Vamdrup Skole søger matematik og natur/teknologi lærer til mellemtrinnet - 6580

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vamdrup

Vamdrup Skole søger, med virkning fra kommende skoleår, matematik- og natur/teknologi lærer til mellemtrinnet.

Vamdrup Skole søger en engageret lærer, der er uddannet i - og brænder for fagene matematik og natur/teknologi - kan du ydermere undervise i håndværk og design, vil det bestemt ikke blive lagt dig til last. Dine timer vil være på hele mellemtrinnet, men du har fast forankring i en af vore 5. klasser.

Vamdrup Skole er en skole med ca. 550 elever fordelt på 2 matrikler: Vores indskolingsafdeling fra 0. – 3. klasse med integreret SFO – i daglig tale kaldet afdeling øst, samt afdeling vest, der huser eleverne fra 4. – 9. klassetrin. Du vil i sagens natur have din tilknytning til afdeling vest.

Du vil indgå i en dagligdag, hvor dine primære samarbejdspartnere vil være mellemtrinnets ca. 12 lærere. Vi er i disse år optagede af at udvikle vore elevers foretagsomhed, deres kreative tankegang og deres evne til at turde begå fejl (og dermed lære af dem). Endvidere har indskolingsafdelingen i dette skoleår gjort sig nogle rigtig gode erfaringer med co-teaching. Dette vil vi gerne have udbredt til mellemtrinnet i kommende skoleår.

Vi er ambitiøse på elevernes vegne: Vi arbejder målrettet på, at eleverne skal få det bedst mulige faglige udbytte, men for os er det ligeså vigtigt, at de udvikler sig til at blive hele- og selvstændige mennesker.

Du skal brænde for at arbejde med elever i den aldersgruppe mellemtrinnet naturligt udgør. For os er det ikke vigtigt, om du er nyuddannet eller har mange års undervisningserfaring. For os er det vigtigt, at du brænder for opgaven, og har hjertet med i det du laver. Ydermere er klasserumsledelse og gode relationskompetencer forudsætningen for al god undervisning, hvorfor det er et krav, at du mestrer dette.

At være ansat på Vamdrup Skole vil i sagens natur blive opfattet forskelligt, men et par af vore medarbejdere udtaler følgende:

" På Vamdrup Skole har vi et kollegialt samstemmende syn på arbejdet med elevernes trivsel og læring…" (Vivi Nielsen, lærer)

"På Vamdrup Skole opleves der en udpræget grad af frihed under ansvar." Kurt Skovsgaard (AKT lærer)

Skulle det ovenstående have vakt din interesse, håber vi at modtage en ansøgning fra dig inden d. 14. juni kl. 24.00, hvor ansøgningsfristen udløber.

Du er velkommen til at komme på besøg, og kan kontakte enten Skoleleder Per Rudbæk på tlf: 79797923 / 27826646 eller Viceskoleleder Mads Nielsen på tlf: 79794832 / 21683245

Samtaler afholdes i uge 25.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=83aa7a7c)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vamdrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Vamdrup
  • Søndag den 14. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Vamdrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Vamdrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Vamdrup over tid

Dato Alle jobs som lærere
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1