Nyborg Heldagsskole søger faglærer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ullerslev


Har du lyst til at arbejde i et professionelt specialmiljø, hvor børnene har brug for noget helt særligt fra dig – så læs endelig videre!

På Nyborg Heldagsskole søger vi en faglærer med en naturfaglig profil til vores afdeling C.

Stillingen, der er fast og på fuld tid, er til besættelse pr. 1. november 2021.

På Nyborg Heldagsskole er vi stærkt fokuserede på at løse vores kerneopgave – at skabe personlig, social og faglig udvikling for vores børn. Det gør vi ved at arbejde tæt sammen, både internt mellem lærere, pædagoger, ledelse og vores Familieafdeling - og udadtil med især forældre, PPR og socialrådgivere.

I afdeling C har vi vores mest kompenserende miljø med få voksne i klassen, en meget struktureret skoledag og tæt guidning af vores elever gennem alle aktiviteter.

Som faglærer vil du have undervisning med mindre elevgrupper fra alle afdelingens fem klasser. Du skal gerne kunne undervise i naturfag og hvis du kan supplere med engelsk, tysk, matematik – eller måske endda fysik/kemi kunne det være helt fantastisk.

Du må meget gerne være inspireret af en praktisk tilgang, hvor du kan bruge vores værksteder, friluftsudstyr og naturen som supplement til undervisningen i klassen. Du vil også kunne indgå som støtte på enkelte elever eller i klasser, afhængigt af hvad der er behov for, for at få hverdagen til at hænge sammen.

For at være det gode match til os - som menneske og lærer - skal du kunne se dig selv i hovedparten af følgende:
  • Have erfaring og kompetencer indenfor undervisning på specialområdet og brænde for netop det.
  • Forstå at tilpasse din undervisning individuelt og kunne udholde at arbejde med børn der har modstand på det du kommer med.
  • Være en rolig, afstemt, tydelig og meget vedholdende person.
  • Have pædagogisk indsigt og have en nysgerrighed på at søge bag om adfærden for at finde de rigtige steder at sætte ind.
  • Være dygtig til og prioritere relationsdannelsen til dine elever.
  • Have mod på at åbne og udvikle dig, såvel personligt som fagligt, gennem kollegial feedback, sparring og ekstern supervision.
  • Være indstillet på at prioritere et tæt samarbejde med forældre og andre vigtige samarbejdspartnere.
  • Være god til at arbejde systematisk målsættende og evaluerende og kunne formulere dette på skrift.
  • Være god til at bevare en positiv og konstruktiv tilgang til de daglige udfordringer.


Til gengæld tilbyder vi et fokuseret fagligt miljø og en stærk etableret heldagsskolekultur – her har du god mulighed for at lykkes med din kerneopgave! Vi har fokus på at blive stadigt dygtigere, hvilket vi gør gennem efteruddannelse, supervision og udvikling af vores kommunikation og samarbejdsstrukturer.

Du kan forvente at have en ledelse, der er tæt på dig og dit arbejde med børn og forældre.

Vi vil gerne invitere alle interesserede og mulige ansøgere til en rundvisning og præsentation af skolen fredag 10. september kl. 13.30. Tilmelding til skolens kontor på tlf. 6333 7024.

Nyborg Heldagsskole er en specialskole med omtrent 100 elever fra 0. til 9. klassetrin. Når man bliver elev hos os, er det fordi man af en eller anden grund ikke kan rummes i folkeskolen, og i en periode har brug for den særlige faglighed, støtte og struktur, som vi kan tilbyde. Vores pædagogiske fundament bygger på miljøterapien, samarbejdsbaseret problemløsning, en anerkendende tilgang og en stærk heldagsskolekultur.

Nyborg Heldagsskole fungerer som Videnscenter for kommunens folkeskoler.
Skolen har lige nu i alt 56 ansatte og lægger vægt på, at vi værdsætter hinandens forskelligheder, og at skolen skal være et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere er glade for at være.

Skolens ledelse arbejder tillidsbaseret med fokus på medarbejderes ejerskab, indflydelse og ansvar i egne teams og afdelinger. Vi har en fuldt fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid, og alle ansatte modtager desuden ekstern professionel supervision. Vi er kendt for at levere en høj kvalitet i det specialpædagogiske arbejde og anerkendt for et godt arbejdsmiljø med udgangspunkt i gensidig anerkendende og respektfuld kommunikation.

Kontakt
Du kan besøge vores hjemmeside www.nyborgheldagsskole.dk eller kontakte viceskoleleder David Wulf-Andersen på tlf. 2713 7915 hvis du har spørgsmål til den opslåede stilling.

Ansøgningsfristen er torsdag 19. september 2021
Samtaler afholdes torsdag 23. september 2021 mellem 11 og 14.

Der vil efterfølgende, fredag 24. september, være et matchmøde med deltagelse af kommende kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=58dbdb73)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ullerslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Ullerslev
  • Søndag den 19. september 2021

Lignende jobs

  • Lærer

    2 lærere med erfaring fra specialområdet søges til Mesingeskolen, [xxxxx]s specialskoleVi søger 2 nye lærerkollegaer, som er fagligt stærke i det brede undervisningsbegreb på det s..
    • Lærer
    • Fyn
    Få mere info
  • Underviser i dansk som andetsprog til UngOdense

    Lærer søges til organisation/virksomhed i Odense
    • Lærer
    • Odense
    Få mere info
  • Engageret Børnehaveklasseleder til Seden Skole

    Dedikeret børnehaveklasseleder søges til Seden skole.Da en af vores dygtige børnehaveklasseledere går på pension, søger vi pr. 1. februar 2025 en tydelig, troværdig og relationskompetent børne..
    • Lærer
    • Odense
    Få mere info
  • 2-3 lærere til [xxxxx]

    Engagerede, fagligt dygtige og relations stærke lærere til [xxxxx] Brænder du for læring og trivsel, og lægger du vægt på fællesskaber, hvor alle oplever sig selv som værdifulde og bidrag..
    • Lærer
    • Middelfart
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Ullerslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Ullerslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Ullerslev over tid

Dato Alle jobs som lærere
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0