Teamleder Distribution - Logistikcenter i Kolding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Er det dig, man ringer til, når alle andre er løbet tør for løsninger og gode idéer? Og kan du se simple veje ud af selv de mest komplekse problemer? Så vil du måske være med til at sætte dit aftryk på det nye ALDI i stillingen som Teamleder i Distributionen.

Vi er på en omfattende udviklingsrejse, hvor vi bygger nye butikker, udvikler vores sortiment og skærper vores organisation til at gøre tingene smartere og mere enkelt. Og vi har brug for erfarne folk som dig til at sætte retningen.

Din hverdag

Du vil som Teamleder i Distributionen blive ansvarlig for kørselsafdelingen på vores logistikcenter i Kolding. Du vil være en vigtig brik i driften, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at alle processer bliver udført i høj kvalitet samt sikre, at arbejdsmiljøet bliver overholdt.

Du kommer til at have et tæt samarbejde med din teamleder assistent, og du vil starte dagen i godt selskab med dit team på ca. 30 chauffører. Et team som arbejder målrettet og sætter en ære i, at levere rette mængde til rette tid, til de ca. 52 butikker som er tilknyttet logistikcenteret i Kolding. Dit team er afgørende for ALDI’s succes, for I sikrer, at der altid er friske varer ude i vores butikker.

Du får reference til Logistikchefen, og du bliver en del af ledergruppen på logistikcentret i Kolding sammen med Teamlederen for Varemodtagelse og Teamlederen for Ekspedition.

Du kan se frem til en hverdag med følgende arbejdsopgaver:

  • Personaleplanlægning
  • Indrapportering af løn for afdelingen
  • Løbende optimering af distributionen
  • Turplanlægning
  • KPI-afrapportering, udgift og tal forklaring
  • Afholdelse af medarbejdersamtaler
  • At sikre god trivsel og motivering af dine medarbejdere, med fokus på et velfungerende arbejdsmiljø


Din profil

Hvis du er vild med udfordringer, så er vi vilde med dig! Det er ikke nemt at genopfinde discount og det kræver, at du ikke giver op, når løsningen ikke ligger lige for.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med fokus på logistik og/eller erhvervserfaring inden for logistik og distribution eller lign. stilling
  • Du har minimum 3 års erfaring med at lede andre
  • Du evner at dykke ned i tal for din afdeling, og kan stå ”på mål” for afdelingens præstationer
  • Du er proaktiv, struktureret, disciplineret og en god planlægger
  • Du er god til at kommunikere og få dit budskab forklaret letforståeligt
  • Du evner at samarbejde på tværs i organisationen med fokus på, hvad der er bedst for butikkerne, og mest effektivt for din afdeling
  • Har erfaring med Excel Office 365 pakken, men du behøver ikke nødvendigvis at være en IT-haj
  • Du behersker dansk i både skrift og tale og kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.


Vores fordele

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, vil vi glæde os til at høre fra dig! Ud over de spændende og udfordrende arbejdsopgaver kan vi tilbyde:

  • Muligheden for at sætte dit præg fremtidens ALDI
  • Et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø, så du kan balancere hverdagen
  • Grundig onboarding med fokus på ALDI’s forretningsgange
  • En arbejdsplads med gode karrieremuligheder i en internationalt voksende virksomhed – så dine muligheder rækker ud over landets grænser
  • En afdeling fyldt med vindermentalitet og gode kollegaer, der glæder sig til at møde dig!

Du bliver tilknyttet logistikken på vores logistikcenter i Kolding, hvor vi er små 100 ALDIanere, der alle arbejder målrettet og ambitiøst på ALDI’s rebranding og udvikling i Danmark. Vi er en del af en international virksomhed med over 74.000 ansatte globalt i ni lande og 2.800 af dine nærmeste kollegaer står skulder ved skulder i Danmark.

Kontakt

Der er dem, der føler sig trygge ved at følge med de andre. Og så er der dem, der hellere vil gå forrest og finde bedre måder at gøre tingene på. Hvis du hører til den sidste gruppe, så vil du passe godt ind på det vinderhold, der lige nu skaber det nye ALDI. Vil du være med til at genopfinde discount sammen med 74.000 kollegaer i ni lande? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Managing Director Supply Chain, Jens Nikolaisen i uge 27, 28 & 29 på mail [email protected]

HR Business Partner, Line Klæstrup Schneider i uge 30, 31 & 32 på mail [email protected]

Ansøgningsfristen for jobbet er d. 14.08.2022 . Søg nu, da vi afholder samtaler løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Logistikmedarbejder
  • Kolding

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere i Kolding over tid

Dato Alle jobs som logistikmedarbejdere
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3