Marketingassistent - Vær med til at sikre den gode kommunikation om Testing for Life!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejen

Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet.

Vi søger en marketingassistent til vores marketingafdeling, som vil være med til at sikre den gode kommunikation, internt såvel som til vores kunder og ud i samfundet.

Brænder du for kommunikation og marketing? Har du lyst til et spændende job i en vidensvirksomhed med et velkendt brand og et efterspurgt produktprogram? Så er dette jobbet for dig!

Jobbeskrivelse

Som vores nye marketingassistent vil du supportere vores marketingkoordinator og vores sælgende forretningsenheder med alt inden for markedsføring. Du vil få mange forskelligartede opgaver, f.eks.:

  • Arbejde med øgning af leads til salg
  • Udarbejde videoer, app-indhold, brochurer, foldere, mv.
  • Redigere vores hjemmesider
  • Forberede og samle op på vores tilfredshedsmålinger
  • Sørge for indlæg og jobopslag på LinkedIn
  • Udarbejde både interne og eksterne kampagner og nyhedsbreve
  • Hjælpe med forberedelse og afvikling af webinarer
  • Være medarrangør ved større arrangementer, seminarer, messer mv.

Du vil blive en del af et team, hvor vi vægter kreativitet og kvalitet. Vi har mange bolde i luften, men vi tager også tid til vidensdeling og diskuterer løsninger af komplekse opgaver. Du vil derfor opleve, at du udvikler dig både fagligt og personligt hos os. Du vil få mulighed for selv at være med til at præge, hvilke slags opgaver du primært sidder med, da vi er flere i teamet.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer
Du har en videregående uddannelse, hvor fokus er på kommunikation eller marketing (f.eks. Markedsføringsøkonom, Cand. Merc, Cand. Negot eller lignende). Vi ser gerne, at du har erfaring med tekster og korrekturlæsning, og at du kan begå dig i forskellige systemer såsom Adobe Indesign, Photoshop og evt. Premiere Pro. Derudover er det også en fordel, hvis du har erfaring med CMS-systemer og hjemmesider (vi bruger Umbraco), og evt. kendskab til webinarer (måske du endda kender til systemet LiveStorm) – men det sidste kan vi sagtens lære dig.

Personlige kvalifikationer
Foruden de faglige kvalifikationer, er det også vigtigt, at du er en stærk kommunikator, der formår at formulere sig godt på skrift både på dansk og engelsk. Du er kreativ og samtidig dygtig til koordinering og planlægning, og du lykkes med at få fulgt alle dine opgaver til dørs.

Yderligere informationer

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Business Unit Manager Susanne Kamp Nielsen på telefon 24410905 eller på [email protected], hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Send dit CV, ansøgning og uddannelsespapir ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikek på "Jeg er interesseret". Vi ser frem til at møde vores kommende kollega og indkalder løbende til samtaler - og ansætter så snart den rette kandidat er fundet.

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

#TestingForLife

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 940 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejen.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Vejen
  • Torsdag den 09. marts 2023

Lignende jobs

  • MARKETINGKOORDINATOR

    MARKETINGKOORDINATORHar du stor erfaring med marketing og brænder for mode? Og vil du være med på en spændende vækstrejse hos en global Plus Size modevirksomhed? Så er du måske vores kommende m..
    • Marketingmedarbejder
    • Billund
    Få mere info
  • Velkommen til vores nye eventyr hos LEGO® – og vi ...

    Fra 1. januar 2024 starter vi en helt ny og spændende rejse, hvor vi overtager driften af LEGO’s kantiner. Dette er ikke bare en ny kontrakt – det er en mulighed for at skabe gastronomiske ople..
    • Marketingmedarbejder
    • Billund
    Få mere info
  • Product Manager: Lead our successful ventilation c...

    At our headquarters in Sønderborg, you’ll take charge of our truly extraordinary line of configurable AHU controllers, renowned for their innovative features and capabilities. Working closely with .
    • Marketingmedarbejder
    • Sønderborg
    Få mere info
  • Vedligeholdelsestekniker - Branderup Mejeri

    Branderup mejeri er et moderne mejeri i rivende udvikling med ca. 160 ansatte der producerer 9,2 kg. mozzarella blokke i døgndrift.Mejeriet har en kapacitet på 91.000 ton/år og er derfor Europa..
    • Marketingmedarbejder
    • Branderup J
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Vejen

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Vejen over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere i Vejen over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0