[xxxxx] søger to lærere.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse


Lille Værløse Skole søger to lærere til almenområdet.

Lille Værløse Skole er i rivende udvikling og søger lærere til skolens almenafdeling med mulighed for at starte d. 1. februar 2024 eller tidligere. Vi søger kommende kolleger, som både er fagligt funderet i sin profession, er indstillet på at lære, men også har lyst til at sætte spørgsmålstegn ved "plejer".

Derudover er det vigtigt, at vores nye lærere deler værdier og ambitioner på det grundlag, vi bygger vores skole på. Du har en anerkendende tilgang og ser mennesker som en ressource. Du ser mulighederne i hverdagen og handler derpå, både på den korte og lange bane. Du er glad for at undervise og brænder for elevernes læring og trivsel.

Hvem er dine potentielle samarbejdspartnere?

  • Du vil blive mødt af en flok ambitiøse, engagerede og fleksible kolleger, der har været på skolen i alt fra få måneder til over 25 år. Vi kan tilbyde faglig sparring i både årgangsteam og fagteams samt sociale arrangementer, hvor vi bl.a. kan tilbyde friske morgenboller den sidste tirsdag i måneden, fredagshygge og fire store årlige arrangementer.
  • Eleverne, du vil møde, er kreative, mangfoldige og omsorgsfulde. Generelt er klasserne små med helt ned til 16 elever i hver klasse på almen, og du vil møde børn fra alle sociale lag og børn med særlige behov.
  • Forældrene er generelt meget engagerede omkring børnene og er rigtig gode til at lave fællesarrangementer. Du kan forvente et tæt samarbejde både i forhold til klassens og de enkelte elevers trivsel samt på det faglige plan.
  • Du vil blive budt velkommen af en skoleledelse, der fokuserer på at skabe balance mellem faglig udvikling og styrkelsen af personlige og sociale kompetencer. Ledelsen er særligt opmærksomme på, at medarbejderne trives og er meget åben for gode ideer om både store og små ting.
  • TAP - Vores fantastiske teknisk-administrative personale - består af flere sekretærer, en pedel, køkkenpersonale og rengøringspersonale. De er motoren på skolen, som bl.a. sørger for, at vi har en skolebod, hvor det er muligt at købe mad både i 10-pausen og i frokostpausen, sikrer at regninger bliver betalt og meget mere.
  • Derudover har skolen tilknyttet en lang række ressourcepersoner herunder skolepsykologer, skolesocialrådgiver, pædagogiske vejledere, sundhedsplejerske, støttelærere mv., som er med til at støtte skolens fornemmeste opgave; at sikre trivsel og læring for alle børn.


Hvem er vi som skole?

Vores skole består af i alt 720 elever og 120 medarbejdere, fordelt på to matrikler i henholdsvis Værløse og Jonstrup. Begge afdelinger ligger i naturskønne omgivelser og tæt på Værløse Station. Fra Nørreport Station tager det 30 minutter med S-toget, så der er god mulighed for at fordybe sig med en podcast eller besvare et par AULA-beskeder. Skoledelen er undervisningsmæssigt opdelt i et Børnemiljø (0.-5. årgang) og Ungemiljø (6.-9. årgang), samt en gruppeordning med elever fra 0.-9. årgang.

  • Børnemiljøets 0.-3. årgang er fordelt på to matrikler i henholdsvis Jonstrup og Lille Værløse Skole. Jonstrupafdelingen har egen tilhørende Furesø Fritidsordning (FFO).
  • På Lille Værløse Skole er der årgange fra 0.-9. og dertilhørende FFO og klub.
  • Gruppeordningen har cirka 80 elever, som fordeler sig på fire storklasser, der yderligere er fordelt i mindre grupper, hvilket betyder, at der i gennemsnit er syv elever i hver gruppe.

Lille Værløse Skole har gode og moderne faglokaler, FFO-faciliteter og udeområder med naturlegeplads. Derudover er vi meget aktive i samarbejdet med det lokale erhvervsliv/foreninger og omkringliggende samfund, og vi er stolte af, hvordan vores medarbejdere får bragt virkeligheden ind i undervisningen gennem kreative og nyskabende projekter.

Hvis du kan se dig selv være en del af dette, så kan du læse mere om de forskellige stillinger, vi har at byde på nedenunder:

Links til stillinger

  • Stilling 1 - Engelsk og enten matematik eller dansk (5. - 9. årgang almen)
  • Stilling 2 - Matematik og natur/teknologi (1.-6. årgang almen)

Se de nærmere beskrivelser af ovenstående stillinger på vores hjemmeside https://lillevaerloeseskole.furesoe.dk/

Kontakt:

Du er meget velkommen til at kontakte os i forhold til stillingerne. Skoleleder, Peter Thomsen, på tlf.: 72 16 46 45. Afdelingsleder for Børnemiljøet (0.-5. årgang), Sebastian Andresen, på tlf.: 72 16 36 48. Afdelingsleder for Ungemiljøet (6.-9. årgang), Nick Aien Hansen, på tlf.: 72 16 56 56.

Vi ser meget gerne, at du aflægger skolen et uformelt besøg, hvor du kan få mulighed for at stille spørgsmål og fornemme hverdagen hos os. Du er velkommen til at aftale dette, når du kontakter os.

Ansøgningsfrist: 7. januar 2024 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler:

Vi holder løbende samtaler begyndende medio december.

Praktiske oplysninger:

Når du sender din ansøgning, beder vi dig søge jobbet online. Klik på "Send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV, bevis for professionsbachelor som lærer i folkeskolen (obligatorisk) og anden relevant dokumentation. Du har en fuld professionsbachelor som lærer eller har den afsluttet inden 1. februar 2024.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Venlig hilsen,

Peter Thomsen

Skoleleder, Lille Værløse Skole

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3da6ac88)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Værløse
  • Fredag den 29. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Værløse over tid

Dato Alle jobs som lærere
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3