[xxxxx] søger eventkoordinator

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg

Kan du skabe fantastiske oplevelser? Så er det dig, vi søger!

Rybners har i forbindelse med en større organisationsændring oprettet en ny afdeling, Campus Service. Afdelingen spiller en central rolle i vores ambitioner om at skabe fantastiske rammer for vores elever og kursister, med særligt fokus på et stærkt læringsmiljø.

Til Campus Service søger vi derfor dig, der har et talent for at arrangere events og koordinere samarbejdet mellem flere aktører. Du trives med at tage ansvar for planlægning og organisering af events, uanset om det drejer sig om mindre daglige begivenheder eller større arrangementer med flere tusinde gæster. Du har derfor erfaring med planlægning, projektstyring og koordinering mellem flere involverede parter.

Du har sandsynligvis allerede en stilling, hvor du med sikker hånd styrer forskellige typer aktiviteter og events – fra mindre daglige tiltag, der bidrager til en sjov og inspirerende hverdag, til store og komplekse arrangementer, hvor alle føler sig inddraget og forstår deres rolle og opgaver.

Hos Rybners bliver du en central figur i alle vores events og større arrangementer, såsom gallafester, Fagenes Fest, Åbent Hus-arrangementer, foredrag og interne medarbejderevents. Du bliver desuden en nøgleperson i udviklingen af fremtidens skolemiljø på Rybners og spiller en vigtig rolle i, hvordan vi skaber nye studiemiljøer og aktiviteter på skolens mange fællesområder. Kort sagt vil du få direkte indflydelse på, hvordan elever, medarbejdere og gæster oplever Rybners som et inspirerende miljø, der indbyder til læring, aktivitet, sjov og fællesskab.

Som person er det vigtigt, at du trives med at have mange bolde i luften og kan lide, når det går stærkt – især når alle enderne til et stort arrangement skal samles og gå op i en højere enhed.

Derudover kan du sikkert nikke genkendende til følgende:

  • Du er initiativrig og positivt indstillet over for forandringer.
  • Du er motiverende og god til at få folk med dig.
  • Du ser muligheder inden for de rammer, du arbejder i, og tør tænke ud af boksen.
  • Du deler dine idéer og input og involverer andre for at skabe værdi for både dig selv og Rybners.
  • Du har gennemslagskraft og står ved det, du har ansvaret for.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du har naturligvis erfaring med at planlægge, koordinere og afvikle større arrangementer med flere interessenter.
  • Du er god til at formidle dine kreative idéer og vise, hvordan de kan føres ud i livet, f.eks. ved at dekorere lokaler eller planlægge overraskelser til gallafesten.
  • Du deltager aktivt og tager ansvar for den praktiske afvikling af events og arrangementer.

Kort sagt: Du har lysten og evnerne til at sikre, at alle events og arrangementer på Rybners bliver succesfulde.

Uddannelsesmæssig baggrund

Uddannelsesmæssigt kan du have flere indgangsvinkler til jobbet, men din faglighed er understøttet af en veldokumenteret portefølje af tidligere opgaver, der tydeligt viser, at du har styr på, hvad en eventkoordinators daglige arbejde indebærer.

Afhængigt af din erfaring kan du selv være med til at sætte standarden for din indtræden hos Rybners. I det daglige vil du have tæt kontakt med de andre områder, der er en del af Campus Service (kantiner, bygningsdrift og skolehjem), samt de uddannelser, der skal afvikle de forskellige events hen over året. Du refererer til chefen for Campus Service.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners' fire adresser i Esbjerg.

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten af 20. december 2021 eller Cirkulære af 5. juli 2024 om Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) af 1. august 2022 afhængig af uddannelse. Lønnen fastlægges efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Hvis du finder jobbet spændende og mener, at du matcher kvalifikationerne, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning modtager du en kvittering via e-mail. Bemærk at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe for "uønsket post".

Alle interesserede, uanset baggrund, opfordres til at søge.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Er du nysgerrig på jobbet og vil vide mere, kan du kontakte chef for Campus Service, Jacob la Cour Søborg, for yderligere information.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Esbjerg
  • Søndag den 06. oktober 2024

Lignende jobs

  • MARKETINGKOORDINATOR

    MARKETINGKOORDINATORHar du stor erfaring med marketing og brænder for mode? Og vil du være med på en spændende vækstrejse hos en global Plus Size modevirksomhed? Så er du måske vores kommende m..
    • Marketingmedarbejder
    • Billund
    Få mere info
  • Velkommen til vores nye eventyr hos LEGO® – og vi ...

    Fra 1. januar 2024 starter vi en helt ny og spændende rejse, hvor vi overtager driften af LEGO’s kantiner. Dette er ikke bare en ny kontrakt – det er en mulighed for at skabe gastronomiske ople..
    • Marketingmedarbejder
    • Billund
    Få mere info
  • Product Manager: Lead our successful ventilation c...

    At our headquarters in Sønderborg, you’ll take charge of our truly extraordinary line of configurable AHU controllers, renowned for their innovative features and capabilities. Working closely with .
    • Marketingmedarbejder
    • Sønderborg
    Få mere info
  • Vedligeholdelsestekniker - Branderup Mejeri

    Branderup mejeri er et moderne mejeri i rivende udvikling med ca. 160 ansatte der producerer 9,2 kg. mozzarella blokke i døgndrift.Mejeriet har en kapacitet på 91.000 ton/år og er derfor Europa..
    • Marketingmedarbejder
    • Branderup J
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Esbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Esbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere i Esbjerg over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4