Erfaren byplanlægger til bæredygtig landsby- og byudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

I Lejre er vi kendt for en stærk strategisk vision for kommunen, der har skabt bæredygtig bosætning og grøn erhvervsudvikling. Vi har en kommunalbestyrelse, der tager tidens kriser med klima, energi og biodiversitet, samt det gode liv på landet, alvorligt. Det stiller nye spændende krav til det arbejde og de planer, vi laver i planafdelingen. Hvis du vil være med til at finde løsninger på tidens kriser og det gode bæredygtige liv på landet i en landkommune tæt på storbyen, så læs mere her.

Om jobbet – lokalplanlægning for attraktive byer og landsbyer
Som planlægger får du ansvar for at styre forskellige planprocesser sikkert i havn. Din primære arbejdsopgave bliver lokalplanlægning, hvor vi gør os umage med at finde gode løsninger, der med afsæt i stedet og kulturhistorien imødekommer fremtidens behov til f.eks. klimatilpasning, mere biodiversitet, nye boligformer, lokale fællesskaber, lokal bæredygtig erhvervsudvikling m.m. Der ligger spændende planer og projekter og venter: Planer for flere bofællesskaber, kursuscenter for regenerativt landbrug, naturhøjskole, naturcenter, byomdannelse i Hvalsø, bevarende lokalplaner. Der ligger også lidt mere traditionelle planer for boliger, erhverv, institutioner, som kræver et ’Lejre-tvist’.

Når du kommer, er vi ved at lægge sidste hånd på vores kommuneplanforslag 2025. Det kan du også blive inddraget i – afhængigt af, hvor langt vi er, og hvad du kan byde ind med. Fremtidig kommuneplanlægning kan du også få en rolle i. Senere på året skal vi i gang med en strategi for fremtidens bæredygtige arkitektur og byudvikling i Lejre Kommune, og i fremtiden forventer vi, at der kommer mere fokus på mere byomdannelse og udnyttelse af overflødiggjorte bygninger m.m.

Vi har tradition for en stor grad af borgerdeltagelse i vores planprocesser, så du vil komme til at planlægge og gennemføre både mere traditionelle borgermøder og borgerdialog i nye formater på f.eks. Citizenlab. Den platform har vi f.eks. brugt til at understøtte dialogen om vores Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2023 – se mere på vores.lejre.dk.

I en lille kommune som Lejre er opgaveporteføljen bred. Du kommer derfor også til at deltage i afdelingens andre opgaver med køb og salg af grunde, energi- og varmeplanlægning, almene boliger, planforespørgsler osv.

Om dig
Det er vigtigt, at du har lyst og evne til at kunne skabe resultater sammen med andre – både kolleger og borgere, virksomheder. Det betyder blandt andet, at du:

  • Har erfaring med lokalplanlægning og anden fysisk planlægning.
  • Er en dygtig projektleder, som tager initiativ og følger det til dørs.
  • Er struktureret og analytisk stærk, kan overskue komplekse sammenhænge.
  • Har stærke kompetencer i at kommunikere og formidle både skriftligt og mundtligt.
  • Kan afholde gode borgermøder og facilitere processer.
  • Er nysgerrig, resultatskabende og løsningsorienteret
  • Har blik for synergier til andre aktuelle indsatser og prioriteringer
  • Er god til at samarbejde og rar at være sammen med.
  • Kan arbejde med GIS, DK-Plan, visualiseringer mm.
  • Har kørekort til almindelig bil.

Du skal selvfølgelig have en relevant videregående uddannelse, f.eks. som arkitekt, landinspektør eller landskabsarkitekt.

Om os
Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø. Lejre Kommune er en lille kommune med store ambitioner og mod til at føre dem ud i livet. Kommunalbestyrelsen har sat en stærk udviklingsdagsorden for hele lokalsamfundet med en ambitiøs vision og kernefortælling - ”Vores Sted”.

Du bliver en del af Planafdelingen, der ud over dig består af tre planlæggere, en GIS-koordinator og en afdelingsleder. Vi har en uformel tone på kontoret og interesserer os for hinanden. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden og sikre de gode løsninger. Planlæggerne sidder på ét kontor og kan løbende sparre om det, der er behov for i det daglige. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Som forholdsvis lille kommune favner vi fagligt bredt, og der er kort fra beslutning til handling. Det er ikke usædvanligt, at kommunaldirektør, borgmester eller udvalgsformand kommer forbi plankontoret for at afklare det ene eller det andet.

Planafdelingen er en del af Center for Teknik & Miljø, hvor vi er ca. 50 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med alt indenfor planlægning, klima, erhverv, natur, miljø, byggeri, trafik og beredskab. I Planafdelingen har vi en stor kontaktflade og et godt samarbejde med hele centret. Vi har fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel, personlig og faglig udvikling – og med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.

Løn og ansættelse
Vi forventer, at du tiltræder den 1. august 2024. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre. Send en ansøgning senest mandag den 27. maj kl. 8.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 30. maj 2024, og vi har reserveret den 3. juni 2024 til en anden samtale, hvis det er nødvendigt. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Niels Rolf Jacobsen på 53801124. Send gerne en SMS, så ringer Niels tilbage.

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Niels Rolf Jacobsen på tlf. nr. 5380 1124.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 27. maj 2024 kl. 08:00.

Arbejdssted vil være Lejrevej 15, 4320 Lejre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Logistikmedarbejder
  • Midt-og Vestsjælland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som logistikmedarbejdere
24. december 2024 19
23. december 2024 19
22. december 2024 20
21. december 2024 20
20. december 2024 21
19. december 2024 18
18. december 2024 17
17. december 2024 17
16. december 2024 17
15. december 2024 17
14. december 2024 17
13. december 2024 16
12. december 2024 16
11. december 2024 18
10. december 2024 19
9. december 2024 19
8. december 2024 22
7. december 2024 23
6. december 2024 25
5. december 2024 24
4. december 2024 23
3. december 2024 22
2. december 2024 23
1. december 2024 22
30. november 2024 20
29. november 2024 22
28. november 2024 23
27. november 2024 21
26. november 2024 19
25. november 2024 18
24. november 2024 19