Mayoka Højskole søger eventyrlysten underviser til linjefaget Local Explore og valgfaget Masaza (sport) i foråret 2024

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Udlandet

Et job som underviser på Mayoka Højskole er for dig, der leder efter et eventyrligt afbræk fra hverdagen i Danmark, hvor du har mulighed for at engagere dig i et meningsfuldt fællesskab imens du deler ud af dine erfaringer.

Mayoka Højskole er en højskole i Malawi, der skaber rammerne for globale fællesskaber og stiller skarpt på bæredygtig udvikling, bæredygtig livsførelse og eventyr i Malawis kultur og natur. På højskolen danner FN’s Verdensmål rammen for alle vores aktiviteter. Til foråret 2024 søger vi 2-3 undervisere, der kan være med til at give vores kommende højskoleelever en uforglemmelig oplevelse.

Vi har ingen specifikke krav til din baggrund, men vi forventer, at du har interesse og er nysgerrig på bæredygtig udvikling og bæredygtig livsførelse. Som underviser i linjefaget Local Explore og valgfaget Masaza forventer vi, at du er indstillet på, at du i samarbejde med os skal udvikle de to fag fra bunden, da det er første gang vi tilbyder dem. Desuden er følgende kompetencer vigtige:

  • Du er eventyrlysten og har kompetencerne samt roen til at tage på kortere og længere ture med vores elever
  • Du synes det er sjovt og spændende at lære nye sportsgrene og lokale lege
  • Du har en god kulturforståelse og er god til at skabe meningsfulde og respektfulde kulturmøder
  • Du har gode overbliks- og koordineringsevner, da du kommer til at spille en vigtig rolle i at få hele Mayoka Højskole til at gå op i en højere enhed
  • Du forstår og taler dansk + engelsk
  • Det er en fordel, hvis du har kreative eller sportslige hobbyer, der kan komme i spil på højskolen
  • Det er en fordel, hvis du har kompetencer i friluftsliv

Foruden at undervise i Local Explore og Masaza skal du også varetage diverse andre opgaver som højskoleunderviser:

  • Kontaktperson for højskoleelever
  • Varetage morgensamlinger og højskoleaftener
  • Bidrage til koordineringen af højskoleprogrammet
  • Deltage i fællesture, herunder introtur, homestay i Usisya og Malawi Loop
  • Varetage diverse ad hoc opgaver og praktiske opgaver

Desuden forventer vi, at:

  • Du er nysgerrig, åben og klar til at udfordre dine kulturelle fordomme
  • Du er indforstået med, at Mayoka Højskole er en forholdsvis ny højskole, der fortsat er i gang med at definere sig selv
  • Du er et socialt væsen, der har lyst til at engagere dig i fællesskabet på Mayoka Højskole
  • Du er indstillet på at efterlade 8-16 livsstilen i Danmark. Som lærer på Mayoka Højskole vil du opleve en flydende hverdag, hvor arbejde og eventyr smelter sammen
  • Du kan se dig selv i rollen som forbillede for vores højskoleelever

Ansættelsesvilkår
Som underviser på Mayoka Højskole kommer du til at indgå i et passioneret team bestående af 6-7 undervisere og én kommunikationsmedarbejder. Din dagligdag består af undervisning, forberedelse, koordinering, højskolehygge, tilstedeværelse i eftermiddags- og aftentimer, kontaktpersonsopgaver, store og små eventyr - og meget mere. Det betyder, at du ikke har et fast antal arbejdstimer i ugen, men vi forventer, at du udfylder dine opgaver og bidrager, når der er behov. Det er desuden vigtigt at understrege, at vi værner om vores ansattes trivsel og vi synes det er vigtigt, at der er rum til at trække sig og lade op på den måde vi hver især har brug for.

Til gengæld kan vi tilbyde tre måneders unikt højskoleophold i Malawi, herunder:

  • Kost & logi på Mayoka Højskole
  • Betalt 3-dages introtur til Mushroom Farm
  • Betalt 4-dages homestay i Usisya
  • Betalt 12-dages rejse rundt i Malawi (safari, vandring, m.m.)
  • Diverse field trips i forbindelse med højskoleprogrammet
  • 5000DKK i tilskud til køb af flybilletter
  • Eventyr og kulturmøder i verdensklasse

Følgende er ikke inkluderet i højskoleopholdet:

  • Fly tur/retur til Malawi (Mayoka Højskole giver 5000DKK i tilskud til flybilletter)
  • Visum + rejseforsikring + vacciner
  • Lommepenge

Perioden for stillingen er minimum fra ca. midten af februar 2024 til start juni 2024. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at være tilknyttet til højskole på mere end ét højskolehold (dvs., hvis du også er interesseret i at være en del af vores team til efteråret 2024).

Ansøgningsproces:

For at komme i betragtning til jobbet som underviser på Mayoka Højskole skal du sende os en ansøgning senest d. 9. november 2022. Din ansøgning skal sendes til [email protected]

Din ansøgning skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning, hvor du viser os, hvordan dine erfaringer og kompetencer kan bringes i spil på Mayoka Højskole
  • CV
  • Angiv i din ansøgning hvilken stilling du søger og om du er interesseret i at være en del af Mayoka Højskole på ét eller flere højskoleophold.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Udlandet

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Udlandet
  • Torsdag den 09. november 2023

Statistik over udbudte jobs som lærere i Udlandet

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Udlandet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Udlandet.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Udlandet over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0