SANG- og MUSIKLÆRER TIL OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vester Skerninge

Forestil dig en hverdag med 121 musikinteresserede unge, der spiller hinanden gode og samles i et kor af mangfoldige og smukke stemmer. Midt i det hele står du og dine engagerede kolleger samlet om at folde musikaliteten, menneskene og fællesskabet ud. Det føles ofte som en stor legeplads! Indimellem er det også vedholdenhed og hårdt arbejde, der dog lønner sig når glæden bobler og taget letter.

Vi har nogle af Danmarks mest passionerede musik-efterskoleelever, som vi ønsker at udvikle og stimulere. Vi dyrker i høj grad ambitioner - men til gengæld ikke stjerner. Hos os er stjernen alt det vilde, vi kan sammen, og fællesskabet den ramme, der giver tryghed, glæde, skabertrang og udfoldelseslyst. Hos os trives forskellige niveauer og genrer side om side.

Det samme grundlag gælder for vores personalegruppe, hvor vi glæder os i fællesskab over det, vi lykkes med sammen - i kraft af de forskellige kompetencer, vi hver især byder ind med.

Sang og Musik står højt, men ikke alene - vi holder af mange forskellige slags udfoldelser og bakker hinanden op.

Vores musiklærere er efterskolelærere på lige fod med de boglige lærere - og har ud over musikundervisningen tilsyn, kontaktgruppearbejde samt andet efterskolelærerarbejde, der ikke nødvendigvis er knyttet til musikken.

Du skal altså have lyst og mod til at løse mange andre opgaver end dem, der knytter sig til musikken.

DIN MUSIKPROFIL

Vi er særligt interesserede i en stærk profil med kompetencer indenfor rytmisk sang, stemmetræning, vokalgruppe & eventuelt også kor. Du skal samtidig befinde dig godt med 8-10 elever til samspil i et musiklokale. Vi forestiller os, at du har en musikuddannelse på konservatorieniveau eller lignende.

Du skal helt sikkert indgå i følgende undervisningsopgaver:

  • Musikteori
  • Musikhold (primært vokalgruppe og sammenspil)
  • Musikvalgfag
  • Soloundervisning i rytmisk sang - eventuelt også klassisk sang
  • Emneuger
  • Morgensamlinger

Du kan desuden, hvis du har stærke kompetencer indenfor korledelse, blive en del af vores fælleskor i samarbejde med vores to rutinerede dirigenter.

I din ansøgning skal du skrive klart, hvad du kan byde ind med og på hvilket niveau. Selvfølgelig primært indenfor det musikalske område, men har du andre faglige kompetencer, må du meget gerne nævne dem også.

Musiklærergruppen siger følgende om dem selv:

"Vi er et team bestående af 6 musiklærere, som sammen ønsker at løfte elevernes musikalske niveauer og udvide deres horisont i et ikke-konkurrencepræget miljø. Vores samarbejde er præget af hjertevarme og humor med fokus på det fælles projekt som musik- og efterskolelærere."

Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i dette samarbejde og vil være med til at tage ansvar for både drift og udvikling.

DINE PERSONLIGE EGENSKABER

Du vil give noget af dig selv til andre og kan lide at være sammen med unge mennesker. Samtalen med dem falder dig naturlig - også om andre emner end musikken.

Du er en tydelig voksen, der bidrager til at forme elevernes kultur og håndhæve skolens regler. Du tør gå ind i konflikter, samtale og handle - også når det er svært.

Du kan inspirere musikalsk og samtidig sørge for at eleverne er mødt og holder orden i musiklokalet. Du kan tjekke rengøring med et smil og følge op på det, der ikke er gjort.

Du er i det hele taget en seriøs og engageret kollega, der er på forkant og kan arbejde struktureret i en hverdag med mangfoldige gøremål.

VI KAN TILBYDE

En attraktiv arbejdsplads på en velfungerende skole med god søgning og økonomien i orden. Gode faciliteter, smukke bygninger, egen koncertsal og en fortryllende udsigt. Masser af glæde og begejstring og muligheden for at gøre en forskel. Et ambitiøst og dygtigt personale, der er optaget af den fælles opgave og har øje for hinanden.

Skolen er beliggende i Ollerup på naturskønne Sydfyn. Vi har få kilometer til Svendborg, der er en mini-metropol, som byder på det meste. Teatre, museer, foreningsliv, charmerende butikker og ikke mindst et utroligt stærkt musikliv.

Som ansat på Ollerup Efterskole bliver du del af et stærkt musiknetværk, der tæller mange forskellige samarbejdspartnere. Vi ansætter ikke fast personale, der skal pendle langt og håber derfor, at du enten bor eller kunne tænke at bosætte dig på Sydfyn.

FORMELT

Send din ansøgning med CV, uddannelsesbeviser og referencer i en samlet pdf-fil til [email protected] - skriv “musiklærer” i emnefeltet. Vi skal have din ansøgning senest fredag d. 23. februar 2024 kl. 12.00.

Vi planlægger at holde samtaler i løbet af uge 9. Du skal forberede dig på at samtalen indeholder en praktisk musisk del også.

Tiltrædelse: hurtigst muligt og senest 1. august 2024-

Hvis du vil vide mere om os, anbefaler vi, at du tager et grundigt kig på vores hjemmeside www.ollemus.dk/ - hvor du blandt andet kan læse om vores mangfoldige musikliv.

Du får desuden en god fornemmelse af musikken, hvis du kigger på videoer på vores youtube kanal og facebookside. OE records på Spotify er også værd at tjekke ud - her ligger elevernes egen musik, som er indspillet og produceret i løbet af opholdet på skolen.

Der er i udgangspunktet tale om en stilling på 80%, men eventuelt med mulighed for mere. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Mette Sanggaard. Skriv mail med dit telefonnummer til [email protected] - så ringer hun dig op.

OBS

Som musiklærer på Ollerup Efterskole kan du godt have nogle spillejobs i din fritid. Dit job på skolen kommer dog i første række og det er der, du skal have dit primære engagement. Du kan i udgangspunktet ikke få fri fra tjeneste for at komme ud

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vester Skerninge.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Vester Skerninge
  • Fredag den 23. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Vester Skerninge

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Vester Skerninge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Vester Skerninge over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0