Klasselærer på 2. årgang til nybygget og innovativt Læringshus i Nærheden, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Kunne du tænke dig at arbejde på den første skole i Danmark, hvor arkitektur, pædagogik og læring er udviklet i et tæt samspil med fokus på fremtidens kompetencer? Brænder du for at skabe innovative læringsmiljøer i selvstyrende teams, hvor du kan bringe dine kompetencer og interesser i spil? Så bliv en del af det nye Læringshus, og vær med til at:
  • Sætte nye standarder for det at gå i skole
  • Lave veltilrettelagte projekt- og læringsforløb, hvor eleverne leger, bygger, problemløser og idéudvikler
  • Indgå i fagligt stærke selvstyrende teams, hvor I samarbejder om at lave den bedste skolegang for vores elever

Klasselærer til 2. årgang – erfaren dansklærer
Du har linjefag i dansk og også gerne i engelsk og idræt. Herudover er der mulighed for billedkunst og dansk som 2. sprog. Det er vigtigt for os, at du har erfaring med undervisning i indskolingen.

På 2. årgang har vi flydende skemaer og det betyder, at du får en høj grad af indflydelse på din hverdag, hvor ikke 2 dage er ens. Teamet definerer i tæt samarbejde, hvad der er behov for, og tager spændende og skøre ideer og omsætter dem til fed undervisning.

Der er ledelse tæt på og vi tager hånd om hinanden. Ledelsen interesserer sig for medarbejderne og er opmærksomme på, om alle har det godt og giver omsorg og plads til udvikling.

Læringsmiljøer – ”Der er ikke parentes omkring projektbaseret
Målet er at børnene udvikler viden gennem undersøgende, hands-on-læring og virkelighedsnære projekter. Vi er godt i gang med at udvikle vores makerspace-område og andre spændende læringsmiljøer.

Du behøver ikke at være ekspert i projektarbejde, men det er essentielt, at du finder det spændende og gerne vil være med til at præge fremtidens skole. Du skal turde sætte din viden i spil, sparre med kollegaerne og være med til at skabe læringsmiljøer, der sætter helt nye standarder for børnenes udvikling.

Det er et læringshus for alle - ikke en læringsskole
Hos os kommer du til at blive en del af en ambitiøs udviklingsproces. Vi er nysgerrige på vores praksis, som vi løbende tilretter ud fra refleksioner omkring, hvad der fungerer, og hvad vi med fordel kan gøre anderledes i fremtiden.

Vi har tillid til hinanden og stor gensidig kollegial respekt, hvilket er essentielt, når vi sammen skal turde at være nysgerrige på at gå nye veje, der hele tiden kræver, at vi skal dygtiggøre os.

Du skal derfor have mod på at udfordre din egen praksis og have gå-på-mod ift. at lære nyt. Du har en innovativ tankegang og bidrager med en god energi, der skaber smittende engagement og lyst til læring blandt elever såvel som kolleger.

Du formår at få det bedste frem i børnene
Du spotter børnenes ressourcer og styrker, som du sætter i spil for at skabe succesoplever og begejstring. Gennem en anerkendende tilgang formår du samtidig at understøtte udvikling netop dér, hvor børnenes potentialer er størst.

Vi har brug for dig, som:
  • Er uddannet lærer
  • Har skarpe relationelle kompetencer
  • Kan navigere i at forandring er et vilkår


En fusion der understreger vores forandring og nytænkning
Når Læringshuset står klar i oktober 2021, sammenlægges Charlotteskolen og Hedehusene Skole for at indgå i den nye skole med dig som en del af teamet. Frem til Læringshuset står færdigt, vil du være tilknyttet Charlotteskolen eller Hedehusene skole.

Du er bevidst om at være en konstruktiv medspiller, når du aktivt går ind i den forestående fusionsproces og de forandringsprocesser, der følger med ind i det. I kufferten medbringer du og dine kolleger selvfølgelig erfaringerne fra det gode projektbaserede arbejde, vi allerede er godt i gang med.

Vi er inkluderende og tager hånd om dig fra din første arbejdsdag
Vi sørger for, at du som nyansat får grundig introduktion til jobbet, opgaverne og kulturen på skolen. Du kommer samtidig til at deltage i et introduktionsforløb i kommunen.

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2021
Vi holder samtaler den 24. juni 2021. Jobbet er på 37 timer/ugen med tiltrædelse pr. 1. august 2021.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til indskolingsleder Sencan Altintas på 43 35 23 57 eller leder af Læringshuset Casper Madsen på 2491 7257.

Du kan også læse mere om vores skole på hjemmesiderne: https://charlotte-skolen.aula.dk/ og læringshuset.dk eller kigge forbi vores facebook-side: https://www.facebook.com/laeringshusetdk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Taastrup
  • Mandag den 21. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som lærere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 5