Elevstillinger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Herning Bibliotekerne søger markedsføringsmedarbejder med flair for sociale medier

Vil du være med til at udvikle Herning Bibliotekernes profil på sociale medier? Kan du se dig selv i et dagligt flow af ”finger-på-pulsen-markedsføring” i tæt samarbejde med en stor flok idérige formidlere? Har du styr på sociale medier, digital content og fængende formidling?

Vi søger en deltids markedsføringsmedarbejder (25 timer pr. uge), der har lyst til at formidle Herning Bibliotekerne på en levende, anderledes og fængende måde på de sociale medier. Stillingen, der er forankret i bibliotekets kommunikationsområde, rummer alle dele af bibliotekets tilstedeværelse på sociale medier – med særlig fokus på bibliotekets arrangementspraksis.

Arbejdsopgaverne ligger inden for disse områder


  • Vedligehold og drift af bibliotekets sociale medier.
  • Produktion af indhold til sociale medier i et tæt samarbejde med bibliotekets redaktionsgruppe og husets dygtige formidlere.
  • Koordinering af bibliotekets borgerrettede kanaler via SMS, abonnementer, skærme og tryksager.
  • Udvikling og produktion af indhold til bibliotekets hjemmeside.
  • Markedsføring af bibliotekets arrangementer og aktiviteter.
  • SoMe-opgaver ad hoc.
  • Afvikling af digitale arrangementer via Facebook.

Dine kompetencer


  • Du har en relevant uddannelse indenfor markedsføring og/eller kommunikation.
  • Du har teoretisk viden og praktisk erfaring med tilrettelæggelse af markedsføringskampagner.
  • Du har erfaring med anvendelse af en bred palet af sociale medier – og formår at lave målrettet indhold til de forskellige kanaler med blik for de målgrupper, opgaverne kalder på.
  • Du har styr på onlineannoncering og begår dig hjemmevant i Facebook Business Manager.
  • Du har stærke kommunikative kompetencer, som du formår at bruge i et tæt samarbejde med kollegaer, der ikke har en baggrund indenfor markedsføring.
  • Du formår at arbejde selvstændigt, kan projektlede dig selv (og andre), kan skabe overblik og
  • prioritere ift. deadlines, og din samarbejdsform er professionel og resultatorienteret.
  • Du er god til at tale med mange forskellige mennesker og befinder dig godt på en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling.


Stillingen er på 25 timer med tiltrædelse pr. 1. maj 2022 – eller snarest derefter.

Nærmere oplysninger


om stillingen gives gerne af områdeleder Lise Nørskov-Thomsen på [email protected] / telefon 21 66 71 45.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Ansøgningsfrist


Mandag den 18. april kl. 12.00.

Kun ansøgere, som har søgt online via ansøgningsskema på Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk, vil komme i betragtning.
Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Herning Bibliotekerne er en institution og arbejdsplads i konstant udvikling, der slår rekorder i antal besøgende og sætter nye standarder for et nutidigt og attraktivt bibliotekstilbud. Udover at være Herning Kommunes port til verdens viden og kultur, er biblioteket et oplevelsessted for kommunens borgere med fri adgang til seks fysiske biblioteker samt et stort digitalt bibliotekstilbud. Herning Bibliotekerne er tillige centralbibliotek og varetager en række koordinerende funktioner og udviklingsopgaver for bibliotekerne i Region Midtjylland.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Herning

Lignende jobs

  • Digital Marketing Specialist

    Brænder du for digital marketing, og har du erfaring med at skabe succesfulde kampagner på tværs af digitale kanaler? Har du lyst til at blive en del af en globalt orienteret virksomhed, der distri..
    • Marketingmedarbejder
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Senior Product Manager - Retail and Wholesale

    Do you want to have a real impact in shaping the future of our product? And are you an experienced product manager who would like to solve customer problems and grow a product globally? Then you..
    • Marketingmedarbejder
    • Ikast
    Få mere info
  • Marketingmedarbejder (studiejob) i Herning

    Kan du fortælle så det fænger på SoMe?Har du styr på sociale medier, kan du tage skarpe billeder og video, og vil du være med til at fortælle gode historier fra handicap- og psykiatriområdet, så .
    • Marketingmedarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Product Manager

    Er du passioneret omkring teknologi og ønsker at gøre en forskel for boligforeninger i Danmark? Har du erfaring med softwareudvikling, product management og vil du være med til at skabe og videreud..
    • Marketingmedarbejder
    • Ikast
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere i Herning over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 3
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 3
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 4
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 4