Lærer til Vordingborg Ungdomsskole og 10. Klasse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Vi startede et nyt undervisningstilbud 1. august, og har nu fået flere elever, hvorfor vi søger endnu en dygtig og engageret kollega.

Tilbuddet er for unge med et massivt skolefravær, typisk som følge af autismerelateret angst og et ledsaget behov for at indgå i en special- og socialpædagogisk tryg og overskuelig ramme.

Vi tager udgangspunkt i en helhedsorienteret, ressourceinddragende og samarbejdsbaseret tilgang, hvor systemiske, kognitive og narrative principper ligger til grund for det didaktiske og pædagogiske arbejde.

Der er løbende fokus på at arbejde med hele netværket om den unge, både med familien og f.eks. familiebehandlere, kontaktpersoner, sagsbehandler, psykolog m.v.

Vi tager afsæt i viden om autisme og angst i det special- og socialpædagogiske arbejde, ligesom den unges og de pårørendes fortællinger, herunder personlige, faglige og relationelle forhold i både skole og fritid spiller en central rolle.

Vi har en særlig opmærksomhed på, at de unges selvforståelse ofte kan være påvirket negativt af manglende skolegang og erfaring med at høre til i jævnaldrende fællesskaber. Vi arbejder derfor aktivt på, at de unge gør sig nye erfaringer med at deltage i sociale og faglige aktiviteter, samt koble disse til nye måder at forstå sig selv på. Vi trækker i dette arbejde på områder og sammenhænge, som de unge selv er optaget af og oplever mening med.

Vi modtager supervision og er i vores team løbende i sparring omkring pædagogiske problemstillinger, målsætninger og kompetencer, der er brug for at udvikle.

Om dig
Du er uddannet lærer og du skal være rustet til at arbejde i en hverdag, hvor det kan være de helt små detaljer der viser progression og hvor dynamikken skal komme fra dig.

Du skal elske at nørde med viden, forskning og metoder på området og du skal være dygtig til at omsætte det til din praksis. Du skal have lyst til at arbejde med samt udvikle på de forståelser, tilgange og metoder, som tilbuddet rummer, og det vil være en fordel, hvis du har tidligere erfaring med at indgå i pædagogisk udviklingsarbejde omkring børn og unge, som er beskrevet med autisme og angst.

Du skal gerne have linjefag i dansk, engelsk eller matematik, hvor især matematik er undervisningskompetence vi mangler. Dog er det rigtige match til teamet, vores tilgang og din erfaring også særdeles vigtig for os.

Team
Du får i teamet tre kolleger, hvoraf den ene er timeansat. I samarbejder om at udvikle vores nye tilbud og I har stor indflydelse og ansvar for alle de opgaver, der følger med.

Der vil være 5-6 unge i tilbuddet. Om end det er hensigten at eleverne møder ind i skolen, er der elever med så svære problematikker, at de undervises hjemme.

Du er meget velkommen til at ringe og høre yderligere om vores nye undervisningstilbud.

Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse er en organisation med fritidsundervisning, ungdomsklubber og SSP i hele Vordingborg Kommune og med STU, Heltidsundervisning med tre klasser og 10. klasse beliggende i Vordingborg by.

Yderligere oplysninger: Viceinspektør Morten Brandt 20 34 84 51.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vordingborg Kommune indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Tiltrædelse: 1. marts 2021 – eller snarest.
Ansøgningsfrist 10. januar 2021
Samtaler afholdes 20. januar 2021


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Vordingborg
  • Søndag den 10. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som lærere
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1