Jernbjerggaard Økologiske Landbrugsskole søger medarbejder til drift af vores økologiske landbrug

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Jernbjerggaard Økologiske Landbrugsskole søger medarbejder til drift af vores økologiske landbrug


Brænder du for at arbejde med praktisk økologisk landbrug, inden for både husdyravl og planteavl, og har du lyst til at være med til at uddanne fremtidens landmænd, så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en fastansat medarbejder pr. 1. april 2023, og gerne før. Stillingen er på fuld tid i Slagelse.

Om jobbet:

Som medarbejder med ansvar for driften af det økologiske landbrug på Jernbjerggaard Økologiske Landbrugsskole er du med til at danne rammerne for at skolelandbruget kan danne basis for en stor del af elevernes læring under skoleperioderne.

Landbruget er alsidigt med husdyrproduktion og planteavl. Planteavlen dækker ca. 55 hektar med fokus på produktion af unikke kornsorter, bælgplanter og grovfoder.

Landbrugsskolen er en aktiv del af foreningen ”Landsorten”, hvor der arbejdes med avl og forædling af unikke kornsorter. En del af kornet forarbejdes til mel på Landbrugsskolen, og vi følger på denne måde kornet fra ”Jord til Bord”. Dette er tilrettelagt i samarbejde med fødevareuddannelserne på ZBC, så vi på denne måde opnår viden omkring kvalitet og smag af kornet.

Husdyrproduktionen dækker over 4 små dyregrupper af hhv. kødkvæg, grise, geder (naturpleje) og slagtekaniner. Det er et krav at du har erfaring med smågriseproduktion og kan håndtere kreaturer. Grisene afsættes til ZBC’s slagteri i Roskilde, og anvendes internt i ZBC Food Halls.

Vi har fokus på, at inddrage lærere og elever fra fødevareuddannelserne i ZBC, fra slagter til konditor, da vores elever på denne måde opnår en bred faglighed i forhold til produktion og kvalitet i landbruget.

Derfor er vi også ved at opbygge en mindre Marketgarden, hvor der dyrkes forskellige grøntsager.

Til driften er tilknyttet en landbrugslærling og en til to praktikanter i arbejdsprøvning, som du også har ansvaret for. Weekendvagterne er delt ud mellem praktikanterne og der skal derfor ikke påregnes weekend arbejde. Dog er det dig som har bagvagten og som weekendvagten kan ringe til.

Vores elever har interesse i forskellige produktionsmetoder inden for landbruget, herunder økologien, regenerative metoder og høj standard for dyrevelfærd, og fællesnævneren for Jernbjerggaard Økologiske Landbrugsskole og vores elever er, at der er fokus på en bæredygtig landbrugsproduktion.

Hvem er du?

  • Du er faglært og du har mindst 5 års erhvervserfaring inden for området.
  • Du kan videreformidle din faglighed, og du har brede pædagogiske kompetencer, og du kan rumme både vores unge og vores voksne elever.
  • Du ser potentialer i alle, og sætter elevernes læring i centrum.
  • Du har solid erfaring og vil bringe din viden i spil, da du skal være en aktiv del af vores team.
  • Du er struktureret og god til at planlægge din tid.
  • Du har lyst til at undervise.
  • Du har gerne gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, men det er ikke et krav.

Vi søger en kollega som har en bred erfaring inden for det økologiske landbrug samt interesse for både det praktiske arbejde og formidling.

Vi søger en kollega som har lyst til at være en del af et faglige fælleskab og har stærke kompetencer inden for både formidling og samarbejde.

Du kommer til at varetage driften i landbruget i samarbejde med landbrugsteamet. Ud over vores landbrugselever, varetager vi også undervisning for intro- og brobygningselever, og herunder bygge bro mellem grundskolen og landbrugsuddannelsen.

Du vil blive en del af et team bestående af kolleger, som lægger stor vægt på at hjælpe hinanden. Du får en hverdag med fokus på læring, og du kan regne med et godt kollegialt samarbejde.

Vi tilbyder

En arbejdsplads, hvor vi har fokus på nytænkning og plads til både personlig og faglig vidensdeling.

Vi arbejder i team, hvor lærerteamet i fællesskab løfter elevernes uddannelse samt trivsel og det gode arbejdsmiljø.

ZBC er en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løser dagligdagens udfordringer.

Du vil få et job med rig mulighed for personlig og faglig udvikling samt gode og erfarne kolleger, der står klar til at hjælpe og give medspil.

Ansættelse

Stillingen er på fuldtid og forventes besat senest d. 1. april 2023 og gerne før.

Ansættelsen er på ZBC – som udgangspunkt med tjenestested på vores uddannelsessted på Jernbjerggaard, C.A. Olesensvej 2, 4200 Slagelse.

Ansættelsen finder sted på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest fredag d. 24. februar 2023 kl 12:00. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb. Samtalerne forventes afholdt mandag d. 27 februar.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte:

Frederikke Tom-Petersen, Områdeleder, på telefon 41234913 eller mail [email protected] eller Peter Møller Nielsen, faglærer [email protected]

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i undervisningen og i driften af ZBC. Når vi sætter fokus på verdensmålene, lærer vores elever og kursister om globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Områder, der kommer til at definere fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere.

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Landbrug", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Landbrug

Statistik over udbudte jobs som landbrugsmedarbejder

Herunder ser du udviklingen i udbudte landbrug over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal landbrugsmedarbejder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte landbrugsmedarbejder over tid

Dato Alle jobs som landbrugsmedarbejder
26. november 2024 163
25. november 2024 159
24. november 2024 157
23. november 2024 154
22. november 2024 154
21. november 2024 150
20. november 2024 150
19. november 2024 145
18. november 2024 145
17. november 2024 146
16. november 2024 148
15. november 2024 152
14. november 2024 158
13. november 2024 155
12. november 2024 155
11. november 2024 158
10. november 2024 154
9. november 2024 154
8. november 2024 149
7. november 2024 147
6. november 2024 150
5. november 2024 147
4. november 2024 143
3. november 2024 142
2. november 2024 143
1. november 2024 144
31. oktober 2024 144
30. oktober 2024 145
29. oktober 2024 145
28. oktober 2024 140
27. oktober 2024 142