Erfaren offshore-specialist til den grønne omstilling
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Ballerup
Erfaren offshore-specialist til den grønne omstilling
Du bidrager til den grønne omstilling og den fortsat høje forsyningssikkerhed ved at sikre vores offshore platforme og tilhørende højspændingsanlæg er velfungerende og hurtigt kommer i drift efter hændelser. Du sørger for, at den grønne energi fra havvindmøllerne kan komme i land, og vores udlandsforbindelse på Kriegers Flak er velfungerende. Du bliver en del af afdelingen Asset Beredskab Fyn og Sjælland, som er en del af driftsbenet i Eltransmission. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Forsyningssikkerhed i en uforudsigelig hverdag
Vores overordnede ansvar i Asset Beredskab er at sikre høj rådighed på vores el-transmissionsanlæg. Det sikrer vi via stærke faglige kompetencer, en velfungerende vagtordning og et stærkt samarbejde både internt og eksternt. Afdelingen består af 16 højt specialiserede kollegaer med kompetencer indenfor både højspændingsanlæg, relæbeskyttelse, styring og overvågning, HVDC-anlæg, synkronkompensatorer, driftsledelse, beredskab og digitalisering. Der er højt til loftet, og vi har en generelt god stemning og social omgangstone, som vi forventer du naturligt er en del af.
Som leder udviser jeg stor tillid til mine medarbejdere, og de har fuldt mandat til at løse opgaverne inden for vores overordnede rammer. Jeg vægter, at du har fokus på samarbejde, er teknisk kyndig og har en naturlig nysgerrighed. I dette specifikke job er det nødvendigt, at du er fleksibel i forhold til at komme offshore på skæve tidspunkter,” siger afdelingsleder Steffan Ladegaard Morrison.
I jobbet som offshore-specialist strukturerer og sikrer du udførelse af blandt andet afhjælpende vedligehold og udfører udvidede tilstandsvurderinger på vores offshore-platforme. Du er en del af vores planlagte aktiviteter på tværs af vores offshore-gruppe, hvor samarbejdet med søsterafdelingerne Asset Vedligehold og Asset Beredskab Jylland er tæt. Du skal forvente rejseaktivitet offshore cirka 4 gange på en måned.
Dine konkrete ansvarsområder dækker blandt andet over:
- Afhjælpende vedligehold ved hændelser på offshore platforme
- Specialistarbejde offshore, hvor du styrer entreprenører og sikrer kvalitet
- Koordinering, analyser og planlægning af offshore aktiviteter
- Samarbejde med kollegaer fra den tyske TSO (50 Hertz GmbH.) samt produktionsvirksomheder tilsluttet vores platforme
- Tilstandsvurdering af vores anlæg forud for reinvestering
Der vil være mulighed for at indgå i vores 24 timers vagtordning, med 8 mands rotation, hvor dit brede anlægskendskab kommer i spil sammen med et hold af specialister og entreprenører, for at sikre hurtig respons ved fejl og hændelser.
Erfaren offshore-specialist med løsningsorienteret mind-set
For at få succes i jobbet forventer vi, at du:
- er uddannet ingeniør, installatør, maskinmester eller lignende og har minimum 10 års erfaring med elektriske højspændingsanlæg
- har erfaring med offshore-arbejde
- har erfaring med at løse selvstændige specialistopgaver og uddelegering af opgaver
- har solide samarbejdsevner og ser muligheder i hverdagen
Vi forventer, at du har viden om koblingsanlæg over 30 kV, og hvis du har specifik viden om andre områder inden for el-transmissionsanlæg, fx relæer og RTU’er, er det en klar fordel. Du taler og skriver dansk og engelsk flydende, hvilket er nødvendigt i forhold til både vores sikkerhedskommunikation og offshore-aktiviteter.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 7. februar 2021. Vi forventer at holde samtaler 15. februar 2021 (1. samtale) og 19. februar 2021 (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steffan Ladegaard Morrison på telefon 23 33 89 49. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
For at varetage jobbet kræves det at du kan blive sikkerhedsgodkendt, hvorfor vi vil bede dig fremvise en ren straffeattest ved kontraktindgåelse.
Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Maritim medarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".
Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.
Jobbet er oprettet på vores service den 20.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Maritim medarbejder
- Ballerup
- Søndag den 07. februar 2021
Lignende jobs
-
Skibselektriker - Åben ansøgning
About [xxxxx]We operate a transport network in and around Europe with an annual revenue of DKK 30bn and 17,000 full-time employees.We move goods in trailers by ferry, road & rail, and we off..- Maritim medarbejder
- København Ø
-
[xxxxx] Graduate Programme - Shipping
About [xxxxx]We operate a transport network in and around Europe with an annual revenue of DKK 30bn and 17,000 full-time employees.We move goods in trailers by ferry, road & rail, and we off..- Maritim medarbejder
- København Ø
-
Senior Geotechnical Engineer - Offshore Wind
- Maritim medarbejder
- Kastrup
-
Global Offshore Wind Project Manager - Environment
- Maritim medarbejder
- København S
Statistik over udbudte jobs som maritim medarbejdere i Ballerup
Herunder ser du udviklingen i udbudte maritim medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maritim medarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte maritim medarbejdere i Ballerup over tid
Dato | Alle jobs som maritim medarbejdere |
---|---|
26. december 2024 | 1 |
25. december 2024 | 1 |
24. december 2024 | 1 |
23. december 2024 | 1 |
22. december 2024 | 1 |
21. december 2024 | 1 |
20. december 2024 | 1 |
19. december 2024 | 1 |
18. december 2024 | 1 |
17. december 2024 | 1 |
16. december 2024 | 1 |
15. december 2024 | 1 |
14. december 2024 | 1 |
13. december 2024 | 1 |
12. december 2024 | 1 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 1 |
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 1 |
3. december 2024 | 1 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Vikarstilling: Jurist med flair for fast ejendom til Ejendomscenter i Nordsjælland (barselsvikariat)
Se alle populære søgninger