Enhedslistens Folketingssekretariat søger Head of Digital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Enhedslisten på Christiansborg søger Head of Digital

(Ansøgningsfrist er rykket til 20. november pga. folketingsvalgkampen)

Enhedslisten på Christiansborg søger en til at stå i front for vores digitale kommunikation. Det gælder ikke mindst vores sociale medier. Vi søger dig, der både kan drive strategien frem og lave det kreative content.

Du er den helt rigtige til stillingen, hvis du har fingeren på pulsen ift. sociale medier, og kan se hvordan Enhedslisten kan stå skarpere. Hvilke greb skal vi bruge, og hvordan fremmer vi bedst vores mærkesager? Samtidig er du kreativ, og kan selv omsætte den kreative idé til knivskarpt indhold til vores platforme.

Du skal altså være en haj til digital kommunikation, og brænde for at give Enhedslistens politiske budskaber liv på sociale medier og gennem digitale kampagner.

Konkret skal dui stillingen tage initiativ til, planlægge og sikre udførelsen vores digitale kommunikation med udgangspunkt i vores sociale medier. Men du kommer også til at beskæftige dig med digital annoncering, hjemmeside og apps.

Du bliver en del af vores presse- og kommunikationsteam, som i samspil med resten af sekretariatets medarbejdere udarbejder content til vores SoMe-kanaler. Her er du hovedansvarlig for, at vi som parti udvikler og styrker vores digitale kommunikation.

Arbejdsopgaverne kort:

  • Tage ansvar for at udvikle Enhedslistens digitale kommunikation – strategisk og i praksis
  • Udvikle annoncestrategier for vores kommunikation på sociale medier
  • Producere indhold til sociale medier
  • Opkvalificere Enhedslistens folketingsmedlemmer og resten af sekretariatet om digital kommunikation

Vi søger dig, der vil gå dedikeret ind i arbejdet. Det kan godt være, du ikke kan sætte solide flueben ved, at du har løst alle arbejdsopgaverne før. Men vi vil stadig gerne høre fra dig.

Dine kvalifikationer

Du har stor erfaring med sociale medier og gerne også annoncering. Du kan både drive udviklingen af vores brug af digital kommunikation på et mere overordnet strategisk niveau og producere konkret content, som afspejler den strategiske retning. Du har indsigt i Enhedslistens politik og organisation, og du kan strukturere din egen arbejdsdag og arbejde selvstændigt, samtidig med at du har en lyst til at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Arbejdspladsen

Du vil blive en del af et sekretariat med 29 medarbejdere, der yder faglig og organisatorisk bistand til Enhedslistens 13 folketingsmedlemmer.

Du vil blive en del af presse og kommunikationsteamet, der pt. består af 7 personer. Du vil samarbejde tæt med resten af teamet i dagligdagen, og du refererer til presse- og kommunikationschefen. Vi løfter i flok, og vi involverer hinanden, i det vi hver især er specialister omkring.

Vi tilbyder en arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for det, de laver. En arbejdsplads hvor der bliver lyttet til gode ideer, og hvor man som ansat har stor frihed i sit job inden for rammerne af de politiske prioriteringer.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt. Vores enhedsløn er pt. 36.446 kr. pr. md. for 37 timer pr. uge. Enhedslisten har en pensionsordning der følger CO-Industris overenskomst, hvilket pt. betyder 8%/4%. Dertil kommer en frivalgsordning på 7%.

De daglige arbejdsopgaver er i høj grad præget af en omskiftelig politisk hverdag, og derfor skal du være indstillet på at være fleksibel i situationer, hvor en ekstraindsats er nødvendig – også uden for dit sædvanlige arbejdsområde. Du skal også være indstillet på at tage en tørn med ved mere praktiske opgaver, når behovet opstår. Der vil også forekomme aften- og weekendarbejde. Overarbejde afspadseres altid 1:1.

Det forudsættes, at du ved ansættelsen er eller bliver medlem af Enhedslisten.

Der lægges i ansættelsespolitikken vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver fortrinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder, at hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, skal vedkommende indkaldes til en samtale.

Hvis du har spørgsmål til jobopslaget er du velkommen til at kontakte leder af presse og kommunikation, Morten Torbjørn Andersen, 61 62 54 74, fungerende sekretariatsleder Anna Køster, 61 62 49 18, eller tillidsrepræsentant Mads Kampp, 61 62 39 52.

Ansøgning og CV skal være os i hænde senest søndag d. 20. november. Medsend meget gerne eksempler eller dokumenterede resultater af arbejde du selv er stolt af at have lavet. Du sender din ansøgning til [email protected].

Bemærk: Såfremt ansøgningsfristen er under en valgkamp vil fristen blive forlænget.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 20. november 2022

Lignende jobs

  • Marketing Campaign Specialist

    Fri kontakt
    I DI arbejder vi målrettet for at gøre dansk erhvervsliv til verdens bedste. Vores ambition er at skabe en betydelig forskel gennem mod, styrke og engagement, og vi arbejder for at skabe vækst og balance i Danmark.
    • Marketingmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Content Creator & Social Media Producer

    Brænder du for levende musik og sociale medier?[xxxxx] Koncerthuset søger en engageret og struktureret social media-wizard, der kan udvikle, skabe og producere inspirerende indhold og fortællinger..
    • Marketingmedarbejder
    • København S
    Få mere info
  • Content Creator for Digital Sales & Engagement in ...

    Job ID: 28027 Are you passionate and skilled at designing visual content, banners and display ads, creating video and telling a story that makes a difference to our users? Keep reading. We are gr..
    • Marketingmedarbejder
    • København S
    Få mere info
  • Nordic Product Brand Manager - Consumer Products D...

    Calling all innovators, disruptors, and dreamers! Join L’Oréal, the world's #1 beauty company present in over 150 markets. For over 100-years, we’ve been transforming beauty, fueled by data, tech,.
    • Marketingmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
26. november 2024 1
25. november 2024 1