Underviser til kontoruddannelsen i offentlig administration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Brænder du for at undervise og give din viden videre til ambitiøse elever og kursister? NEXT Business søger lige nu en underviser på hovedforløbene og efteruddannelserne.


Hvem er vi?


På NEXT Business arbejder vi med skolens businessuddannelser, der indebærer uddannelser inden for kontor, detail (salg), handel, event, ledelse, kommunikation, økonomi, it og lignende. Vi udbyder grundforløb på eud, eux, eus samt hovedforløb og efteruddannelse.


Vores elever og kursister er i centrum, og vi ønsker at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Vi arbejder målrettet med høj kvalitet og nærvær i undervisningen, så alle elever løfter sig fagligt. Vi har et stort fokus på at inddrage erhvervslivet i undervisningen, så undervisningen bliver praksisnær.

Dagligdagen er præget af mange smil og et stærkt fællesskab, og undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden.


Primære opgaver


Vi søger en underviser til at varetage undervisning på kontoruddannelsen, med speciale i offentlig administration, men også gerne på vores andre hovedforløb samt efteruddannelseskurser. Emnerne på offentlig administration er offentlig forvaltning, politisk styring, økonomi, kommunikation, markedsføring, projektledelse og ledelse etc.


Derudover kommer du til at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger og ledelse om udvikling af undervisningen, lærersamarbejdet samt elevernes/kursisternes læring og trivsel.


Vi søger en profil, som


  • har en relevant uddannelse samt minimum 5 års relevant erhvervserfaring fra den offentlige sektor f.eks. en kommune eller en styrelse.
  • har et højt, fagligt engagement og lyst til at samarbejde med unge mennesker med forskellige baggrunde
  • er rummelig, stabil og en god teamspiller med gode samarbejdsevner
  • har en anerkendende tilgang til de elever du skal undervise, og gennemslagskraft når du står over for eleverne
  • vil indgå i et udviklingsorienteret og inspirerende samarbejde med kolleger
  • har gode it-færdigheder, og kan undervise fysisk såvel som online

Derudover forventer vi, at entusiasme, stærk faglighed og empati er fundamentale byggesten i din lærergerning. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en relevant branche, så undervisningen er tæt forbundet med virkeligheden i erhvervslivet.


Ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig stilling, som løber frem til d. 31. juli 2024. Du bliver ansat på timelærervilkår. Stillingen er i første omgang på deltid, men med henblik på fuld tid i løbet af efteråret.

Du får primær adresse på vores skole i Ballerup, som er placeret tæt på S-togslinjen. Vi har både elever og kursister i Ballerup, på Frederiksberg og i Ishøj.



Ansættelsen sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om aflønning af timelønnet undervisning.


Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt eller 1. august 2023.



Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.


Ansøgning og kontakt


Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.


Se mere på https://nextkbh.dk/eud/business/.


Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mads Nielsen-Gravholt på tlf. 24614048 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.


Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.



NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.




Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 24.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Storkøbenhavn
  • Mandag den 15. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som lærere
8. januar 2025 159
7. januar 2025 152
6. januar 2025 150
5. januar 2025 158
4. januar 2025 159
3. januar 2025 163
2. januar 2025 161
1. januar 2025 161
31. december 2024 162
30. december 2024 164
29. december 2024 163
28. december 2024 161
27. december 2024 163
26. december 2024 159
25. december 2024 167
24. december 2024 167
23. december 2024 168
22. december 2024 168
21. december 2024 168
20. december 2024 161
19. december 2024 154
18. december 2024 147
17. december 2024 146
16. december 2024 139
15. december 2024 152
14. december 2024 150
13. december 2024 144
12. december 2024 151
11. december 2024 152
10. december 2024 150
9. december 2024 142