Lager- og logistikoperatør til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Hvis du trives med mange og forskellige opgaver, så skal du læse videre her, for måske skal du så være vores nye kollega.

Om os

Beredskabsstyrelsen Nordjylland er Beredskabsstyrelsens operative afdeling i Thisted og udgør det statslige overbygningsberedskab i Nordjylland. Der uddannes årligt ca. 115 redningsspecialister (værnepligtige), samt gennemføres vedligeholdelse af uddannelsen for 50 frivillige.

Stillingen er placeret ved Logistikcenter Åndedræt, som også favner autoværksted, materieldepot, munderingsdepot, lager og vaskeri. Vi er en dynamisk enhed på knap 20 medarbejdere, som varetager de mangeartede logistiske opgaver ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Vi er desuden videns- og servicecenter for udstyr til åndedrætsbeskyttelse i hele Beredskabsstyrelsen. Opgaverne er med til at sikre Beredskabsstyrelsens indsatsevne, og arbejdsklimaet er derfor præget af Beredskabsstyrelsens værdier ”handlekraft-engagement-samarbejde og troværdighed”.

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og omfatter blandt andet forsyning via DeMars til logistikcenter, værksteder og depoter, varemodtagelse herunder håndtering af reservedele mv., deltagelse i mønstring og anden optælling, lagerstyring samt kontakt til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og leverandører.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet lager- og logistikoperatør. Du er åben, udadvendt og samarbejdsvillig. Du er indstillet på at være det stabile holdepunkt i hverdagen, da mange af dine kolleger deltager i vagttjeneste og udrykninger. Herudover er du indstillet på at arbejde hurtigt, når det brænder på, så vores kapaciteter ikke er ude af drift ret længe af gangen.

Det er en fordel, hvis du har flere års erfaring med arbejde i SAP/DeMars. Du er måske DeMars superbruger. Det er dog vigtigt, at du er omstillingsparat og villig til at lære de IT processer og systemer, du ikke kender i forvejen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning sker med en start løn på 25.072,19 kr. pr måned, hvis du har et svendebrev inden for lager og logistik. Uden svendebrev er startlønnen derimod 22.723,17 kr. pr. måned. Lønnen er oplyst i oktober 2021 niveau.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende på logistikcentret Nicklas Grønbech-Dam på telefon 7285 2170 eller stabschef Lars Michael Mortensen på telefon 7285 2319

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Sheeba Krause på telefon 32665036.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er torsdag den 3. februar 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 6. Ansættelse pr. 1. marts 2022 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Logistikmedarbejder
  • Thisted
  • Torsdag den 03. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere i Thisted over tid

Dato Alle jobs som logistikmedarbejdere
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1