Vikarstilling: Barselsvikariat - 6470

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydals

Hørup Centralskole søger erfaren uddannet lærer 37t/uge til skolens specialklasse.

Da en af vores fastansatte lærere skal på barsel, søger vi en uddannet lærer pr. 01.08.2020 og frem til 30.6.2021

Stillingen er på fuld tid i I-klassen. I-klassen er skolens tilbud til indskolingselever hvor eleverne er mellem 6 og 10 år.

Lidt om jobbet

At være elev i en specialklasse betyder at eleven som udgangspunkt skal lære det samme som hvis barnet gik i almen klasse. Men med respekt for det enkelte barn tages der udgangspunkt i barnets funktionsniveau og hvordan den enkelte lærer bedst. Så der skal i høj grad tages højde for det enkelte barn og dets udfordringer. Vi vægter det enkelte barns trivsel højt. Vi arbejder meget med social træning, men sigter også efter et højt fagligt niveau. Enkelte elever kan blive udsluset i almen klassen i større eller mindre grad.

Din opgave består i at være en del af den daglige planlægning i meget tæt team samarbejde med dine kolleger. Dine kolleger er andre lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Som lærer vil du få ansvaret for at planlægge og gennemføre undervisningen. Som udgangspunkt er det læreren der har ansvaret for undervisningen. Det er primært de almindelige fag som dansk og matematik. Men skriv hvad du kan. Fortæl os gerne hvordan du tilgodeser de særlige behov elevgruppen har i din undervisning.

Ikke to dage er ens; det er det spændende ved jobbet, men kan også være frustrerende. Man skal hurtigt kunne omstille sig og kunne ændre i sin planlægning.

Der skal varetages undervisning, opsyn i frikvartererne, omsorg for det enkelte barn samt konflikthåndtering. Du vil blive kontaktperson for et antal elever og have den primære daglige kontakt til forældrene. Der er et meget tæt forældresamarbejde samt samarbejde med fx psykologer og socialrådgivere.

Det formelle

Undervisningen ligger mellem kl. 8.00 og 14.15. Herudover er der fast mødedag tirsdage og et ugentligt teammøde. På nogle elevfri dage skal du påregne møder, efteruddannelse etc.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer en person, der er rolig, lyttende, rummelig og samarbejdsvillig. Du skal være robust, tydelig og anerkendende.

Vi ønsker en person der kan bidrage med at være udendørs og som mener at naturen kan være en ressource. Du skal se dig selv arbejde med børn, hvor der skal tages særlige hensyn, men samtidig kunne skabe relationer på tværs af børn fra almen skolen og specialklassen.

Vi ønsker en lærer, der har erfaring med børn med fx ADHD og/eller socio-emotionelle udfordringer. Du skal kunne leve med de daglige udfordringer arbejdet med denne børnegruppe giver, men samtidig høste de succeser, der også er mange af.

Hørup Centralskole ligger i et attraktivt område nær Høruphav på det smukke Sydals, og skolen har en aktiv og positiv forældrekreds.

Skolen har ca. 550 elever incl. en specialklasserække med 57 elever med bla. ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. Alle 57 børn er visiteret til specialklassen og kommer fra hele Als og Sønderborg by.

Yderligere information fås ved henvendelse til skoleleder Lotte Christensen, på telefon 8872 6541 eller 2790 0257. Eller til konst. afdelingsleder Michael T. Tygesen på 8872 6540 / 24454158

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem DLF og KL, og der indhentes børne- og straffeattest.

Er dette noget for dig, så vil vi gerne have din ansøgning senest den 29.5.2020. Ansøgningen sendes via knappen "send ansøgning" på Sønderborg Kommunes hjemmeside www.sonderborgkommune.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 eller 24.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9f260227)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydals.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Sydals
  • Fredag den 29. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Sydals

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Sydals over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Sydals over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. november 2024 1