som du kan følge og sparre med i den første tid.

Samarbejdet med vores familier er netop centralt. Derfor anvender vi metoden FIT (Feedback Informed Treatment) i alle vores møder, netværksmøder og samtaler med familier, børn og unge. FIT er med til at sikre os, at de samtaler vi har og det vi igangsætter, faktisk er hjælpsomt for vores familier, samt at vi kan følge med i udviklingen.

Du vil dels blive en del af en rådgivergruppe i Familieafdelingen såvel som et tværprofessionelt team tilknyttet en folkeskole og dagbehandlingsskolen Radiomarken. Du vil referere til en monofaglig leder i familieafdelingen samt skolelederen på skolen på Radiomarken. Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 60 rådgivere – herunder et specialteam, 4 familiepleje-konsulenter samt 5 i ledelsesgruppen. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier.

Vi lægger vægt på


  • At du er initiativrig, ansvarsbevidst og har et særligt engagement inden for børneområdet.
  • At du har gode samarbejdsevner og har erfaring med det tværfaglige samarbejde.
  • At du arbejder struktureret i en travl hverdag, hvor der stilles store krav til selvstændighed, koordinering, engagement og fleksibilitet.
  • At du er dygtig til at formidle - såvel mundtligt som skriftligt.
  • At du kan håndtere svingende arbejdsbelastninger og kan bede om hjælp i tilstrækkelig god tid til, at dine kollegaer og ledelsen har mulighed for at støtte dig.

Det kan vi tilbyde dig


  • Mulighed for at være med til at forme udviklingen i en voksende dagbehandlingsskole.
  • En spændende arbejdsplads med stærke fællesskaber. Vi er indbyrdes meget afhængige af hinanden for at kunne lykkes med opgaven og har derfor en kultur for at hjælpe og støtte op om hinanden.
  • Dygtige kollegaer i et tværfagligt team bestående af lærere, pædagoger, rådgivere, ledelse, psykolog, PPR og forvaltning.
  • En varieret opgaveportefølje med stor selvstændighed og frihed.
  • Løbende ekstern supervision og fleksibel arbejdstid.
  • Grundig oplæring, introduktion, undervisning og supervision i FIT.
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage.

Mere information


Der er tale om fastansættelse – ønskeligt fra den 1. marts 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvad skal du gøre nu…


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af familieafdelingen Claus Jørgensen på telefon 23 99 79 73 eller skoleleder på Radiomarken Signe Haugaard på telefon 20 55 01 02. Ellers så send din ansøgning af sted – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist


Onsdag den 25. januar 2023 kl. 12.00.
Der holdes ansættelsessamtaler fredag den 27. januar 2023.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som lærere
23. december 2024 168
22. december 2024 168
21. december 2024 168
20. december 2024 161
19. december 2024 154
18. december 2024 147
17. december 2024 146
16. december 2024 139
15. december 2024 152
14. december 2024 150
13. december 2024 144
12. december 2024 151
11. december 2024 152
10. december 2024 150
9. december 2024 142
8. december 2024 146
7. december 2024 145
6. december 2024 144
5. december 2024 143
4. december 2024 140
3. december 2024 141
2. december 2024 141
1. december 2024 145
30. november 2024 140
29. november 2024 144
28. november 2024 154
27. november 2024 141
26. november 2024 140
25. november 2024 146
24. november 2024 163
23. november 2024 162