Planlægger til materielplanlægning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Kan du se dig selv arbejde med trafikplanlægning hos DSB og dermed bidrage til en mere attraktiv og effektiv jernbane i fremtiden til gavn for både vores kunder og den grønne dagsorden?

Vi leder lige nu efter to kollegaer til Materielplanlægning, hvor vi er 22 medarbejdere, der arbejder med at optimere DSB's materielplaner, stationsplaner og klargøringsplaner. Materielplanlægning er et særdeles vigtigt område for DSB, da vores primære opgave er at udbyde den efterspurgte pladskapacitet med færrest mulige omkostninger. Du skal være med til at styrke denne opgave på det operationelle niveau.

Du bliver en del af enheden for Stationsplanlægning, der er en del af Materielplanlægning. I Stationsplanlægning har vi ansvaret for at køreplanen for Fjern- og Regionaltog kan føres ud i livet på alle vores depoter og opstillingsområder.

DSB råder over 5 litra typer, 15 opstillingsområder og har 750 daglige togafgange, hvilket gør det til en større planlægningsopgave at koordinere klargøring, rengøring og sikkerhedstest – både i årskøreplanen og under sporarbejde.

Din hverdag - planlægning af høj kvalitet Du kender infrastrukturen og materiellet, så faciliteterne på stationerne udnyttes bedst muligt såvel som flowet til og fra den kundevendte produktion. Du identificerer kapacitetsudfordringer på stationerne og anviser løsninger. Du arbejder i en stor organisation, hvor det er et omfattende arbejde at lave en fuldstændig produktionsplan, hvorfor der er meget dialog på tværs af enheder.

I Stationsplanlægning bruger vi flest ressourcer på den korte horisont – 4 til 12 uger frem – men bidrager også til de langsigtede planer og ændringer der løbende forbedrer kvaliteten af vores produkt. DSB er samtidig ved at indføre et nyt planlægningssystem på tværs af materiel-, stations- og personaleplanlægning og du kan som planlægger præge det nye værktøj.

Du arbejder dagligt med

  • stationsplaner for normalplan, højtider, større sporarbejder og kortsigtet planlægning
  • implementering af DSB’s nye planlægningssystem i Stationsplanlægning
  • løbende forbedringer af arbejdsprocesser og systemer for Stationsplanlægning
  • koordinering med køre- og personaleplanlægning

Hvem er du Som person trives du med, og motiveres af at arbejde med både konkrete planlægningsmæssige problemstillinger. Du er god til samarbejde - både med dine nærmeste kollegaer og på tværs af organisationen. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og grave dig ned i en problemstilling, men er også afhængig af involvering af mange forskellige interessenter for at kunne lykkes.

Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i følgende

  • er teknisk dygtig med interesse for jernbanen
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. diplomingeniør og/eller erfaring med planlægning af jernbanetrafik
  • arbejder struktureret og målrettet med dine opgaver – også når opgaver til tider kommer sent i forhold til deadlines
  • har interesse for detaljen, men også sans for den større sammenhæng, som dit arbejde indgår i
  • har mod på at lære og arbejde med nye såvel som ældre planlægningsværktøjer
  • prioriterer samarbejde og kommunikation med dine nærmeste kollegaer og på tværs af organisationen


Hvad kan DSB tilbyde dig DSB er fyldt med engagerede medarbejdere, der dagligt arbejder med komplekse og udfordrende opgaver - for sammen at bidrage til en klimavenlig og bæredygtig transport i Danmark.

Du kan se frem til

  • En arbejdsplads i Høje Taastrup i lyse og indbydende kontorer og tæt på offentlig transport
  • Fleksible arbejdstider og muligheden for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen, hvis opgaverne tillader det
  • Udvikling af dine færdigheder gennem kurser, uddannelse og "learning-by-doing"
  • At blive en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur - hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion


Vores personalegoder omfatter bl.a.

  • Gratis transport med DSB til og fra arbejde, mulighed for at bruge dit togkort i fritiden og fire årlige rejser med din familie
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og et fuldt medlemskab til alle centre i Fitness World – du betaler bare skatteværdien
  • Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling
  • Sund og lækker frokostordning med mulighed for at købe aftensmad med hjem

Ansøgning Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest og senest den 21. august.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Morten Nyhave Nielsen på tlf. 24 68 52 11.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Logistikmedarbejder
  • Taastrup
  • Søndag den 21. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som logistikmedarbejdere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 1
27. november 2024 1
23. november 2024 1