Logistik- og Lagerchef
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Brøndby
Logistik- og Lagerchef
A/S Einar Willumsen
Med øget fokus på hele forsyningskæden hos Aktieselskabet Einar Willumsen søges til en nyoprettet stilling en erfaren og dedikeret logistik- og lagerchef. Med reference til Supply Chain Director vil du være ansvarlig for alt vedrørende logistik- og lageraktiviteter på de to produktionssites i henholdsvis Brøndby og Malmö. Målet er at sikre høj leveringssikkerhed, så produktionen forløber smidigt og effektivt med et højt serviceniveau.
Einar Willumsen er præget af en operationel kultur, hvor alle tager del i den daglige drift. Det gælder naturligvis også for logistik- og lagerchefen. Du får ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre alle aktiviteter fra råvaren modtages til den færdige vare videredistribueres til kunderne i ind- og udland. Du får ansvaret for at motivere, lede og udvikle dit team, der består af seks logistikspecialister ligeligt fordelt på de to produktioner, så de i størst muligt omfang er selvkørende og ved, hvad de skal. Der lægges stor vægt på din evne til at gå foran og vise vejen, og vi søger en leder, der er et naturligt samlingspunkt med en udstråling, der skaber ro, trivsel og arbejdsglæde, og samtidig holder et højt aktivitetsniveau.
Den rette kandidat til jobbet kommer med den del års ledererfaring og et godt kendskab til transport- og logistikområdet. Tidligere har du succesfuldt formået at skabe en afdeling, der med stort engagement og høj kvalitet har evnet at få en masse fra hånden. Det er vigtigt at du kan samarbejde, og du vil indgå i et team af kollegaer, der sætter en ære i at tingene bliver gjort rigtigt og til tiden. Som person trives du med at have ansvaret, og indenfor for aftalte rammer er du selvkørende og finder selv løsninger på dagligdags opgaver og udfordringer. Det er din erhvervserfaring, dit kommercielle fokus og dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer, der i sidste ende vægter højest. Din erfaring kan meget vel stamme fra transportbranchen eller evt. fra større produktionsvirksomheder, hvor det vil være et yderligere plus, hvis du har erfaring med transport af farligt gods.
Praktisk erfaring vægtes højere end din uddannelsesmæssige baggrund, hvor du forventelig har en baggrund fra spedition, logistik eller supply chain. Derudover lægger vi vægt på, at du evner at tænke med i det flow du arbejder i, at du kan se forbedrings- og optimeringsmuligheder, og at du selv kan se, hvornår noget kalder på din opmærksomhed. Det kræver, at du arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver, og at du evner at have det store overblik. Endelig forventer vi, at du er en habil bruger at IT, og at du har erfaring med lager og logistiksystemer. Kendskab til Navision er en fordel.
Du tilbydes et spændende job i en virksomhed, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Einar Willumsen vokser, og det giver hele tiden nye opgaver der skal løses. For den rette kandidat er der gode muligheder for både personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling. Omgangstonen er uformel og ligefrem, og der er plads til humor.
Baggrund:
Som Einar Willumsens logistik- og lagerchef bidrager du med hands-on erfaring med dét at drive en logistik- og lagerfunktion. Dette indebærer alt fra dialog med interessenter til opfølgning og afrapportering af KPI’er samt ledelse af kollegaer. Derudover forventes det, at du:
- Har en baggrund indenfor transport og/eller logistik – gerne fra en kundevendt funktion
- Er serviceminded både internt i virksomheden og ift. Einar Willumsens kunder
- Har erfaring med ledelse af medarbejdere
- Kan holde mange bolde i luften samtidig – og sikre overholdelse af deadlines
- Har god talforståelse og er rutineret i Excel
- Gerne erfaring med brug af Routeplanner
- Er god til at optimere og effektivisere
- Er struktureret og dygtig til at planlægge og organisere
- Skaber resultater gennem andre og trives i en hverdag, hvor mange opgaver haster
Endelig er du strategisk og taktisk stærk med en kommerciel og resultatorienteret indstilling og en solid forretningsforståelse. Du har gode forhandlingsevner og er vant til at bære det økonomiske ansvar. Du er effektiv, fleksibel og forandringsparat, og du vil gerne udfordres.
Din personlige profil:
Som person forestiller vi os, at du er en åben og udadvendt profil med gennemslagskraft og et højt personligt drive. Du er typen, der sætter ambitiøse og realistiske mål for dig selv og dine medarbejdere, og din vedholdenhed gør, at de fastlagte mål nås. Det vægtes højt, at du evner at se muligheder frem for begrænsninger, og at du derigennem er i stand til at skabe resultater, samt at du er serviceminded.
Du er synlig i din ledelsesstil og er en person, som får medarbejdernes opbakning ved at ’gå forrest og vise vejen’ samtidig med, at du udviser initiativ og forandringsvilje. Som person har du et positivt menneskesyn, er empatisk af natur og formår at kommunikere i øjenhøjde.
Vi tilbyder:
Einar Willumsen er en uformel organisation hvor der er mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du får dygtige kompetente kollegaer der altid er klar til at hjælpe.
Du tilbydes et attraktivt, frit og udfordrende job med rig mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling. Et job i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling. Alt i alt en super spændende stilling i en markedsledende virksomhed med høj anciennitet, flad struktur og kort vej fra idé til handling.
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Thorsten Andersen på telefon +45 61 20 28 03. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Om Einar Willumsen
Einar Willumsen blev grundlagt i 1901 og er i dag den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter, destillater og forbindelser til fødevare- og drikkevareindustrien. Einar Willumsen har deres hovedkontor i Brøndby og et datterselskab i Malmö. I Einar Willumsen får du cirka 90 kolleger fra mere end 10 lande. Einar Willumsens hovedaktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til kræftforskning og andre sygdomme. De har et stærkt økonomisk fundament for deres ambitiøse vækststrategi.
Einar Willumsen er baseret på og lever stadig af deres stærke nordiske værdier: Pålidelighed, fleksibilitet, innovation og selvfølgelig deres motto: “When speed and taste matter”.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Brøndby
Reference: 2120.569
Virksomhed: A/S Einar Willumsen
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.
Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Logistikmedarbejder
- Brøndby
Lignende jobs
-
Ecxiting opportunity for warehouse job in Brøndby ...
We are looking for flexible and hard-working employees that can start from now on and work at least until the end of December. You will be working in a global logistics company taking care of multi..- Logistikmedarbejder
- Brøndby
-
AART søger en byplanlægger
Til vores afdeling i Roskilde søger vi en kollega med erfaring indenfor strategisk byplanlægning og lokalplanudarbejdelse.Brænder du for at udtænke og skabe rammerne for fremtidens byer? Har du e..- Logistikmedarbejder
- København N
-
Lagermedarbejder til natarbejde i Hvidovre søges!
Vi søger lige nu på vejne af en af vores samarbejdspartnere en motiveret og engageret lagermedarbejder til deres nattehold. Jobbet er et vikariat og dermed en kort ansættelse, men hvor der er god m..- Logistikmedarbejder
- Hvidovre
-
Vi søger en Lageroperatør med øje for kvalitet til...
Med stillingen bliver du en del af et dynamisk team på 10-15 gode kollegaer, hvor der lægges vægt på kvalitet og et godt socialt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af en virksomhed, som er i vækst o..- Logistikmedarbejder
- Hvidovre
Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere i Brøndby
Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere i Brøndby over tid
Dato | Alle jobs som logistikmedarbejdere |
---|---|
27. december 2024 | 2 |
26. december 2024 | 2 |
25. december 2024 | 2 |
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 2 |
19. december 2024 | 2 |
18. december 2024 | 2 |
17. december 2024 | 2 |
16. december 2024 | 2 |
15. december 2024 | 2 |
14. december 2024 | 2 |
13. december 2024 | 3 |
12. december 2024 | 3 |
11. december 2024 | 3 |
10. december 2024 | 3 |
9. december 2024 | 3 |
8. december 2024 | 3 |
7. december 2024 | 3 |
6. december 2024 | 3 |
5. december 2024 | 3 |
4. december 2024 | 3 |
3. december 2024 | 3 |
2. december 2024 | 2 |
1. december 2024 | 2 |
30. november 2024 | 3 |
29. november 2024 | 3 |
28. november 2024 | 3 |
27. november 2024 | 3 |