2 byplanlæggere til storbyens smukke forhave

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Har du lyst til at være en del af udviklingen i en af landets smukkeste kommuner? Vil du være med til at planlægge for vores velbevarede og velfungerende købstæder og at sikre attraktive rammer for det gode liv i byerne og på landet? Vil du være med til at sætte standarden for det gode og værdiskabende samarbejde med kollegaer, borgere, virksomheder, investorer, foreninger, interessenter og andre aktører med interesse for udvikling?

Så har du muligheden nu.

Der sker rigtig meget positivt i Vordingborg Kommune, og det smitter af på opgaverne i Afdeling for Plan og By, der har rigtig travlt. Desværre har vi to dygtige og erfarne medarbejdere, der går på pension, og derfor søger vi to nye kollegaer, der kan bidrage bredt ind i afdelingens samlede opgaveportefølje fra de store og tværgående byudviklingsprojekter i samarbejde med private og offentlige samarbejdspartnere, de større og mindre planopgaver og den løbende myndighedsbehandling, når borgere og kollegaer henvender sig om planfaglige spørgsmål.

Dine opgaver
Du skal løse opgaver inden for planafdelingens portefølje fra borgerinddragelses- og samskabelsesprojekter inden for byudvikling, til lokal- og kommuneplanlægning, klimaplanlægning til løbende myndighedsopgaver, hvor du komplementerer afdelingens øvrige medarbejdere.

I nogle opgaver vil du være projektleder med ansvar for et konkret projekt med inddragelse og samarbejde på tværs. I andre opgaver bidrager du ind i et projekt, som en anden er projektleder på, og igen i andre opgaver løser du opgaven selvstændigt efter formelle sagsgange i sparring med dine kollegaer.

Hvad forventer vi af dig?
  • Du har en relevant, videregående uddannelse inden for byplanlægning (planlægger, arkitekt, geograf, landinspektør e.l.).
  • Du har en basisviden om hvordan fysisk planlægning udformes og administreres efter planloven, gerne med erfaring inden for planlægning og projektledelse i en kommune.
  • Du ved hvad det vil sige at arbejde i en politisk ledet organisation, og forstår at være i spændingsfeltet mellem politiske, lokale og faglige interesser i respekt i for den politiske kontekst.
  • Du tænker og arbejder helhedsorienteret, og kan afveje og sammenholde eksisterende og kommende arealinteresser for et geografisk område. Du er visionær og strategisk samtidig med at du er dialogorienteret, har gode forhandlingsevner og kan gå på kompromis.
  • Du ser muligheder, og er åben og imødekommende i mødet og samarbejdet med kollegaer, borgere og samarbejdspartnere og skaber derfor positive resultater.
  • Du er analytisk skarp, struktureret og metodisk, og kan have mange bolde i luften, mens du både bevarer overblikket og har blik for detaljen.
  • Du er velformuleret og kommunikerer tydeligt og præcist i skrift og tale.
  • Du tager ansvar for dine og afdelingens opgaver. Du kan arbejde selvstændigt såvel som i et team, og har gode samarbejdsevner til at sikre en tværfaglig koordinering af kommunens planopgaver.

Om os
Afdeling for Plan og By er en lille afdeling med en stærk team-ånd, bestående af 9 dygtige medarbejdere med en bredt sammensat uddannelsesbaggrund.

Vi ser os selv som en central spiller i arbejdet med at realisere Kommunalbestyrelsens vision om storbyens smukkeste forhave gennem arbejdet for at udvikle smukke og levende købstæder landsbyer og landdistrikter i samarbejde med borgere, virksomheder, investorer og ved at bidrage til at bringe kommunens største styrke – nærheden til natur, kyst og vandet – i spil.

Hovedtanken bag afdelingens arbejde er, at vi skal skabe en kommune, der er et godt sted at arbejde, bo, opleve, lære og lege – og som tager afsæt i områdets styrker og potentialer.

Du vil få 9 supergode kollegaer i en bredt sammensat planafdeling. Når du bliver vores kollega, vil du blive en del af et uformelt og godt arbejdsmiljø og teamfællesskab i afdelingen såvel som i hele Langebæk-huset hvor Teknik og Miljø hører til, hvor vi både kan knokle, diskutere, grine og hygge os sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlings­berettigede organisation.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi har flekstid med mulighed for at arbejde hjemme i begrænset omfang, hvis der er brug for det.
Du skal forvente, at der kan være aftenarbejde i form af borgermøder eller andre møder med samarbejdspartnere.

Ansættelsesdato: 1. januar 2020.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte planchef Anja Valhøj på tlf. 51 53 26 45 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist og proces
Frist for at indsende ansøgning er den 30. oktober 2019 kl. 24.00.

Ansøgning sendes elektronisk ved at klikke på ”send ansøgning” nederst og vedhæft motiveret ansøgning, CV samt relevant dokumentation. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 45.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Logistikmedarbejder
  • Vordingborg
  • Onsdag den 30. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som logistikmedarbejdere
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3