Content Specialist til marketingbureau

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Ordsnedker. Tastaturtryllekunstner. Content-connaisseur. Kært barn og kliché har mange navne. Du kan godt se, at vi har brug for lidt hjælp, ik? Det er nemlig præcis det, vi har. Vi leder derfor efter en Content Specialist med orden i ordene og kontrol over kommunikationen til vores kontor i Holstebro.

Stort og småt. Flot og godt.

Du skal hjælpe os med at kokkerere indhold, som får vores kunders kunder til at ændre holdning, skifte leverandør og blive bedre udgaver af sig selv. Som en erfaren Content Specialist ved du, at indhold kommer i mange størrelser og former, og at opgaven kan løses igennem alt fra videnstunge artikler og white papers til opslag på LinkedIn og e-mails.

Du ved dog samtidig også, at alt indholdsarbejde starter fra og udspringer af en kernefortælling og strategi for, hvad vi vil sige, til hvem, hvorfor, hvordan og hvornår. Det er derfor en alsidig profil, vi leder efter. En kombineret håndværker og kunstner om man vil.

Som Content Specialist vil du arbejde på mange forskellige kunder, brancher og nicher som en del af vores Content-team, der består af seks andre specialister, ligesom at du også vil arbejde tæt sammen med de øvrige teams. Du får din egen portefølje af kunder, men vil også blive en del af projekter og kundeopgaver, når der er behov på tværs af huset.

For at blive lidt konkrete har vi (og vores kunder) brug for din hjælp til:

  • at finde og formulere en kernefortælling for et brand/organisation
  • at kunne udfolde en kernefortælling i lavpraktiske indholdsstykker – fra taglines og mission statements til website copy og annoncetekster
  • at kunne tage komplekse eller “kedelige” (vi tror ikke på, at der er noget, der er kedeligt) budskaber, pille dem fra hinanden og bygge et forståeligt fundament
  • at udarbejde alverdens former for indhold til alverdens formål. Det kan være artikler til pressen eller bloggen, men også e-bøger eller interne kommunikationsdokumenter
  • at sikre et godt samarbejde med vores grafikere og Paid-team, så din tekst får den rette indpakning og bliver set af de rigtige mennesker.

Du passer formentlig ret godt ind hos os, hvis du:

  • kan favne både det meget strategiske og operationelle niveau i indholdsarbejdet
  • formår at kunne omsætte noget stort og flot til noget konkret og kommercielt
  • er vant til at arbejde sammen med andre fagligheder og profiler om at levere et samlet indholdsprodukt (kreative, tekniske, salg mv.)
  • har erfaring med at håndtere egne kunder såvel som at arbejde i projektteams
  • er i stand til at navigere i forskellige kundeprojekter på samme tid, hvor deadlines ofte er vigtige.

En arbejdsplads, der giver mening

Texta er et digitalt marketingbureau med kontorer i Aarhus og Holstebro. Men selvom vi er et bureau, er der ingen spidse albuer eller performance-ræs. Vi mener nemlig, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor vægter vi fællesskabet højt. Både når det drejer sig om sparring i dagligdagen, men også efter fyraften.

Vi er i dag små 30 kollegaer fordelt på vores to kontorer. Dertil kommer cirka 25 deltidsansatte, som arbejder remote. Vores hold består af skarpe specialister inden for content-marketing, e-mailmarketing, inbound-marketing, betalt annoncering, grafisk design, brand-design, oversættelse, copywriting og korrektur.

Du kan se frem til:

  • en mentorordning, der giver dig en god opstart hos os
  • et godt kollegialt fællesskab og sociale arrangementer
  • flexmodel, så arbejdsdag og privatliv nemt kan gå op i en højere enhed
  • fokus på trivsel med månedlige one2ones, en åben-dør-politik og en kåring som Happy Workplace fra Zoios.

Er du det næste medlem af #teamtexta?

Sidder du og tænker, at det da lyder som lige noget for dig? Så send en kort ansøgning og et CV til [email protected] hurtigst muligt. Husk at skrive titlen i emnelinjen.

Vi holder samtaler løbende og rekrutterer, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Texta som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige Louise Lundgreen på [email protected] eller 71 79 05 09.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Holstebro
  • Mandag den 06. november 2023

Lignende jobs

  • Paid Social Specialist (Barselsvikar) hos [xxxxx]

    Drømmer du om at arbejde med digital marketing i en dynamisk E-Commerce-afdeling, hvor du får ansvar og mulighed for at eksekvere på digitale kampagner? Så kan det være, at du er vores barselsvikar..
    • Marketingmedarbejder
    • Holstebro
    Få mere info
  • Paid Search Specialist

    På vegne af ONLY søger vi en Paid Search Specialist. Er du den PPC-specialist, vi leder efter, som kan tage ansvar for vores PPC-strategi i ONLYs voksende univers? Kom og sæt dit præg på den di..
    • Marketingmedarbejder
    • Brande
    Få mere info
  • HR- og Marketingansvarlig til Entreprenørvirksomhe...

    Som HR -og Marketing ansvarlig, vil du spille en central rolle i vores team og være ansvarlig for en bred vifte af HR-opgaver. Du vil være med til at sikre, at vi tiltrækker, udvikler og fastholder..
    • Marketingmedarbejder
    • Holstebro
    Få mere info
  • CRM Manager - JACK & JONES

    På vegne af JACK & JONES søger vi en CRM Manager til Performance Market Teamet. We’re looking for a digital marketer, with a strong commercial mindset to take on a central role in managing our .
    • Marketingmedarbejder
    • Brande
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3